fbpx
Skip to main content

Vision

Foreningen har skabt en fælles bevidsthed og identitet i bofællesskabsbevægelsen, hvor medlemmer aktivt deltager i realiseringen af foreningens mission og vision. Fællesskabsorienterede boformer bidrager til at skabe bedre muligheder for ”det gode liv” og relationer, i en bæredygtig kontekst.

Foreningen har informeret og påvirket det politiske og økonomiske system, så flere har opnået mulighed for at etablere bofællesskaber - såvel aldersblandede som seniorbofællesskaber. Der er etableret tilstrækkelige bofællesskaber over hele landet, der kan opfylde efterspørgsel og behov for at bo i et bofællesskab.

Foreningen er synlig, hvor det giver mening at være, og samarbejder med et bredt spektrum af organisationer, virksomheder, myndigheder og enkeltpersoner.

Foreningens aktiviteter er forankret i medlemsbasen, således at det er såvel de eksisterende bofællesskaber, bofællesskaber på vej samt andre ildsjæle med interesser i udviklingen af bofællesskaber der indgår i organisationen, projekter og aktiviteter.

Foreningen har et velfungerende sekretariat, der varetager medlemmernes interesser i form af bistand og service til udvikling af det enkelte bofællesskab og bistår bestyrelse og udvalg i udøvelse af arbejdet. Foreningen er aktiv i samspillet mellem udviklere, kommuner, rådgivere, finansielle institutioner og kommende beboere, der ønsker at etablere sig i bofællesskaber.

Foreningen har gennem samarbejde med forskningsinstitutioner tilvejebragt data og viden om bofællesskaberne i Danmark, som bliver formidlet bredt. Foreningen har dermed skabt evidens for, at fællesskabsorienterede boformer tilgodeser menneskers behov for personlig, social og kulturel udvikling og udgør bæredygtige alternativer til mere individualistiske boformer.

Bliv medlem


Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.

Bliv frivillig i Bofællesskab.dk


Vil du gøre en forskel i en almennyttigt forening, der understøtter og fremmer fællesskabsorienterede boformer i Danmark?