Vidensbank: Organisering
Organisatoriske principper i bofællesskaber varierer afhængigt af størrelse og kompleksitet, men grundlæggende principper er afgørende for en velfungerende struktur. For det første er det essentielt med en tydelig beslutningsproces, der inkluderer formelle strukturer som møder eller afstemninger for at sikre beboernes deltagelse. Det er også vigtigt at have klare procedurer til håndtering af konflikter.
Derudover indebærer klar ansvarsfordeling at opdele opgaver blandt beboerne, lige fra daglige pligter som rengøring og madlavning til større ansvarsområder som vedligeholdelse. Åben kommunikation er en nødvendighed, hvilket betyder, at der skal være en hurtig og effektiv kanal til at diskutere og løse problemer mellem beboerne.
For at skabe en stærk fællesskabsånd er det vigtigt at fremme positivitet og støtte gennem samarbejdsfremmende aktiviteter som fælles måltider og arrangementer. Endelig kræver en åben og inkluderende kultur at være åben for forskellige synspunkter og livsstile og sikre, at alle beboere føler sig velkomne og accepteret.
At opbygge et velfungerende bofællesskab kræver både tid og engagement.
Profil og vision
Beskrivelse af bofællesskabets profil og vision, fx beskrivelse af bofællesskabet og visionsbeskrivelse. Hvordan arbejdes der konkret med visioner?
-
Bofællesskabet Gyndbjerg
Profil og vision
Vi vægter at være et bofællesskab for flere generationer. Vi værdsætter at der er en aldersspredning. Pt er de voksne mellem 35 og 80 år. Vi er privilegerede ved at have forholdsvis store private boliger på 170-220 kvm.
Vi bor i en landsby med 2200 indbyggere, men er samtidig meget tæt på byen. Der er cykelsti til Kolding, som ligger ca 7 km herfra.
Vi har ikke udarbejdet en vision, men har et uskrevet værdisæt. Vi holder med 3-5 års mellemrum en ”værdidag”, hvor vi arbejder med værdier, tanker og ideer. Når vi skal tage beslutning om større ting, holder vi en cafeaften med input og drøftelser. Vi bruger ikke afstemninger ift beslutninger, men drøfter til der er opnået enighed/kompromis, som alle kan godkende.
Lykkehåb
Profil og vision
### Fællesskabets regler og rammer
Vi har nogle regler for fællesskabet: Alle har adgang døgnet rundt, og man skal acceptere og respektere forskelligheder. I alt er der 50 lejemål og omkring 80 beboere. På [www.lykkehaab.dk](http://www.lykkehaab.dk) kan man læse mere om livet i Lykkehåb.Lykkehåb blev skabt af to familier, der ønskede at investere i og bygge stedet. De driver det også sammen som en investeringscase og undersøgte markedet for at finde det rette koncept. Ambitionen var ikke bare at bygge boliger, men at skabe hjem, hvor folk trives. Det blev hurtigt klart, at et fælleshus var afgørende, og senere har vi gjort en stor indsats for, at huset også bliver brugt aktivt.De første beboere flyttede ind i februar 2024. Allerede inden var nogle lejligheder udlejet, og vi inviterede de nye beboere til en sammenkomst i fælleshuset. Her deltog 40-50 personer, og vi spurgte ind til deres forventninger. Gennem gruppearbejde og præsentationer i plenum blev der skabt en god dialog. Vi talte også om ønsker til aktiviteter og om, hvem der ville hjælpe med at arrangere dem.
Fem beboere meldte sig til at starte aktiviteter op, med støtte fra os, der ejer boligerne. Nu tager de selv initiativ til daglige aktiviteter, herunder fællesspisning. Vi har fra starten lagt vægt på, at beboerne flytter ind i et fællesskab, og det har været vigtigt at have aktiviteter på plads for at sætte standarden.
Vi begyndte med fredagsbar hver fredag og fællesspisning to gange om måneden. Stille og roligt er der kommet flere aktiviteter til, og nu tager beboerne selv initiativ til endnu flere.
Vores fokus har været på at skabe et aktivt fællesskab – det er ikke et plejehjem. Vi har bevidst forsøgt at holde atmosfæren så "ung" som muligt. Det er dog tydeligt, at det primært er de yngre beboere, der driver fællesskabet, mens de ældre gerne deltager, men er begrænset i, hvor meget de kan bidrage.
Maglebo
Profil og vision
Vores seniorbofællesskab er fra 2003, altså 21 år gammelt, og jeg har været formand i hele perioden. I starten arbejdede vi på at blive enige om et fælles værdigrundlag, og det brugte vi mange kræfter på. Vi har justeret det en smule undervejs.
Opstarten af bofællesskabet begyndte med, at Lejerbo og Halsnæs Kommune inviterede til et borgermøde, hvor mange mødte op. En arkitekt var tilknyttet, og vi fik en orientering fra Lejerbo. Herefter kunne man skrive sig på en liste til en bolig, og borgmesteren læste navnene op. De udvalgte, 10 par og 10 enlige, blev inviteret til et møde med en konsulent, som vi havde tilknyttet gennem den første fase.
Vi holdt mange møder, hvor vi fastlagde regelsættet: For eksempel drøftede vi, om vi måtte ryge i fælleshuset og om husdyr skulle være tilladt. Vi havde indflydelse på, hvordan boligerne kunne indrettes, og der var mulighed for tilkøb gennem råderetskataloget. Vi skulle selv bestille de køkkener, vi ønskede.
Vi flyttede ind den 15. juli 2003. I starten holdt vi møder hver uge, derefter hver 14. dag, så en gang om måneden, og de sidste fem år har vi haft møder en gang i kvartalet.
Bofællesskabet består af 16 boliger med 21 beboere samt et fælleshus på 240 kvm med fuld kælder, hvor der er kælderrum, værksteder, bordtennisrum og billardrum. Vi har også en gammel børnehave, som fungerer som et af de bedste fælleslokaler i Danmark.
Det fælles ansvar udmønter sig konkret i forskellige udvalg: Vi har en bestyrelse, et ventelisteudvalg, et viceværtudvalg til udearealerne og kontakt med håndværkere, et madlavningsudvalg, fælleshusudvalg, festudvalg osv. Vores håndbog indeholder mange regler, som er udarbejdet gennem 20 år. Hvis nogen er interesseret i vores måde at gøre tingene på, er man velkommen til at skrive til formanden i Maglebo for indsigt i detaljerne.
Bondesbakken
Profil og vision
I 2010 da jeg flyttede ind i foreningen blev jeg formand med det samme og der satte jeg det op på en måde som gør det muligt at alle bliver hørt. Alle skal høres. Vi er 28 beboere i alt. Vi har ikke særlig meget nedskrevet, men vi har et temmelig godt socialt netværk. Det er en kombination af et månedligt bestyrelsesmøde, beboermøde, dameklub, formiddagscafé og tydeligt fordelte roller mellem bestytelsesmedlemmerne. Vi er fem i bstyrelsen plus en suppleant. Efter bestyrelsesmødet udsendes et referatet til beboerne. Hvis der er et personspørgsmål, bliver det ikke refereret ud, men vi har ikke sådan noget, og det må jo være fordi vi har det så godt med hinanden og har den proces vi har, hvor alle bliver hørt.
Derudover samles vi nemlig alle sammen en gang om måneden. Det kalder vi beboermøder. Her spiser vi sammen og kan tage alle mulige spørgsmål op, så debaten bliver taget inden næste besluttende bestyrelsesmøde. Der føreres ikke referat fra beboermøderne. De er lidt mere uofficielle/uformelle som bestyrelsen så lytter til og drøfter på næste bestyrelsesmøde, eller svarer med det samme. Vi har en stor glæde ved dem, på grund af vores sociale samvær. Alle dukker op hvis de kan, så som regel er vi 24 mindst. Damerne samles hver 14. dag i vinterperioden og det er styrret af en af beboerne og de bruger det til social samvær og lidt stolegymnastik eller en tur ud i det blå. Vi er også en håndfuld mænd/damer der spiller bridge en gang om ugen. Om sommeren mødes vi til cafédag lørdag formiddag til en bajer eller et glas vin lørdag formiddag, der er mændende godt repræsenteret. Vi spiller også banko, holder jubilæum og julearrangement og fejrer runde fødselsdage, hvor "flagmanden" sørger for at der bliver flaget.
Himmerlandsbyen
Profil og vision
Vi har en vision om at vokse i omsorg for naturen, hinanden og os selv. Vi er 10 husstande, så vi er et lille sted, og det præger selvfølgelig den måde, vi går til tingene på. Der er kort vej fra beslutning til handling.
Vi har en ret flad struktur med arbejdsgrupper, og beslutningskraften ligger hos medlemsmøderne. Hvis man vil have noget at sige, skal man møde op. Vi kan rykke hurtigt, men ulempen er, at hvis kun lidt over halvdelen af beboerne møder op, kan beslutningerne blive revideret året efter, hvis dem, der ikke var med, er uenige.
Når vi giver beslutningskraft til et udvalg, fungerer det godt. For eksempel er der en gruppe, der arbejder med en skovhave, og vi andre er meget taknemmelige for alt det, de laver. Når vi deler os op, frisætter det energi, så vi andre kan gøre os gældende andre steder. Vi har også et udvalg, der har sat sig ind i, hvordan vi sorterer affald, så dem, der ikke går så meget op i det, bare kan følge deres anvisninger.
Vi har en festival, som koncentrerer sig om social bæredygtighed, og hvor de andre glædeligt møder op til selve festivalen. På den måde rykker vi os sammen som fællesskab. Vi har fælles ejerskab om en samlet vision.
Vi har eksisteret siden 2006, men arbejder stadig med vores vision og værdier. I begyndelsen var der meget handlekraft, og man gik ligesom bare i gang. Vi har dog nogle grundlæggende sætninger, som alle økofællesskaber arbejder ud fra, men der er en større kultur for handling end for samtale, så vi tager snakken bagefter. Vi er dog i gang med at revidere vores principper og værdier, så de kan bruges mere aktivt i fremtidige beslutningsprocesser.
Vi har lige fået lov til at udvide til dobbelt størrelse, og derfor er vi nu i en proces, hvor vi ser på vores principper og vision igen. Som et lille fællesskab er vi skrøbelige, hvis nogen ikke kan bidrage i en periode. Det er derfor vigtigt for os, at alle, der bor her, bidrager så godt, de kan.
Vi går gennem forskellige sæsoner i vores liv, og nogle gange kan man give meget, mens man andre gange har brug for at trække sig. Fordelen ved et lille sted som vores er, at vi har god føling med, hvor hinanden er i livet.
Fridlev
Profil og vision
I vores vedtægter beskriver vi det på denne måde: ”Bofællesskabet Fridlevs vision er at skabe rammerne for, at en skare af børnefamilier, singler, par uden børn og pensionister, kan virkeliggøre drømmen om ’det gode liv’, i et aktivt, trygt og inkluderende hverdagsfællesskab, hvor der er plads til det sjove, muligheder for samarbejde på kryds og tværs, tid til at hjælpe hinanden, og lyst til at nyde godt af hinandens selskab.”
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Profil og vision
Vi har ingen beskrivelse af vort bofællesskab, heller ingen vision. i år havde vi for første gang et beboermøde ,hvor det var muligt at komme med ideer og forslag til fremtidige aktiviteter og have mulighed for at drøfte emner, uden den formelle styring en generalforsamling kræver. Der kom ikke meget på bordet. Det kræver en tilvænning. Her er aldersgennemsnittet også et problem.
Friskoven
Profil og vision
Vi har 3 grundpiller: Radikal bæredygtihed, fri- og selvderigeret læring og økonomisk frihed.
1) Radikal bæredytighed: Vi vil ikke se grønne ud, vi vil rent faktisk være bæredygtig. Vi har en ambition om at være selvforsysende med grøntsager.
2) Fri- og selvderigeret læring: Hjemmeskoling, hjemmeskolefælleskab: Vi vil lærer hele livet og følge vores interesser. Vi vil gerne dele vores viden med lokalsamfundet, Vi vil være experiment for alt muligt, alt fra bygninger til det sociale. Vi ønsker at undersøge alternative levemåder.
3) Økonomisk frihed: Vi bruger kun penge når vi har det. Vi gældsætter os ikke. Der er 3 grunprincipper vi er kommet frem til efter flere visionssamtaler og møder. Man kan læse mere om principperne på hjemmesiden. https://friskoven.dkhttps://friskoven.dk
Trudeslund
Profil og vision
Aldersblandet. Vi var en gruppe der samarbejde si 2 år, før det første spadestik. Vi mødtes en 30-40 mennesker der mødtes ca 2-4 gange om måneden. Dog dynamisk, grundet normale familie og sociale omstændigheder. Vision: at skabe et godt fællesskab for både voksene og børn.Firkløveren
Profil og vision
Bofællesskabet er et seniorbofællesskab med i alt 15 boliger og et fælleshus. Ca. halvdelen af boligerne er til par og den anden halvdel er singleboliger. Det er alment boligbyggeri men bofællesskabet har den fulde anvisningsret. Firkløveren startede som et kommunalt ønske om etablering af et seniorfællesskab. I starten var det kommunens ønske af det skulle etableres som andelsforening, men på et informationsmøde udtrykte flere et ønske om lejeboliger. Dette blev taget i betragtning.Kirkebakken Krogsbølle
Profil og vision
Vi er et mindre aldersblandet bofællesskab med kun 8 boliger. Der er tale om boliger ejet af et almennyttigt boligselskab. Vi har selv bygget/finansieret et fælleshus. Man er ikke forpligtet til at deltage i fælles arrangementer, men deltagelsesprocenten er høj. Bofællesskabet er etableret i et af Danmarks tyndest befolkede områder. Byggeriet er bæredygtigt, og er klassificeret efter den nye norm DGNB med sølvcertifikat. Hele matriklen er røgfri. Fællesskabets vision er at skabe et godt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og agerer positivt overfor hinanden, selvom vi ikke er ens. Der er foreløbig kun etableret 8 boliger, men det er vores vision, at etablere yderligere et antal boliger på området, som ejes at Kirkebakken Krogsbølle A.m.b.a. Vi arbejder med planer om at etablere Tiny-houses, men har den økonomiske udfordring, at tilslutningsafgifter (El, vand og kloak typisk samlet kr. 150.000) giver uforholdsmæssig stor belastning på etableringsomkostningerne for en bolig på 45 m2.
Beboersammensætning og rekruttering
Beskrivelse af hvordan man rekrutterer og udvælgere nye beboere til bofællesskabet, fx kriterier, ønsker og fremgangsmåde.
-
Bofællesskabet Gyndbjerg
Beboersammensætning og rekruttering
Salg af bolig foregår som almindelig bolighandel – udbud og efterspørgsel og pris har indflydelse på, om salget sker til en børnefamilie eller en familie, som er et andet sted i livet. Men i salgsannoncer er det gode børneliv nøje beskrevet, for at tiltrække børnefamilier.
Vi har en kontaktgruppe som mødes med evt købere. Formålet er at informere om bofællesskabets hverdagsliv, traditioner, økonomi samt en snak om gensidige forventninger. Ved udlejning af bofællesskabets lejligheder drøfter vi inden annoncering, hvilken profil, der vil passe ind på det aktuelle tidspunkt.
Den første lejekontrakt er et-årig, så vi har mulighed for at stoppe, hvis lejeren alligevel ikke ønsker at indgå i fællesskabet. Nye bofæller inviteres altid til en fællesspisning, samt til fællesdage og evt arrangementer i perioden inden indflytning.
Lykkehåb
Beboersammensætning og rekruttering
Aldren er 55-92 år. Det er tydeligt at se at de finder sammen i den alder der passer på om man er på pension og dem der er til weekendkaffe er dem på arbejdsmarkedet. Vi gør ikke noget særligt for en bestemt aldersgruooe. Det er ikke altid alderen der gør hvor aktiv man er.
For noge af de der er yngre. Vores er lejeboliger på lejevilkår og hvis der er noget så sørger viceværten for det. Det er et minisamfund hvor de hjælper hinaneden. Vi har en god aldersspredning, men når dem på 74 bliver 10 år ældre, kan det da godt være der kommer nogle udfordringer med at løfte vores fællesaktiviteter.
Maglebo
Beboersammensætning og rekruttering
Her har vi daglig kontakt med hinanden, og bofællesskabet må ikke blive for stort, for så kan det blive et problem. Jeg vurderer, at et seniorbofællesskab maksimalt bør bestå af 20 boliger. Vi har flere forskellige boligstørrelser, og oprindeligt var de små boliger til enlige og de store til par. Det har vi ændret, så folk selv kan vælge efter deres økonomiske prioriteter.
Vi har anvisningsretten og bestemmer selv, hvem der kan flytte ind, selvom vi bor til leje. En forudsætning for at komme på vores venteliste er, at man accepterer vores værdigrundlag (se vedhæftede dokument). Fordi vi selv administrerer ventelisten, vælger vi kun folk, som vi tror kan bidrage positivt til fællesskabet. Man skal være selvhjulpen ved indflytning, da vi selv varetager viceværtopgaverne. Dette er en usædvanlig ordning, men jeg kan kun anbefale den, da den både giver en lavere husleje og et større ejerskab. Det er vigtigt for os, at alle "yder efter evne og lyst, samt modtager efter behov". Ejerskab skaber sammenhold, og det kan være værd at overveje i andre fællesskaber.
Ventelisteudvalgets funktioner er klare: Man skal være over 50 år, uden hjemmeboende børn, være selvhjulpen ved indflytning og deltage i et møde hos os. Her forventningsafstemmer vi og ser hinanden dybt i øjnene for at sikre, at vi kan bidrage til hinanden. Da vi flyttede ind for 20 år siden, var vi alle nogenlunde samme alder, men nu er vi 20 år ældre. Derfor er en jævn aldersfordeling vigtig, da vi har en viceværtfunktion, hvor nogle skal kunne tage fysisk krævende opgaver, som at klippe hækken. Vi tager heller ikke alt for unge ind; de skal kunne føle sig tilpas aldersmæssigt i gruppen.
Oprindeligt var der et borgermøde, hvor man bare kunne skrive sig op, og der flyttede et par ind, som slet ikke passede ind her. De var imod alt og deltog ikke, hvilket skabte problemer for fællesskabet. Derfor gør vi det klart fra starten i ventelisteudvalget, når vi har møder med potentielle beboere. Efter mødet giver vi hurtigt besked om, hvorvidt vi synes, de passer ind, så de ikke venter forgæves på listen.
Ejerskab er vigtigt, og alle skal bidrage. Man skal leve op til forventningerne om, at man "yder efter evne og lyst". Vores motto er: "Sammenhold giver styrke". Kan du selv klippe din hæk, så gør du det, men ingen står alene, og vi hjælper hinanden. Da vi er et seniorbofællesskab, er det også vigtigt, at der altid er nogle tilbage til at hjælpe de andre, så vi undgår, at alle på et tidspunkt har brug for hjælp uden mulighed for støtte fra hinanden.
Bondesbakken
Beboersammensætning og rekruttering
Den yngste hos os er 60 og den ældste er 93, så vi har mange fælles behov og interesser. Vi har en temmelig lang fleksliste, som ikke er venteliste, og det har vi brug for, for hvis vores kasserer eksempelvis flytter, så har vi brug for at se på interesselisten hvor er der en med regnskabsindsigt. Vi har kun ledige boliger ved dødsfald, som regel.
Himmerlandsbyen
Beboersammensætning og rekruttering
Vores sammensætning er bred, den ældste er omkring 70 år, og den yngste er 1,5 år, hvilket er fedt. Vi har for nylig givet afkald på kravet om, at bestyrelsen skulle godkende nye medlemmer. Banken ønskede en hurtigere proces for at få en ny ejer, så for at forkorte rekrutteringsprocessen, er det nu bestyrelsen, der godkender.
Tidligere var praksis, at den kommende beboer skulle møde alle medlemmer to gange, og efter de to møder kunne alle medlemmer stemme ja eller nej. Praksis har været at stemme nye beboere ind. Nu kan den enkelte andelsejer sælge deres personlige hus og andelsbevis videre.
Men den nye husejer skal deltage i et møde med bestyrelsen, inden de skriver under, hvor visionen og foreningens vedtægter bliver gennemgået. Det er også her, det sikres, at den nye beboer er med på, hvad fællesskabet handler om, og at vedkommende tager ejerskab for den vision, vi har. Dette gør vi for at undgå modstand fra nye beboere, da man skal være her for aktivt at tage del i fællesskabet.
De huse, vi har nu, er ret store, mellem 100-200 kvadratmeter. De næste huse, vi bygger, er tiny houses, hvilket forhåbentlig vil tiltrække nye typer af beboere.
Seniorbofællesskabet Jonshøj
Beboersammensætning og rekruttering
Almennyttigt bofællesskab. Udviklet i samarbejde med kommunen, hvor der blev nedsat en gruppe. Denne gruppe blev starten på et seniorbofælleskab. Der skulle vælges boligselskab, arkitekter. Nogle fra gruppen har været meget involverede i hel processen. Gruppen var med til at definere hvad fællesskabet skulle stå for.Vi har haft en gruppe, der har taget sig af at møde ansøgere, skabe den første kontakt og arrangeret møde med flere beboere.
I optagelsen har vi lagt vægt på, at ansøgerne har lyst til forpligtende fællesskab og ikke bare en bolig. Sammensætning af beboere er på optagelsestidspunktet mellem 55 og 70 år uden hjemmeboende børn.Vi har ønsket en ligelig kønsfordeling, som dog ikke er lykkedes helt.Vi har ønsket at maks 40% af boligerne blev beboet af enlige, det er næsten lykkedes.
Efter indflytningen 1. juli 2023 har der ikke været behov for rekrutering.
Fridlev
Beboersammensætning og rekruttering
Fridlev rummer omkring 118 mennesker fordelt på 42 huse (ejerboliger). Vi er 70 voksne i alle aldre, og 49 børn. Siden den sidste familie flyttede ind i november 2023, er der født 5 dejlige børn, og flere er på vej. Gennemsnitsalderen for en voksen er i starten af 40’erne, og alle aldersgrupper er repræsenteret, inklusive en lille gruppe pensionister i 60’erne og 70’erne. De fleste af børnene er stadig i børnehavealderen. Der bor enlige mænd/kvinder i 12 af husene.
Det er bygherren og udvikleren, Almenr, som gennem deres markedsføring inden byggeriet startede i 2022 har søgt at sammensætte en beboergruppe med folk i alle aldre. Der er også skelet til at få en sammensætning af mennesker med forskellige uddannelser og ansættelser.
Husene er ejerboliger, og i øjeblikket er der ikke nævnt noget i vedtægterne, som gør det muligt for fællesskabet at få indflydelse på, hvem bofæller sælger deres hus til.
Bakken
Beboersammensætning og rekruttering
Alle vores boliger er ejerboliger.
Vi har en interesseliste – ikke en venteliste, så man står altså ikke i kronologisk kø til en bolig.
Vores hussalgsprocedure indebærer, at vi de 3 første måneder kun fremviser til børnefamilier, og det er for at få unge ind. Det er en procedure, vi indførte for 12 år siden, hvor vi frygtede at ende som et olde-kolle, fordi der ikke blev solgt til børnefamilier dengang.
Ved bud på hus SKAL man med til fællesspisning og til en ”godkendelsessamtale” hos bestyrelsen. Samtalen er en slags forventningsafstemning, sådan at alle er med på, hvad man går ind til. Vi ser os som et attraktivt bofællesskab.
Vi er 43 år gamle, har en etableret kultur og folk føler sig trygge. Vi er gode til at sælge det sted, vi bor, og gode til at vise rundt på Åbent-hus dage. Førhen havde vi Åbent-hus jævnligt, men nu har vi det kun, hvis der er et hus til salg.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Beboersammensætning og rekruttering
Som før nævnt er aldersgennemsnittet højt, yngste er 50 og ældste beboer er 103. Vi har ingen optagelsesritualer, men vi forsøger gennem interesselisten at styre tílgangen, når noget er til salg.
Vi tilbyder de yngre lejligheden først, når det er muligt og vi prioriterer gerne par i vores største lejligheder. Udfordringen er, at rigtig mange enlige kvinder søger en bolig i vores fællesskab og en del er over 75, når vi bliver kontaktet. Der er dog begyndt at komme henvendelse fra yngre kvinder på 60 til 75 år og ganske få mænd.
Da det er sælger, der står for salget, kan man risikere, at de har en bekendt, der melder sig som køber. Det er sket et par gange, at lejligheden så er købt af meget gamle mennesker + 90. Nye beboere bydes velkommen af bestyrelse, som fortæller om husets gang og giver praktiske oplysninger. Vi har forsøgt med en beboerhåndbog, men den blev aldrig opdateret.
Vi er endnu ikke nået til at lave et intranet, det kommer nok. Men der skal yngre kræfter til, før det bliver til noget..
AB Oasen, Trekroner.
Beboersammensætning og rekruttering
Aldersintegration i intervallet 54-99 år. Ved optagelse af nye ønskes aldersblandingen tilstræbt. samt en balance mellem enlige og par.. Det vigtigste kriterie for valget af nytilflyttere er indstilling til fællesskab. Elementerne i introduktionen af potentielle tilflyttere:: åbent hus, indbydelse til fællesarrangement, interview, med en følgegruppe.
Friskoven
Beboersammensætning og rekruttering
Diversitet:
Vi går meget op i diversitet. Vi ønsker at være en blandet gruppe, både i forhold til alder og interesser. Når vi har nye folk til indflytningssamtale kigger vi på, hvad vi mangler i forhold til sammensætningen. Der gør vi, fordi vi ikke ønsker at være et fællesskab, som lukker sig om sig selv. Vi vil ikke være sekteriske eller 'indspiste'. Alle har forskellige ting, evner og perspektiver de kan bidrage med Derfor ser vi mangfoldighed som en styrke.
Mangfoldighed for et fællesskab er som biodivesitet er for et økosystem. Udvæglese af nye beober: Vi plejer at annocere plads/nye beboer ud på sociale medier og på vores hjemmeside. Der ligger en ansøgninsformular på hjemmesiden, som man altid kan udfylde. Herefter er det er gruppe, komiteen for nye medlemmer, som udvælger folk til samtale og som står for det praktiske omkring organisering af møder.
Poentielle beboer flytter herefter først ind i en uge på prøve, herefter en måned på prøve. Der også vigtigt at sikre at nye beboer har råd til at flytte ind. Vi lader ikke nogen flytte ind uden 100% konsensus.
Vi er et lille fællesskab, så det er vigtigt at nye beboer har opbakning fra alle, men også at de nye beober ved og forstår hvad, de går ind til. Man kan finde ansøgningsfomularen og information om optagelse på hjemmesiden https://friskoven.dkhttps://friskoven.dk
Trudeslund
Beboersammensætning og rekruttering
Du kan frit sælge dit hus og finde en køber, men når vedkommende flytter ind, skal de nye beboere godkendes af bestyrelsen. Har for de reglerne forklaret. Vi har muligheden, men har aldrig sagt nej til en ny beboer. Ingen umiddelbare kriterier, dog ønsker vi hverken et senior kollektiv eller personer der ikke gider vores bofællesskab.Kirkebakken Krogsbølle
Beboersammensætning og rekruttering
Vi har en venteliste, som administreres af Boligoen.dk. Hvis der bliver en bolig ledig, skriver vi til alle på listen, som inviteres til spisning ved næste fællesarrangement. Ventelisteudvalget "godkender" efterfølgende ansøger. Vi har ikke nogen aldersbegrænsning, hverken minimum eller maksimum. Vi gør potentielle nye beboere opmærksom på, at området er røgfrit, og at evt. rygere er henvist til gaden.
Kommunikation og dokumentation
Beskrivelse af hvordan man kommunikerer internt i fællesskabet.
Bofællesskabet Gyndbjerg
Kommunikation og dokumentation
Fællesspisningen er vores daglige fælles mødested, hvor vi følger med i hinandens liv. Info sker via: Opslagstavle – arrangementer, tilmeldingssedler, til og framelding på madsedler, kulturarrangementer, fotos ol Messenger – den hurtige kommunikation til fx madbytte, remindere, forespørgsler til fx kørsel, børnehentning, lån af gær, deling af sjove oplevelser ol Mails – den vigtige kommunikation, fx, indkald til møder, dagsorden, referater ol Vi har ingen struktur på vores dokumenter. Kasserer har selvfølgelig styr på al økonomi på PC og i mapper.
Lykkehåb
Kommunikation og dokumentation
Vi har en app "Heynabo" som vi har købt en licens til . Og har brugt digital lejekontrakt og har været digitale fra starten af. Det sætter også en bariere for, hvem der flytter ind. Det gør kommunikationen med dem og internt lette. Der er måske en der ikke har en smartphone, vedkommende får hjælp fra en nabo og så kommer der jo en uforpligtende samtale og så kommer der jo en relation ud af det, så det er sådan det kører.
Vi har gjort noget af forarbejdet, men det er beboernes ære at tingene sker, fordi de går aktivit ind i det. Det har ikke været så nødvendligt at vi udlejere blandende os. Vi er meget synlige dernede, jeg går under fornavn med beboerene. Man kan godt kalde mig en "social vicevært".
Maglebo
Kommunikation og dokumentation
Hele vores kommunikation foregår når vi taler med hinanden i dagligdagen. Men vi har et beboermøde en gang om kvartalet, og der bliver alle beslutninger træffet. Bestyrelsen har ikke mulighed for at træffe beslutningerne selv. Hvis der så sker noget imellem møderne, så sender bestyrelsen en meddeling fra bestyrelsen.
Vores problem er, at vi ikke har intranet. Der er ikke stemning for det. Vi har det i stor udstrækning på papir i postkasserne. Det er en dårlig løsning. Ovre i fælleshuset kan man skrive sig på navnelisten. Vi har også en facebookgruppe, men det er ikke alle der er med i den og den er mere for at dele oplevelser og sige tillykke med fødselsdagen.
Bondesbakken
Kommunikation og dokumentation
Vi har veldefinerede roller, så beboerene ved hvem de skal tage fat i, hvis der er noget, og vi mødes jo månedligt. Vi har nogle nedskrevne husordensregler. Vi indførte eksempelvis hundforbud for et par år siden, som betyder, at vi ikke selv må holde hund, men gerne må passe andres hund i perioder. Vi sender kommunikation ud per email eller sms til beboerne. SMS virker bedst. Vi har både et fysisk arkiv og et computerarkiv, men det er det fysiske arkiv der er det gældende.
Himmerlandsbyen
Kommunikation og dokumentation
Indtil i næste måned har vi haft forskellige platforme, men nu går vi tilbage til oldschool analog bytavle. Det bliver spændende hvordan det bliver. I vores samfund i dag, får vi kastet kommunikation i hovedet med lange tråde og mange forskellige input, det kan vors nervesystem slet ikke holde til.
Den analoge tavle er mere envejskommunikation og mere enkel, så det bliver en hel ny form.
De vigtige dokumnter ligger privat hos en af os og alt andet er på et google drev. Vi har både de vigtige papirer fysisk og digitalt. Hvis der er noget der er vigtigt, så kan man jo gå over og banke på, og hvis man ikke gider det så er det fordi det ikke er vigtigt nok, så er det ikke noget der ikke kan vente til man mødes tilfældigt eller aftaler at mødes.
Fridlev
Kommunikation og dokumentation
I øjeblikket er den mest benyttede kommunikationskanal HeyNabo. Her kan man annoncere møder, booke lokaler i fælleshusene, chatte med udvalgte bofæller, kommunikere med medlemmerne af de ansvarsgrupper, man deltager i, og lægge alt mellem himmel og jord op på opslagstavlen. For nogle (ofte lidt ældre) bofæller er det et univers, som kan virke voldsomt og uoverskueligt.
Mange har givet udtryk for, at bofæller bør tænke mere over, hvad der egner sig til at blive sendt ud til alle – og hvad der egner sig bedst til at blive kommunikeret direkte og personligt.
Bank på hos naboen i stedet for at smide det ud på HeyNabo!
Vedtægterne kræver, at indkaldelser og dokumenter til de månedlige Fællesmøder skal sendes ud til alle bofællers e-mail, og at alle dokumenter samles på foreningens Google-drev. Her kan man også finde relevante og nødvendige dokumenter fra de forskellige ansvarsgruppers arbejde.
Seniorbo Skt. Joseph
Kommunikation og dokumentation
Kommunikation pr. mail via intern postliste. Alt skrives ned og sendes rundt: Referater, retningslinjer, forretningsorden, kommisorier for arbejdsgrupper, husorden m.m. Dokumenterne ligger fremme i mappe i fællessalen og gemmes i boligselskabets websystem.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Kommunikation og dokumentation
Kommunikation foregår primært på mail, så langt er vi dog kommet. Vi bruger stadigæk opslagstavlen, der er et vigtigt redskab, når man skal tilmelde sig fælles arrangementer. Den er lige ved siden af elevatordøren. Det virker.
Vi har alle dokumenter hos vores administrator og der opbevares også kopier i huset i et aflåst skab, som bestyrelsen administrerer. Et egentligt arkiv kan man vist ikke kalde det, men en form for system er der da.
Friskoven
Kommunikation og dokumentation
Hverdagskommunikation:
Lige nu kommunikere vi primært via en telegram-gruppe (app på telefon og pc) og en opslagstavle.
Vi er alt 13 voksne og 14 børn. Vi har fællesspisning 2-3 gange om ugen, hvor forgår en stor del af hverdagskommunikationen også.
Vi har fælles møde hver anden uge og arbjedsdag hver anden uge - det er også tidspunkter med, hvor vi mødes, taler sammen om løst og fast.
Intranetløsninger:
Lige nu har vi har svært ved at finde den rigtige intranet-løsning, Vi har overvejet både 'HeyNabo' og andre løsning, men hæller mest til at bruge 'HeyNabo'. Vi har lige vi brugt Trello, men det var en gratis prøveperiode, som vi er nu er færdige med. Trello fungerede okay, men den er meget rodet - HeyNabo virker bedre til at vores behov, fordi det er designet til bofællesskaber. Til vores dokumenter og kommunkaiton bruger vi google drev, telegram og trello, men vi vil gerne have det samlet i en løsning - derfor kigger vi også HeyNabo. Vi har dokumenter både på Trello og Google drev. Vi mangler en god løsnig til opbevaring af dokumenter.
Beslutningsprocesser og mødeformer
Beskrivelse af hvordan der tages beslutninger i fællesskabet, fx metoder til at træffe beslutninger (flertalsafgørelser, konsensus, sociokrati mv), hyppighed af fællesmøder, udfordringer ifm møder, fx svigtende deltagelse, konflikter, for lange møder mv.
-
Bofællesskabet Gyndbjerg
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi er en grundejerforening med årlig generalforsamling, hvor regnskab og budget godkendes og besluttes. Vi har grupper med egne budgetter, fx indegruppe, udegruppe, staldgruppe, børnelivsgruppe, kulturgruppe ol
Vi afholder 10 fællesmøder om året, som planlægges for et kalenderår ad gangen. Mødeledelse og referent går på skift, to huse pr møde. Større beslutninger kan være langtrukne. Vi har dialog indtil enighed eller accept af kompromis eller alternativer. Vi arbejder efter konsensus-princippet. Cafemøder om temaer til inspiration og dialog kan være en del af processen. Men der træffes ikke beslutninger på Cafemøderne.
Lykkehåb
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi har et beboerråd, der fungerer udenfor vedtægterne og repræsenterer beboerne. Både vi som udlejere og andre beboere kan række ud til rådet for at kommunikere eller løse spørgsmål.
Selvom beboerrådet er en mulighed, har jeg en meget direkte kontakt til vores beboere. Hver tirsdag holder jeg åbent i fælleshuset, hvor beboerne kan komme til mig. Her tager vi ofte ting op, som ellers kunne være gået gennem beboerrådet. Vi lægger vægt på at kende lejerne ved fornavn, så vi kan have en god dialog og løse potentielle problemer tidligt, før de udvikler sig til større udfordringer.
Som udlejere har vi valgt at være tæt på beboerne, hvilket vi ser som en god service. Hvis der opstår ønsker om nye tiltag, som kræver økonomisk støtte, kan beboerne spørge os, om vi vil sponsorere. Vi vurderer så, om det er muligt.
Lige nu undersøger vi muligheden for at opsætte en rygeovn. Da det kan medføre lugtgener, har vi valgt at lade det være op til en afstemning blandt beboerne. Dette er en fordel ved at drive almindelige lejeboliger, da beslutningsprocessen bliver enklere sammenlignet med at skulle skabe enighed blandt 56 lejemål.
Vi ønsker tilfredse beboere, der bliver boende længere, da det skaber stabilitet i fællesskabet. Derfor giver det mening for os at investere i tiltag, der understøtter fællesskabet og øger trivsel blandt beboerne.
Maglebo
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi har en masse regler som står i vores håndbog, der er f.fks. også en flagansvarlig og vi har et gaveregulativ, for at folk ikke får forskellige gaver. Vi har også faste regler for hvis man bliver indlagt på hospitalet. Vi har en stor håndbog hvor alt hvad der bliver vedtaget, det ligger i den håndbog. Hvis man bliver i tvivl om de vedtagne regler, så går man bare over i fælleshuset og kigger i mappen/håndbogen. Vi har stort set altid konsensus, men det er almindeligt flertalsdemokrati. Hvis der er noget vi ikke kan blive enige om, så kan man nedlægge veto og få 14 dage, hvor man kan forberede sine argumenter og så mødes vi igen derefter. Men det hele foregår i mindelighed.
Vi har et afdelingsregnskab, som vi har stor indflydelse på. Derudover har vi en kaffekasse, og så er der penge til gaver og kaffe. Der betaler vi 40 kr. om måneden. Så der er en bestyrer og en revisor til at styre de penge. Hvis vi mangler lamper, sender vi regningen til Lejerbo. Så ligger kaffekassen ud og så får vi pengene refunderet.
Bondesbakken
Beslutningsprocesser og mødeformer
Formanden sender en dagsorden ud med faste dagsordenspunkter som økonomi og vedligehold. Vi har en god økonomi. Vi har en halv procent rente i et 30 årigt lån. Der ligger en fast aftale med alle beboerne om at de overfører husleje over betaligsservice med banken som mellemled. Det giver ro omkring det. Vi kan selv sælge boligerne. Vi har en template inde fra foreningen, som vi udfylder ved salg, så vi holder os til de lovkrav der er, og så kan der være en fra bestyrelsen som viser boligen frem.
Himmerlandsbyen
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi har medlemsmøder som er for alle og en genealforsomling. Der er også nogle små arbejdsgrupper som holder møder. Vi har flertalsbeslutning. Til medlemsmøderne og generalforsamlingerne har vi en dagsordn og en referant og en ordstyrer. På et tidspunkt brugte vi det der hedder hjertestarteren eller hjerteholderen, i forbindelse med en konflikt. Den der har hjertestarteren kan bede om en pause.
Ådalen 85
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi holder ca. 9-10 fællesmøder om året og vi har diskutere om der skulle være færre møder, men da vi har meget indhold på de møder vi har og nogle gange må udskyde punkter, så har vi valgt bibeholde det nuværende antal møder. Vi har indført et ”hvad er gået godt siden sidst?”-punkt på vores mødedagsordener, så vi ikke kun fokuserer på de problemer, der skal løses. Man glemmer nogle gange at tale det positive op. Dermed risikerer man at alt det som fungerer og har gjort det i årevis bliver usynligt og aldrig bliver talt om på fællesmøder. Vi har brugt tid i bestyrelsen på skabe en kultur hvor vi i bestyrelsen er en arbejdsgruppe på linje med de øvrige arbejdsgrupper, men som har ansvaret for vores fællesmøder. Da der tidligere har været en ”det må bestyrelsen løse” tendens, en tendens som medfører at bestyrelsen har/får et ekstra ansvar i forhold til alle andre beboere. Der ønsker bestyrelsen i stedet at alle på lige fod har et ansvar for vores fællesskab og hvordan det udvikler sig. Reelt er det jo sådan at vi alle i hele bofællesskabet har et ansvar for hvordan det går. Bestyrelsesarbejdet kan godt være lidt uhåndgribeligt og derfor knap så synligt som de øvrige arbejdsopgaver, og derfor kan der komme høje forventninger til hurtige handlinger og svar fra bestyrelsen. Det gør sig særligt gældende i forbindelse med salg af andele, vi prøver at være tydelige i bestyrelsen omkring, at bestyrelsesarbejdet rent arbejdsmiljømæssigt skal være i orden. Vi kan ikke forventes at besvare henvendelser med meget kort varsel (samme dag) – det forventer man heller ikke på lønnede arbejdspladser. Vi har lige haft en diskussion om, hvordan vi vedtager/prioriterer projekter. Når vi har vedtaget et projekt, skal der jo være nogen til at løfte det; Indhente tilbud, oprette aftaler, involvere naboer. Vi snakker løbende om nice-to/need-to opgaver, især ift. nice-to: Er det nu, giver det mening? Er der ressourcer ud over bestyrelsen til at løbe dette i gang? Et eksempel: Vi vil gerne have ladestandere til elbiler. Et flertal er enige om, at det er en god ide og at det også er et godt salgsargument overfor kommende beboere: Men lige nu bor der 0 personer med en elbil, så der er ikke rigtig nogen, der har fulgt den til dørs. Og vi har 4 andre projekter foran det lige nu.Seniorbofællesskabet Jonshøj
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi har både en afdelingsbestyrelse, som har samarbejdet med boligselskab og kommune, og en bestyrelse i bofællesskabet, som tager sig af ”det indre liv” (bl.a. at organisere fællesmøder og generalforsamling).
En afdelingsbestyrelse er normalt "et repræsentativt demokrati". Vi forsøger at gøre det til et direkte demokrati, hvor stort set alle forslag vendes på vores bofællesskabs fællesmøder. Det vil sige uden om de beboere, der ikke er en del af bofællesskabet.
Der er en fast struktur på fællesmøder og generalforsamlinger. Der er vedtægter for beslutningsprocessen, og beslutninger tages ved simpelt flertal – enten ved håndsoprækning eller skriftligt, hvis det ønskes. Der tages referat af alle fællesmøder og af grupper som fælleshusgruppen og havegruppen.
Da vi har været i en lang proces omkring opførelsen af vores boliger og har været meget involveret, er der lavet mapper på Heynabo, hvor man stort set kan finde alt fra hele processen. Det er meget organiseret og let at finde dokumenter.
Vores daglige kommunikation i fællesskabet foregår også på Heynabo. Det kan handle om alt muligt praktisk. Det er let og uundværligt.
Vi har også en opslagstavle i fælleshuset til fx rengøringslister, madhold, den kommende fællesspisning/menu og tilmelding.
Som almen afdeling har vi også afdelingsmøder, mindst et om året. Her er alle beboere med, både bofællesskabets beboere og dem, der ikke er en del af bofællesskabet.
Fridlev
Beslutningsprocesser og mødeformer
Beboerne i Fridlev startede drøftelsen af, hvordan vores demokrati skulle se ud, længe før vi flyttede ind. Fra starten har det været klart, at vi ønskede at udvikle en konsensus-kultur, hvor alle væsentlige spørgsmål skulle drøftes grundigt, inden der blev taget en beslutning, og hvor vi forsøgte at involvere så mange af beboerne som muligt.
I praksis opererer vi med tre typer af beslutningsprocesser, og hvilken proces, der benyttes til en given beslutning, indstilles af bestyrelse og/eller mødeledelse. Hvis Fællesmødets deltagere er uenige i indstillingen, kan den ændres ved almindeligt flertal under godkendelse af dagsordenen.
Ved [A] - den dvælende beslutningsproces - er der op til tre faser: fremstilling, beslutning ved konsensus og beslutning ved afstemning. Ved det møde, hvor forslaget første gang fremsættes, kan der ikke træffes beslutning. Ved det efterfølgende møde kan beslutningen træffes ved konsensus. Kan konsensus ikke opnås her, kan beslutningen endeligt træffes ved almindeligt eller kvalificeret flertal på det næste møde. Denne proces er velegnet til beslutninger, der kræver modning eller på anden vis har godt af at simre hos bofællerne.
Ved [B] - den hurtige beslutningsproces - er der op til to faser: beslutning ved konsensus og beslutning ved afstemning. Ved det første møde kan beslutningen træffes ved konsensus. Ved det efterfølgende møde kan beslutningen tages ved afstemning. Denne proces er velegnet til hastende eller ukontroversielle beslutninger.
Ved [C] - den hastende beslutningsproces - kan en beslutning træffes ved afstemning allerede ved det første møde. Denne type beslutningsproces er kun velegnet til sager, hvor en beslutning har en meget kort tidshorisont, og hvor sagen har en sådan relevans for bofællesskabet, at den sædvanlige konsensussøgning bør tilsidesættes.
På denne måde mener vi, at det er lykkedes at forene eftertænksomhed og inklusion med behovet for undertiden at kunne træffe hurtige beslutninger, som fx omgivelserne (kommunen) tvinger os til. Indtil nu er det lykkedes os at vedtage alle beslutninger ved konsensus. Måske skyldes det, at vi er enige om, at det nu og da er nødvendigt at aktivere pyt-knappen. Det er ikke alt, som skal gøres til principielle og eksistentielle beslutninger!
En bestyrelse valgt for ét år ad gangen spiller naturligvis en rolle, men ikke nogen selvstændig og afgørende rolle. Snarere en administrativ rolle. Den deltager i forberedelsen af det månedlige fællesmøde, men det er en mødeledelse bestående af frivillige, som sikrer, at dagsordenen bliver sendt ud og sørger for at afvikle mødet.
De fleste fællesmøder varer halvanden time og ligger på hverdagsaftener; enkelte afholdes som søndagsmøder, hvor der er afsat tid til længere drøftelser af mere grundlæggende og principielle emner. Deltagelsen er normalt rimelig, med mere end halvdelen af alle voksne til stede, og omkring mindst to tredjedele af boligerne repræsenteret. Der kan godt være en tendens til, at debatten domineres af en mindre gruppe gengangere, men mødeledelsen forsøger at sikre, at debattonen opleves som rummelig og inkluderende.
Bakken
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi har selvfølgelig fællesmødet som beslutningsmandat. Vi forsøger at lade være at lave afstemninger, fordi vi egentlig synes, at afstemninger er et skridt ned fra den ønskede beslutningsproces. Det er nok ud fra en tanke om, at er ”polskabende” at tage noget til afstemning. Men folk er også klare i spyttet nok til at råbe op, hvis de ønsker en afstemning.
Vi ser ikke vores beslutningsproces som en helt ”christianiask” model, men som et forsøg på at tale os frem i god ro og orden om de fleste ting. Vi synes, at vi er meget lidt dømmende over for andres valg.
Vores bofællesskab er ikke bygget på anden idelogi end at løfte i fællesskab
Seniorbo Skt. Joseph
Beslutningsprocesser og mødeformer
Bestyrelsesmøder og adfdelingsmøde (almenboligloven). Husmøder en gang om måneden. Arrangørgruppe. Referentgruppe. Mødeledergruppe. Opgaver varetages på skift. P.S. Til møderne i fællessalen kan vi benytte teleslynge, så alle kan følge aktivt med.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Beslutningsprocesser og mødeformer
Som nævnt har vi for første gang holdt et husmøde. Ellers er alle større beslutninger henlagt til generalforsamlingen. Bestyrelsen har ret vide rammer til at tage beslutning på foreningens vegne.Det har der hidtil været stor opbakning til. Der er sat midler af i budgettet som bestyrelsen disponerer over. Midlerne gå udelukkende til drift og akut reparation. Større investeringer besluttes på generalforsamlingen.
Vi er udfordret på tilgang til bestyrelsen hvilket overvejende skyldes det høje aldersgennemsnit. Bestyrelsen har dog god hjælp af administrator og benytter i enkelte tilfælde juridisk bistand hos ABF som vi er medlem af. Beboerne støtter op om den valgte organisering, blot de selv slipper. Det er et stort problem som de færreste i foreningen er klar over.
AB Oasen, Trekroner.
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi afholder månedlige beboermøder (fællesmøder), som ikke har en vedtægtsbestemt beslutningskompetance, men hvis beslutninger alt overvejende bliver fulgt af beboerne og konfirmeret i bestyrelsen og generalforsamlingen. Bestyrelsen tager også selvstændigt en række beslutninger (af hastende karakter og/eller af økonomisk betydning). dog begrænset af de forhold, der kræver en generalforsamling. Mødeledelse og referent går på skift blandt personer, der har meldt sig til at bestride de to opgaver. Der afholdes en gang imellem temamøder (feks om beslutningsprocesser, om havekoncepter) som beboermøder. Der er aftalt en beslutningsprocedure for forskellige typer af forslag på beboermøderne.
Friskoven
Beslutningsprocesser og mødeformer
Fællesmøderne:
Vi har fælles møde hver anden uge. Vi anvender den sociokratiske metode efter bedste evne, med brug af konsens-beslutninger. Fællesmøderne er praktiske møder, med beslutningskompetence. Vi har en bestyrelse med ansvaret for dagsorden og faciliteringen af mødet. Hvis man har et punkt, skal man melde det inden til bestyrelsen. Dette er et nyt tiltag, førhend kunne alle sætte et punkt på dagsorden - men det ere vi gået væk fra, for at gøre møderne kortere og mere overksuelige. I starten var der bekymring for at centralisere magt på denne måde, men nu er der fuld opbakning - fordi beboer oplever at møderne blivere nemmere og mere overskuelig. Det betyder, at hvis vi har diskuteret noget bestemt flere gange, kan man ikke bare sætte punktet på igen og igen. Bestyrelsen fungere som et slags 'filter' som er folk er glade for at have.
Konkrete forslag:
Vi har en regel om, at hvis man tager noget op, skal det være udformet som et konkret forslag. Man må ikke starte større diskussioner på fællesmøderne. 'Research' og 'de større diskussioner' skal være taget på forhånd eller i et anden sammenhæng. Der betyder ikke, at vi ikke diskutere på fællesmødet, men at punkter SKAL være udformet som konkrete forslag.
Vores udfordringer:
Vi har kun fællesmøderne, men ikke et møde eller format til svære følelser og konflikthåndtering. Når vi har taget initiativ til et sådan møde, har det været særligt svært at finde et tidspunkt, der passede alle. Særligt hvorvidt børn skulle være med til sådanne møder, blev et tema. I fælleskabet har vi forskellige holdninger til børns indragelse på møder og om hvorvidt er de velkommne eller ej. Hvor meget skal børn fylde? Det er spørgsmål som deler vandene.
Vi har ikke haft snakken om visioner, siden vi startede, og nu er det selv en helt ny beboergruppe, som kunne have godt af at tage snakken om visioner. Vi har ikke haft en konkret møde om børns indragelse.
Rebild Park
Beslutningsprocesser og mødeformer
I vores bofællesskab prioriterer vi både digital og fysisk dokumentation af vores møder. Mødereferaterne opbevares omhyggeligt både digitalt og i en mappe for at sikre, at informationen er tilgængelig for alle medlemmer. Selvom vi endnu ikke har etableret formelle beslutningsmetoder, har vi fundet styrke i den kollektive dialog; vi snakker os frem til løsninger, der tjener fællesskabets bedste.
Vores husmøder afholdes månedligt, hvilket giver os en regelmæssig platform for at diskutere dagligdags anliggender. Ligeledes samles vi til et fællesmøde hver måned, som fungerer som vores officielle beslutningsforum. Disse fællesmøder er særlige, da de altid følger efter en fællesspisning. Indtil videre har vi ikke oplevet nogle nævneværdige udfordringer.Rebild Park
Beslutningsprocesser og mødeformer
Mødereferater opbevares både digtalt og i en mappe. Ingen formelle beslutningsmetoder endnu. Vi snakker vores frem til en løsning. Husmøder en gang om måneden, fællesmøde en gang om måneden. Fællesmøder er officelle beslutningsmøder. Fællesmøder er altid i forlængelse af en fællesspisning. Ingen nævneværdige udfordringer indtil videre.Gaias Have
Beslutningsprocesser og mødeformer
Fællesmøde (alle beboere) stræber efter konsensus kan blive nødt til flertalsbeslutning. Lejer afdelingsbestyrelse Andelsbestyrelse Grundejerforening Foreningen Gaias Have Hyppighed af fællesmøder er efter behov Et minuts stilhed før start. I starten var der rigtig mange og lange møder. Nu går det mere roligt for sig.Firkløveren
Beslutningsprocesser og mødeformer
Der er ingen særlig metoder til beslutninger. Et krompis bliver altid fundet igennem samtale og forhandlinger, f.eks. er højden er på hækken justeret op og ned flere gange. Det er fællesmøde ca. en gang om måneden, med 11 fællesmøder årligt. Der er ingen særlige ritualer i forbindelse med møder. Der er en lille fast gruppe som aldrig deltager, men de for altid en fysisk kopi af referatet.Kirkebakken Krogsbølle
Beslutningsprocesser og mødeformer
Vi har valgt et arrangementsudvalg, som sørger for indkaldelse til møder/arrangementer, og aftaler med de personer, der skal bedrage med mad m.m. Da vi er et lille bofællesskab, som er meget imødekommende overfor hinanden, har vi aldrig uoverensstemmelser. Skulle det opstå, er det naturligvis flertallets mening, der tæller. Vi holder møde fast hver den anden tirsdag i måneden. Vi skiftes til at lave mad til møderne. Der er stor tilslutning til møderne, og da der er børn blandt medlemmerne af fællesskabet, slutter møderne altid tidligt, så børn og forældre kan komme i seng til "rette tid".
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Beskrivelse af hvordan man organiserer arbejdet i fællesskabet, fx den enkeltes forpligtelser overfor fællesskabet, deltagelse i arbejdsgrupper, hyppighed og indhold af fælles arbejdsdage, økonomisk råderum/mandat for grupper/ansvarspersoner mv.
-
Bofællesskabet Gyndbjerg
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Vi har 4 grupper med ansvar for bestemte opgaver: inde, ude, stald og børneliv Mange ansvarsområder varetages af enkeltpersoner eller mindre grupper, fx renovation, varmecentral, økonomi, pedel for lejlighederne, madplaner. Vi har en oversigt med aktuelle grupper og ansvarsområder. Arbejdsopgaver udføres på fællesdage. Der er god opbakning, især når der er større konkrete opgaver.
Der udføres løbende masser af fællesarbejde, forbedringer, oprydning, havearbejde ol. efter behov og på eget initiativ. Vi har stor gavn af bofællernes forskellige kompetencer ift. økonomi, it, håndværk mv. Vi har intet millimeterdemokrati ift. opgaver. Vi yder forskelligt ift. livsfaser og aktuelle situationer.
Lykkehåb
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Vi har en vicevært der står for alle udeområderne. I fælleshuset skal man rydde op efter sig selv og det er beboerne selv der laver mad. Der er rigtig pænt her. Der er ikke nogen udfordringer med det. Vi har heller ikke fællesmad så ofte. Det er uddelegeret og overskueligt for den enkelte. Så er der en håndfuld der gør en rigtig stor indsats, som er meget vigtig for fællesskabet.
Maglebo
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Madlavning: Hver søndag spiser vi frokost sammen. Man tager sin lille tallerken med hjemmefra og det er en festdag hvor der serveres snaps til maden. D. 15. i måneden spiser vi altid sammen. Fælleshusudvalget gør rent i fælleshuset og låser. Ventelisteudvalget består af 4 pers. Hvis der bliver en ledig bolig tager de kontakt til dem på ventelisten. Vi har tre gange hver sommer et stort fælles havedag, hvor alle der kan møder kl. 9, arebejder til kl. 10 hvor der er formiddagsøl, arbejder igen til kl. 12 hvor der er fællesspisning, og derefter sover vi til middag. Så klipper vi hækken nede ved Lis som er sidst i 80érne, og så får det hele i det hele taget en kraftig overhaling den dag. Det er meget hyggeligt. Vores festudvalgt står for julefrokosten og gløggeftermiddag, så tager de sig af det og bruger kaffekassen.
Bondesbakken
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
En af vores bestyrelsesmedlemmer har ansvaret for bygningsvedligehold, og så har vi en ansvarlig for det grønne område i samarbejde med en gartner. Bestyrelsen er således aktiv udover de månedlige møder. Vi har også en udenfor bestyrelsen der står for renovation. Sorteringe af affald er individuel, men han gennemgår det lige og hjælper også med at tømme de tunge sække for beborene, hvis ikke de selv kan håndtere det. Når kommunen fortæller ham, at der er problemer med det, så kommunikerer han det på beboermøderne.
Vi har ikke været gode til at afholde fælles arbejdsdage, men den ene gang vi har holdt det var en succes. En anden stor fællesopgave står de for på "damemøderne", hvor de sidder og arrangerer hvad vi skal have at spise og laver en drejebog til hvem der skal lave maden, rydde af og vaske op. Det vanskelige ved det, er at det hænger på de samme fem seks personer. Nogle er syge og nogle er ikke interesserede. Dem der gør det er glade for det, men hvis de en dag ikke kan eller vil længere, så må vi nøjes med at drikke kaffe og spise kage.
Himmerlandsbyen
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Hvis nogen får en idé laver vi en gruppe. Vi har en viceværtrolle som går imellem os. Til fællesarbejdsdage er der nogle mennesker man ser ofte og andre man ikke så tit ser, der er vi som alle mulige andre steder. Det forholder vi os neutralt til. På den lokale friskole snakker de om at dele bøder ud, sådan noget gør vi ikke. Det er jo fedt at være med, så dem der ikke kommer, har sikkert en god grund.
Blangstedgård
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Arbejdsdagene er noget, jeg har lært at værdsætte. Det er ikke altid sjovt at skulle stå tidligt op en lørdag for at slå græs eller male en mur, men det føles ikke altid som en pligt. Vi starter dagen med en fælles morgenmad, hvor opgaverne fordeles, og så går vi i gang. Der er noget særligt ved at arbejde side om side med sine naboer, for vi får en følelse af, at det her sted er noget, vi ejer og passer på sammen. Når vi er færdige, slutter vi af med en stor middag, hvor snakken går om alt fra dagens opgaver til sjove minder fra gamle dage. I takt med at vi er blevet flere, er det blevet lettere at fordele opgaverne, men der er stadig udfordringer, især når det kommer til motivation og engagement. Vi prøver at tackle, at alle ikke yder lige meget, ved at have åbne samtaler om arbejdsfordelingen.
Ådalen 85
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Arbejdsdage Vi har to årlige arbejdsdage, og det både en hyggelig kom sammen, men også hårdt arbejde. Forud for arbejdsdagen diskuterer vi på et fællesmøde, hvilke opgaver vi vil ønsker gennemført, ud fra en liste hvor alle kan skrive opgaver på, det fører til en pulje af opgaver til den enkelte arbejdsdag. Det er for at sikre at alle er enige om hvilke opgaver der er vigtige at få løst. Derpå hænger bestyrelsen en seddel op med arbejdsopgaver, som bofællerne skal skrive sig på. På selve arbejdsdagen laver vi morgenmad og frokost og spiser sammen. Vi skal alle sammen kunne være her og bidrage, som vi har mulighed for. Vi laver også opgaver som børnene kan deltage i. Det betyder at forældre til små børn ikke altid kan være så effektive, men det er bare sådan det er, og det er fint. Selvom flertallet oplever arbejdsdagen som hyggelige, har vi et par beboere som ikke deltager så tit. Bestyrelse og arbejdsgrupper Vi har 5 faste driftsgrupper uden om bestyrelsen, som alle har egne, faste budgetter, bl.a. en havegruppe, vedligeholdelsesgruppe, gadegruppe (gør rent i den fælles gade), køkkengruppe der står for hovedrengøring, indkøb af basisvarer, vedligehold af maskiner etc. Fordeling af opgave kan af nogle opleves som uretfærdigt, fordi nogle løser flere opgaver end andre. Vi har således haft et forslag på fællesmøde om at alle tjanser og grupper blot skulle fordeles via lodtrækning, for så vi ville vi alle prøve alle opgaver og alle ville skulle løse de samme opgaver over tid. Det var der dog ikke flertal for, da flertallet syndes det fungerer bedre at vi hver især har kompetencer til og energi på de opgaver, vi har ansvaret for. Derudover har vi så ad hoc arbejdsgrupper. Eksempelvis blev der i forbindelse med renovation af vinduer nedsat en ad hoc arbejdsgruppe, som fik indhentet tilbud, men disse var for komplekse og krævede omfattende håndtering, så vi endte med at købe en totalentreprise, både til at indhente tilbud og gennemføre projektet. Det var en god beslutning, for her var ikke kræfter og ekspertise nok i bofællesskabet til at løfte opgaven selv. Økonomisk var det også en stor beslutning, da vi skulle tage et nyt lån hjem, selvom vi havde sparet en del af udgiften op på forhånd. Vi havde økonomisk overskud på vores årlige budget pga. låneomlægning et par år forinden, og der var en fælles beslutning om at de frie midler skulle øremærkes til fremtidige renoveringsprojekter. Vi brugte et nogle fællesmøder på at vende beslutningerne og endelig vedtage beslutningerne, dels om valg af og indkøb af totalentreprise og siden om vedtagelse af lån, og så alt det praktiske om selve gennemførelsen. Processen med vinduerne har været lang –men også god - for os, både for at forstå hvor meget vi kan – og ikke kan – løfte selv, men også for at synliggøre på tværs af bestyrelse og bofæller, hvor meget arbejde der er, og at vi er nødt til hjælpe hinanden. Der er følelser og holdninger på spil, så det er vigtigt at vi taler om det, så der ikke er en masse bofæller, der bagefter ikke føler sig hørt.Seniorbofællesskabet Jonshøj
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Vi har meget struktur omkring madlavning og rengøring. Alle tager del i disse ting, og der er ikke faste hold. En af grundene til dette er, at det at lave noget sammen også skaber mulighed for at lære hinanden at kende på en anden måde. Mange hold prøver at indlægge pauser, så der er tid til at snakke sammen.
Vi er opmærksomme på, at der kan være beboere, som har skavanker, der gør det sværere at løse nogle opgaver. Det har dog ikke givet problemer.
Vi har lavet rigtig mange praktiske ting sammen det første år, fx istandsættelse af fælleshus, bygget skure, lavet terrasser og anlagt have. Dette er gennemført ved, at nogle beboere har organiseret og struktureret opgaverne. Nogle har stor håndværksmæssig erfaring og er gået forrest, mens andre har deltaget i opgaver, selvom de måske ikke tidligere har været vant til den slags arbejde.
Nogle har måske ikke kunnet bidrage så meget praktisk, men har i stedet kunne lave andre ting for fællesskabet. Alt i alt har det været med til at løfte fællesskabet, at vi har klaret disse ting sammen.
Fridlev
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Det fremgår af vedtægterne, at alle beboere forventes at deltage aktivt i mindst én ansvarsgruppe, eller på anden vis at vise deres deltagelse i det fællesskab, vi ejer sammen og skal udvikle og vedligeholde. Men der er samtidig forståelse for, at alle ikke nødvendigvis kan levere den samme indsats på alle områder.
Fridlev er stadig i en fase, hvor vi skal gøre byggeriet færdigt, især beplantningen af de fælles udearealer. Vi skal finde den mest optimale model for fællesspisning, bygge skure til cykler, og finde ud af, hvordan vi benytter de fælles huse, så alle får glæde af dem. Der er med andre ord mere end nok at tage fat på, og i perioder kan man godt mærke, at det for mange kan være svært at få det fælles arbejde til at passe sammen med kravene på arbejdspladsen, det daglige arbejde med familien, og naturligvis behovet for at slappe af og nyde de nye omgivelser.
Det er Årsmødet, som fastlægger mandatet for alle ansvarsgrupper, og det er også her, grupperne får tildelt et budget, som de hver især er ansvarlige for at forvalte. Der er lige nu en 12-13 ansvarsgrupper med et budget. Derudover er der et antal mere interesseprægede grupper, som ikke har et godkendt mandat, men bidrager til at udvikle de sociale relationer mellem bofællerne.
Bakken
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Hos os skal voksne lægge 4 dage og børn 2 dage årligt.
Vi har en del vedligehold, for vi har 10 Ha jord og landbrugsejendom.
Vi har et vedligeholdelsesudvalg, som styrer opgaverne. Udvalget er stærkt støttet af bofæller med stærke meninger og holdninger til opgaverne og udførslen af dem. Alle har nok den holdning, at det – samtidig med at datoen ”altid” er ubelejligt og at det en stor byrde – er ekstremt fællesskabende og hyggeligt, når vi står i det.
Vi er nok en del der synes, at 4 dage er for mange, men vi forøger ikke at ændre det, fordi det er en kæmpe diskussion. Det handler bl.a. om, at vi er flere og flere fra en generation, der ”ikke ved, hvordan vi fixer og reparerer noget”. Så indimellem er vi måske nødt til at få professionelle indover, og det strider lidt imod vores værdier. Vi kan godt lide ideen om, at vi kan og vil selv. Og den ældre generation er nok bekymret for om vi unge mennesker kan/ved nok.
Seniorbo Skt. Joseph
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Arbejdsgrupper: Fremvisning. Have. Bibliotek. Kultur. Vandring m.fl Anvarsgrupper: Opsyn og rengøring af de fælles arealer. Vi til/framelder os grupperne på et Husmøde en gang om året. Effekt: Gennem det fælles arbejde lærer vi hinanden at kende og holder de sociale relationer ved lige.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Der er nogle få opgaver, der hører under fællesskabet, som vi ikke betaler os fra. Administration af vaskeri, opkrævning af betaling går over administrator, som dog skal vide, hvem og hvor meget der skal opkræves. Affaldsordningen skal administreres, bestilling af afhentning af haveaffald.
Opgaver der varetages af beboere, der pt er udenfor bestyrelsen. Der er fin opbakning til vores 2 fælles arbejdsdage. Det skal organiseres, hvilke opgaver der skal udføres og vi har erfaring for at mere end 2 timers arbejde kan det ikke blive til efter fælles morgenkaffe og efterfølgende frokost. Alle er velkomne til at deltage i morgenmad og frokost, selv om man ikke længere magter en opgave, men vi finder noget til de fleste.
Nogen kommer aldrig og deltager heller ikke i det sociale. Det har været drøftet, om man kan betale sig fra at deltage. Det har der hidtil ikke været stemning for. Argumentet er folk der tidligere har været aktive ikke skal betale, fordi de ikke længere magter arbejdet. Vi er nød til at se gennem fingre med at alle ikke laver lige meget. Laver man meget er lysten belønningen ellers skal man lade være. Det er holdningen pt. Desværre er der nogenbeboere, der tager det frivillige arbejde for og har en afærd som lejer og ikke som andelshaver. Det er dog de færreste.
AB Oasen, Trekroner.
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Der afholdes en fælles arbejdsdag én gang om måneden. Der indkaldes forinden opgaver, som skal løses på arbejdsdagen og en lille gruppe planlægger dagen og strer arbejdsfordelingen.
Det er som udgangspunkt obligatorisk at deltage i arbejdsdagene. Som forsøgsordning kan man indbetale 150 kr til fælleskassen, hvis man er forhindret i at deltage. Som seniorbofællesskab er der en del beboere, som rent fysisk eller mentalt ikke kan deltage.
Der er nedsat en række arbejdsgrupper/udvalg som tager sig af specifikke emneområder. (køkkenudvalg, fælleshusudvalg, havegruppe,).
Friskoven
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Hver 14. dags har vi fælles arbejdsdage. Bygningsgruppen facilietere arbejdsdagene. Det er fedt, at vi laver noget sammen. Arbejdsdagene er et vigtigt element i fællesskabet. Der gør virkelig noget godt for sammenholdet med fælles arbejdsdage. Vi mærker helt konkret, at vi skaber noget sammen.
Derudover har vi en række forskellige arbejdersgrupper: I gennemsnit er er 4-5 personer i de forskellige grupper. Prioritering af arbejdsopgaver er op til den enkelte arbejdsgruppe.
Hønsegruppe:
Har ansvarer høseneØkonomigruppe: med ansvar for regnsskab og udlæg
Havegruppe:
Står med ansvar for køkkenhave, beplatning og blomster
Sikkerhedsgruppe:
Har det overordnede ansvar for sikkerhed i friskoven
Smedjegruppe:
Smedjegruppen er står for renovering af en gammel byning til kontor, café og eventsted.
Køkkengruppen:
Køkken har det overordnede ansvar for stor indkøb til det fælles køkken
Frivilliggruppen:
Frivillig gruppen står med ansvar for 'workaways. Altså frivillige som kommer til friskoven for at være med til at hjælpe til i fællesskabet.
Skovgruppen:
Vi har 8 hektar skov som skovgruppen er anvarlige for.Børnegruppen: Børnegruppen afholder fællesarrangmeneter med børnene
Traditionsudvalget:
Er ansvarlig for afhodelse af påske- og jule traditioner, fastelavn m.m.
Lige nu er der muligvis en bigruppe og hestegrupper på vej. Lige nu er det meger frit, hvor meget man vil være med. Det er nedskrevet, at der en forventing om 8 arbejdstimer om ugen. Det står i vores vedtægter og husorden. Derudover har vi en nedsat komiteé for nye medlemmer (midertidig gruppe: den kigger ansøgning igennem, organsiere samtaler, men er ikke beslutningsdygtige.)
Arbejdsgrupperne har mandat og beslutningsmagten til deres arbejde, men det er muligt at gøre indsigelser.
Referater fra forskellige arbejdsgrupper hænges op på fællestavlen. Så har man en uge til at gøre indsigeser. For os har det skabt ro og tryghed at er muligt at gøre indsigelser - også selvom der ikke er noget som har gjort brug af.
Rebild Park
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Alt er frivilligt. Ingen bånd. Ingen faste fællesarbejdessdage, arbejdsddage bliver forslået spontant på møder. Der er en havegrupper, teknikgruppe, værkstedsgruppe og en udsmykningsgruppe Grupperne har intet fast individuelt budgettet, men et fællesbudget.Gaias Have
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Vi skriver ud på mail og indkalder til en fælles arbejdsdag. Vedligehold af fællesarealer Hovedrengøring i fælleshuset Alt er på frivillig basis. Man vælger sig selv til. Formelle bestyrelser vælges på generalforsamlinger. Stort set alle indkøb godkendes af fællesmødet og relevante bestyrelse.Sættedammen
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Alle er med i en arbejdsgruppe eller 'smågruppe'. En gang om året bliver der lavet nye smågrupper. Smågruppen består af ca. 8 person. Alle smågrupper skal gøre rent i fælleshuset, forbrede fællesmøde eller planlægge sociale aktiviteter. Derudover er der en række udvalg, f.ek.s varmeudvalg, legepladsudvalg, elbilsudvalg, Det er frivilligt at være med i udvalg. Derudover er der projektergrupperne, som tager ansvar for midertidig ad hoc opgaver. Vi har 4 arbejdsdage om året. 2 for Grundejerforeninger: maleopgaver, reperationer , 2 for udendørsarealer: Der er mellem 6-8 udvalg. varmeudvalg, legepladsudvalg, elbilsudvalg, søudvalg som passer søen 'sættedamen'. Der er et betonudvalg som er betonvægge mellem husene Alle udvalg for tildelt et rammebudget på den årlige generalforsamlingFirkløveren
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Alle forpligter sig på at gøre rent i fælleshuset. Pligten går på tur hver 14. dag, således man har ansvaret for rengæring af huset 14 dage ad gangen. Der er en græsslåsningsgruppe som har ansvar for at slå græsset. Ikke alle deltager i græsslåninsgruppen. Derudover er der 4 have-dage årligt, her ordnes der ting som maling og vedlligeholdelse af udendørsarealer. de 4 'havedage' er fælles arbejdsdage og ligger altid i sommerhalvåret. Der en aktivitetsgruppe som er ansvarlig for at arrangere sociale aktiviter. Der er en turgruppe som er ansvarlig for at organisere en udlandstur ofte med bus. Der er intet økonomisk råderum. Alle beboer indbetaler 50 kr om måneden til sociale arrangementer, men penge er øremærket fejre af runde fødelsdage (brunch) samt mindre gaver i forbindelse med hospitaltsbesøg.Kirkebakken Krogsbølle
Fælles arbejde og arbejdsgrupper
Da boligerne ejes af et boligselskab, er det selskabet, der står for vedligehold af område og bygninger. Der er dog en mindre have til hver lejlighed, som passes af den enkelte beboer. Fællesarbejde begrænses til rengøring og vedligehold af fælleshus, som foretages når det er påkrævet. Vi har nedsat en gruppe, der arbejder med projekt Tiny-house, hvor vi bl.a. undersøger muligheden for at etablere eksempelvis 4 Tiny-houses på én grund, og med fælles tilslutning til el, vand og kloak, hvor lejlighederne lejes ud. Det ser desværre ud til at være meget problematisk.
Projektbeskrivelse og tidsplan
Projektbeskrivelse og tidsplan for opstartsfasen