Vidensbank: Organisering

Vi bestemmer selv, hvem vi vil have ind, og det er flertallet, der træffer beslutningen. Først kommer man på en passiv liste, og senere på en aktiv liste, hvis der er mulighed for det. Vi har kun 4 par og 4 singler på den aktive liste ad gangen.

Vi er alle sammen over 50 år, og mange bliver først ældre, før de tænker på at flytte i sådan et fællesskab. Lige nu har vi en lidt høj gennemsnitsalder, og den ældste beboer er 96 år. Vi ønsker ikke at have forskellige familiemedlemmer boende, for så risikerer vi, at det bliver for indgroet.

Når man står på den aktive liste, forventer vi, at man kommer ned og besøger os, så vi kan lære hinanden at kende. Boligadministratoren har det første møde med interesserede, hvor vi taler sammen i telefonen og derefter mødes i en time. Så tager vi et billede, og den interesserede deltager i mandagskaffe. Det gælder dog ikke den første mandag i måneden, som er forbeholdt internt beboermøde.

Første lørdag i måneden holder vi frokost, hvor man også kan deltage. Her tager man bare selv mad med. Vi opfordrer til, at man snakker lidt med de forskellige, når man er der. Efterfølgende sender vi en seddel med foto rundt på det næste mandagsmøde og spørger, om vedkommende kan godkendes. I alle de år er der kun én person, der ikke er blevet det.

Der er en lang venteliste, og det er derfor ikke sikkert, at der bliver et boligtilbud. Ventelisten er på omkring 16 år.

Jeg vil sige, at der er for få af vores slags. Nabofællesskaber for ældre personer, der gerne vil nyde livet med lidt samvær, men uden at være presset ind i en særlig ramme med krav til den enkelte. Det er frivilligt at deltage i aktiviteterne, men de fleste kommer en gang imellem.

Salg af bolig foregår som almindelig bolighandel – udbud og efterspørgsel og pris har indflydelse på, om salget sker til en børnefamilie eller en familie, som er et andet sted i livet. Men i salgsannoncer er det gode børneliv nøje beskrevet, for at tiltrække børnefamilier.

Vi har en kontaktgruppe som mødes med evt købere. Formålet er at informere om bofællesskabets hverdagsliv, traditioner, økonomi samt en snak om gensidige forventninger. Ved udlejning af bofællesskabets lejligheder drøfter vi inden annoncering, hvilken profil, der vil passe ind på det aktuelle tidspunkt.

Den første lejekontrakt er et-årig, så vi har mulighed for at stoppe, hvis lejeren alligevel ikke ønsker at indgå i fællesskabet. Nye bofæller inviteres altid til en fællesspisning, samt til fællesdage og evt arrangementer i perioden inden indflytning.

Aldren er 55-92 år. Det er tydeligt at se at de finder sammen i den alder der passer på om man er på pension og dem der er til weekendkaffe er dem på arbejdsmarkedet. Vi gør ikke noget særligt for en bestemt aldersgruooe. Det er ikke altid alderen der gør hvor aktiv man er.

For noge af de der er yngre. Vores er lejeboliger på lejevilkår og hvis der er noget så sørger viceværten for det. Det er et minisamfund hvor de hjælper hinaneden. Vi har en god aldersspredning, men når dem på 74 bliver 10 år ældre, kan det da godt være der kommer nogle udfordringer med at løfte vores fællesaktiviteter.

Her har vi daglig kontakt med hinanden, og bofællesskabet må ikke blive for stort, for så kan det blive et problem. Jeg vurderer, at et seniorbofællesskab maksimalt bør bestå af 20 boliger. Vi har flere forskellige boligstørrelser, og oprindeligt var de små boliger til enlige og de store til par. Det har vi ændret, så folk selv kan vælge efter deres økonomiske prioriteter.

Vi har anvisningsretten og bestemmer selv, hvem der kan flytte ind, selvom vi bor til leje. En forudsætning for at komme på vores venteliste er, at man accepterer vores værdigrundlag (se vedhæftede dokument). Fordi vi selv administrerer ventelisten, vælger vi kun folk, som vi tror kan bidrage positivt til fællesskabet. Man skal være selvhjulpen ved indflytning, da vi selv varetager viceværtopgaverne. Dette er en usædvanlig ordning, men jeg kan kun anbefale den, da den både giver en lavere husleje og et større ejerskab. Det er vigtigt for os, at alle "yder efter evne og lyst, samt modtager efter behov". Ejerskab skaber sammenhold, og det kan være værd at overveje i andre fællesskaber.

Ventelisteudvalgets funktioner er klare: Man skal være over 50 år, uden hjemmeboende børn, være selvhjulpen ved indflytning og deltage i et møde hos os. Her forventningsafstemmer vi og ser hinanden dybt i øjnene for at sikre, at vi kan bidrage til hinanden. Da vi flyttede ind for 20 år siden, var vi alle nogenlunde samme alder, men nu er vi 20 år ældre. Derfor er en jævn aldersfordeling vigtig, da vi har en viceværtfunktion, hvor nogle skal kunne tage fysisk krævende opgaver, som at klippe hækken. Vi tager heller ikke alt for unge ind; de skal kunne føle sig tilpas aldersmæssigt i gruppen.

Oprindeligt var der et borgermøde, hvor man bare kunne skrive sig op, og der flyttede et par ind, som slet ikke passede ind her. De var imod alt og deltog ikke, hvilket skabte problemer for fællesskabet. Derfor gør vi det klart fra starten i ventelisteudvalget, når vi har møder med potentielle beboere. Efter mødet giver vi hurtigt besked om, hvorvidt vi synes, de passer ind, så de ikke venter forgæves på listen.

Ejerskab er vigtigt, og alle skal bidrage. Man skal leve op til forventningerne om, at man "yder efter evne og lyst". Vores motto er: "Sammenhold giver styrke". Kan du selv klippe din hæk, så gør du det, men ingen står alene, og vi hjælper hinanden. Da vi er et seniorbofællesskab, er det også vigtigt, at der altid er nogle tilbage til at hjælpe de andre, så vi undgår, at alle på et tidspunkt har brug for hjælp uden mulighed for støtte fra hinanden.

Den yngste hos os er 60 og den ældste er 93, så vi har mange fælles behov og interesser. Vi har en temmelig lang fleksliste, som ikke er venteliste, og det har vi brug for, for hvis vores kasserer eksempelvis flytter, så har vi brug for at se på interesselisten hvor er der en med regnskabsindsigt. Vi har kun ledige boliger ved dødsfald, som regel.   

Vores sammensætning er bred, den ældste er omkring 70 år, og den yngste er 1,5 år, hvilket er fedt. Vi har for nylig givet afkald på kravet om, at bestyrelsen skulle godkende nye medlemmer. Banken ønskede en hurtigere proces for at få en ny ejer, så for at forkorte rekrutteringsprocessen, er det nu bestyrelsen, der godkender.

Tidligere var praksis, at den kommende beboer skulle møde alle medlemmer to gange, og efter de to møder kunne alle medlemmer stemme ja eller nej. Praksis har været at stemme nye beboere ind. Nu kan den enkelte andelsejer sælge deres personlige hus og andelsbevis videre.

Men den nye husejer skal deltage i et møde med bestyrelsen, inden de skriver under, hvor visionen og foreningens vedtægter bliver gennemgået. Det er også her, det sikres, at den nye beboer er med på, hvad fællesskabet handler om, og at vedkommende tager ejerskab for den vision, vi har. Dette gør vi for at undgå modstand fra nye beboere, da man skal være her for aktivt at tage del i fællesskabet.

De huse, vi har nu, er ret store, mellem 100-200 kvadratmeter. De næste huse, vi bygger, er tiny houses, hvilket forhåbentlig vil tiltrække nye typer af beboere.

Almennyttigt bofællesskab. Udviklet i samarbejde med kommunen, hvor der blev nedsat en gruppe. Denne gruppe blev starten på et seniorbofælleskab. Der skulle vælges boligselskab, arkitekter. Nogle fra gruppen har været meget involverede i hel processen. Gruppen var med til at definere hvad fællesskabet skulle stå for.Vi har haft en gruppe, der har taget sig af at møde ansøgere, skabe den første kontakt og arrangeret møde med flere beboere.

I optagelsen har vi lagt vægt på, at ansøgerne har lyst til forpligtende fællesskab og ikke bare en bolig. Sammensætning af beboere er på optagelsestidspunktet mellem 55 og 70 år uden hjemmeboende børn.Vi har ønsket en ligelig kønsfordeling, som dog ikke er lykkedes helt.Vi har ønsket at maks 40% af boligerne blev beboet af enlige, det er næsten lykkedes.

Efter indflytningen 1. juli 2023 har der ikke været behov for rekrutering.

Fridlev rummer omkring 118 mennesker fordelt på 42 huse (ejerboliger). Vi er 70 voksne i alle aldre, og 49 børn. Siden den sidste familie flyttede ind i november 2023, er der født 5 dejlige børn, og flere er på vej. Gennemsnitsalderen for en voksen er i starten af 40’erne, og alle aldersgrupper er repræsenteret, inklusive en lille gruppe pensionister i 60’erne og 70’erne. De fleste af børnene er stadig i børnehavealderen. Der bor enlige mænd/kvinder i 12 af husene.

Det er bygherren og udvikleren, Almenr, som gennem deres markedsføring inden byggeriet startede i 2022 har søgt at sammensætte en beboergruppe med folk i alle aldre. Der er også skelet til at få en sammensætning af mennesker med forskellige uddannelser og ansættelser.

Husene er ejerboliger, og i øjeblikket er der ikke nævnt noget i vedtægterne, som gør det muligt for fællesskabet at få indflydelse på, hvem bofæller sælger deres hus til.

Alle vores boliger er ejerboliger.

Vi har en interesseliste – ikke en venteliste, så man står altså ikke i kronologisk kø til en bolig.

Vores hussalgsprocedure indebærer, at vi de 3 første måneder kun fremviser til børnefamilier, og det er for at få unge ind. Det er en procedure, vi indførte for 12 år siden, hvor vi frygtede at ende som et olde-kolle, fordi der ikke blev solgt til børnefamilier dengang.

Ved bud på hus SKAL man med til fællesspisning og til en ”godkendelsessamtale” hos bestyrelsen. Samtalen er en slags forventningsafstemning, sådan at alle er med på, hvad man går ind til. Vi ser os som et attraktivt bofællesskab.

Vi er 43 år gamle, har en etableret kultur og folk føler sig trygge. Vi er gode til at sælge det sted, vi bor, og gode til at vise rundt på Åbent-hus dage. Førhen havde vi Åbent-hus jævnligt, men nu har vi det kun, hvis der er et hus til salg.

Vi tilstræber en vis køns- og aldersblanding inden for 55-75 år. Ved ledig bolig holder Fremvisningsgruppen samtaler med intereserede og aftaler formaliteter i samarbejde med boligselskabet. 

Som før nævnt er aldersgennemsnittet højt, yngste er 50 og ældste beboer er 103. Vi har ingen optagelsesritualer, men vi forsøger gennem interesselisten at styre tílgangen, når noget er til salg.

Vi tilbyder de yngre lejligheden først, når det er muligt og vi prioriterer gerne par i vores største lejligheder. Udfordringen er, at rigtig mange enlige kvinder søger en bolig i vores fællesskab og en del er over 75, når vi bliver kontaktet. Der er dog begyndt at komme henvendelse fra yngre kvinder på 60 til 75 år og ganske få mænd.

Da det er sælger, der står for salget, kan man risikere, at de har en bekendt, der melder sig som køber. Det er sket et par gange, at lejligheden så er købt af meget gamle mennesker + 90. Nye beboere bydes velkommen af bestyrelse, som fortæller om husets gang og giver praktiske oplysninger. Vi har forsøgt med en beboerhåndbog, men den blev aldrig opdateret.

Vi er endnu ikke nået til at lave et intranet, det kommer nok. Men der skal yngre kræfter til, før det bliver til noget..  

Aldersintegration i intervallet 54-99 år. Ved optagelse af nye ønskes aldersblandingen tilstræbt. samt en balance mellem enlige og par.. Det vigtigste kriterie for valget af nytilflyttere er indstilling til fællesskab. Elementerne i introduktionen af potentielle tilflyttere:: åbent hus, indbydelse til fællesarrangement, interview, med en følgegruppe.

Diversitet:

Vi går meget op i diversitet. Vi ønsker at være en blandet gruppe, både i forhold til alder og interesser. Når vi har nye folk til indflytningssamtale kigger vi på, hvad vi mangler i forhold til sammensætningen. Der gør vi, fordi vi ikke ønsker at være et fællesskab, som lukker sig om sig selv. Vi vil ikke være sekteriske eller 'indspiste'. Alle har forskellige ting, evner og perspektiver de kan bidrage med Derfor ser vi mangfoldighed som en styrke.

Mangfoldighed for et fællesskab er som biodivesitet er for et økosystem. Udvæglese af nye beober: Vi plejer at annocere plads/nye beboer ud på sociale medier og på vores hjemmeside. Der ligger en ansøgninsformular på hjemmesiden, som man altid kan udfylde. Herefter er det er gruppe, komiteen for nye medlemmer, som udvælger folk til samtale og som står for det praktiske omkring organisering af møder.

Poentielle beboer flytter herefter først ind i en uge på prøve, herefter en måned på prøve. Der også vigtigt at sikre at nye beboer har råd til at flytte ind. Vi lader ikke nogen flytte ind uden 100% konsensus.

Vi er et lille fællesskab, så det er vigtigt at nye beboer har opbakning fra alle, men også at de nye beober ved og forstår hvad, de går ind til. Man kan finde ansøgningsfomularen og information om optagelse på hjemmesiden https://friskoven.dkhttps://friskoven.dk

Vi har en fysisk opslagstavle, hvor vi skriver en seddel, så man kan melde sig på til opgaver som at dække bord og vaske op. Vi hjælper hinanden, når vi er derovre. Det primære er, at vi har det godt hernede, hygger os og har det rart.

Vi har en bestyrelse bestående af en formand, en kasserer og to suppleanter. De står for kontakten til Lejerbo, men vi andre deltager også i møder med Lejerbo, for eksempel når der skal drøftes et nyt budget. Lejerbo sørger for alt det administrative.

Folk forpligter sig af egen fri vilje, og der er ingen formelle forpligtelser. Vi har en havemand til det udendørs arbejde, men vi skal selv skovle sne. Det blev besluttet, da vi startede hernede. Vi har også valgt at få gjort rent i fælleshuset udefra.

Jeg tror, det er en fordel, at det er ældre, modne personer, der bor her. Vi accepterer hinanden og er enige om, hvordan man er en god nabo. Det skaber et godt naboskab, hvor vi hjælper og drager omsorg for hinanden.

Vi er en grundejerforening med årlig generalforsamling, hvor regnskab og budget godkendes og besluttes. Vi har grupper med egne budgetter, fx indegruppe, udegruppe, staldgruppe, børnelivsgruppe, kulturgruppe ol

Vi afholder 10 fællesmøder om året, som planlægges for et kalenderår ad gangen. Mødeledelse og referent går på skift, to huse pr møde. Større beslutninger kan være langtrukne. Vi har dialog indtil enighed eller accept af kompromis eller alternativer. Vi arbejder efter konsensus-princippet. Cafemøder om temaer til inspiration og dialog kan være en del af processen. Men der træffes ikke beslutninger på Cafemøderne.

Vi har et beboerråd, der fungerer udenfor vedtægterne og repræsenterer beboerne. Både vi som udlejere og andre beboere kan række ud til rådet for at kommunikere eller løse spørgsmål.

Selvom beboerrådet er en mulighed, har jeg en meget direkte kontakt til vores beboere. Hver tirsdag holder jeg åbent i fælleshuset, hvor beboerne kan komme til mig. Her tager vi ofte ting op, som ellers kunne være gået gennem beboerrådet. Vi lægger vægt på at kende lejerne ved fornavn, så vi kan have en god dialog og løse potentielle problemer tidligt, før de udvikler sig til større udfordringer.

Som udlejere har vi valgt at være tæt på beboerne, hvilket vi ser som en god service. Hvis der opstår ønsker om nye tiltag, som kræver økonomisk støtte, kan beboerne spørge os, om vi vil sponsorere. Vi vurderer så, om det er muligt.

Lige nu undersøger vi muligheden for at opsætte en rygeovn. Da det kan medføre lugtgener, har vi valgt at lade det være op til en afstemning blandt beboerne. Dette er en fordel ved at drive almindelige lejeboliger, da beslutningsprocessen bliver enklere sammenlignet med at skulle skabe enighed blandt 56 lejemål.

Vi ønsker tilfredse beboere, der bliver boende længere, da det skaber stabilitet i fællesskabet. Derfor giver det mening for os at investere i tiltag, der understøtter fællesskabet og øger trivsel blandt beboerne.

Vi har en masse regler som står i vores håndbog, der er f.fks. også en flagansvarlig og vi har et gaveregulativ, for at folk ikke får forskellige gaver. Vi har også faste regler for hvis man bliver indlagt på hospitalet. Vi har en stor håndbog hvor alt hvad der bliver vedtaget, det ligger i den håndbog. Hvis man bliver i tvivl om de vedtagne regler, så går man bare over i fælleshuset og kigger i mappen/håndbogen. Vi har stort set altid konsensus, men det er almindeligt flertalsdemokrati. Hvis der er noget vi ikke kan blive enige om, så kan man nedlægge veto og få 14 dage, hvor man kan forberede sine argumenter og så mødes vi igen derefter. Men det hele foregår i mindelighed.

Vi har et afdelingsregnskab, som vi har stor indflydelse på. Derudover har vi en kaffekasse, og så er der penge til gaver og kaffe. Der betaler vi 40 kr. om måneden. Så der er en bestyrer og en revisor til at styre de penge. Hvis vi mangler lamper, sender vi regningen til Lejerbo. Så ligger kaffekassen ud og så får vi pengene refunderet. 

Formanden sender en dagsorden ud med faste dagsordenspunkter som økonomi og vedligehold. Vi har en god økonomi. Vi har en halv procent rente i et 30 årigt lån. Der ligger en fast aftale med alle beboerne om at de overfører husleje over betaligsservice med banken som mellemled. Det giver ro omkring det.  Vi kan selv sælge boligerne. Vi har en template inde fra foreningen, som vi udfylder ved salg, så vi holder os til de lovkrav der er, og så kan der være en fra bestyrelsen som viser boligen frem. 

Vi har medlemsmøder som er for alle og en genealforsomling. Der er også nogle små arbejdsgrupper som holder møder. Vi har flertalsbeslutning. Til medlemsmøderne og generalforsamlingerne har vi en dagsordn og en referant og en ordstyrer. På et tidspunkt brugte vi det der hedder hjertestarteren eller hjerteholderen, i forbindelse med en konflikt. Den der har hjertestarteren kan bede om en pause.

Vi har både en afdelingsbestyrelse, som har samarbejdet med boligselskab og kommune, og en bestyrelse i bofællesskabet, som tager sig af ”det indre liv” (bl.a. at organisere fællesmøder og generalforsamling).

En afdelingsbestyrelse er normalt "et repræsentativt demokrati". Vi forsøger at gøre det til et direkte demokrati, hvor stort set alle forslag vendes på vores bofællesskabs fællesmøder. Det vil sige uden om de beboere, der ikke er en del af bofællesskabet.

Der er en fast struktur på fællesmøder og generalforsamlinger. Der er vedtægter for beslutningsprocessen, og beslutninger tages ved simpelt flertal – enten ved håndsoprækning eller skriftligt, hvis det ønskes. Der tages referat af alle fællesmøder og af grupper som fælleshusgruppen og havegruppen.

Da vi har været i en lang proces omkring opførelsen af vores boliger og har været meget involveret, er der lavet mapper på Heynabo, hvor man stort set kan finde alt fra hele processen. Det er meget organiseret og let at finde dokumenter.

Vores daglige kommunikation i fællesskabet foregår også på Heynabo. Det kan handle om alt muligt praktisk. Det er let og uundværligt.

Vi har også en opslagstavle i fælleshuset til fx rengøringslister, madhold, den kommende fællesspisning/menu og tilmelding.

Som almen afdeling har vi også afdelingsmøder, mindst et om året. Her er alle beboere med, både bofællesskabets beboere og dem, der ikke er en del af bofællesskabet.

Beboerne i Fridlev startede drøftelsen af, hvordan vores demokrati skulle se ud, længe før vi flyttede ind. Fra starten har det været klart, at vi ønskede at udvikle en konsensus-kultur, hvor alle væsentlige spørgsmål skulle drøftes grundigt, inden der blev taget en beslutning, og hvor vi forsøgte at involvere så mange af beboerne som muligt.

I praksis opererer vi med tre typer af beslutningsprocesser, og hvilken proces, der benyttes til en given beslutning, indstilles af bestyrelse og/eller mødeledelse. Hvis Fællesmødets deltagere er uenige i indstillingen, kan den ændres ved almindeligt flertal under godkendelse af dagsordenen.

Ved [A] - den dvælende beslutningsproces - er der op til tre faser: fremstilling, beslutning ved konsensus og beslutning ved afstemning. Ved det møde, hvor forslaget første gang fremsættes, kan der ikke træffes beslutning. Ved det efterfølgende møde kan beslutningen træffes ved konsensus. Kan konsensus ikke opnås her, kan beslutningen endeligt træffes ved almindeligt eller kvalificeret flertal på det næste møde. Denne proces er velegnet til beslutninger, der kræver modning eller på anden vis har godt af at simre hos bofællerne.

Ved [B] - den hurtige beslutningsproces - er der op til to faser: beslutning ved konsensus og beslutning ved afstemning. Ved det første møde kan beslutningen træffes ved konsensus. Ved det efterfølgende møde kan beslutningen tages ved afstemning. Denne proces er velegnet til hastende eller ukontroversielle beslutninger.

Ved [C] - den hastende beslutningsproces - kan en beslutning træffes ved afstemning allerede ved det første møde. Denne type beslutningsproces er kun velegnet til sager, hvor en beslutning har en meget kort tidshorisont, og hvor sagen har en sådan relevans for bofællesskabet, at den sædvanlige konsensussøgning bør tilsidesættes.

På denne måde mener vi, at det er lykkedes at forene eftertænksomhed og inklusion med behovet for undertiden at kunne træffe hurtige beslutninger, som fx omgivelserne (kommunen) tvinger os til. Indtil nu er det lykkedes os at vedtage alle beslutninger ved konsensus. Måske skyldes det, at vi er enige om, at det nu og da er nødvendigt at aktivere pyt-knappen. Det er ikke alt, som skal gøres til principielle og eksistentielle beslutninger!

En bestyrelse valgt for ét år ad gangen spiller naturligvis en rolle, men ikke nogen selvstændig og afgørende rolle. Snarere en administrativ rolle. Den deltager i forberedelsen af det månedlige fællesmøde, men det er en mødeledelse bestående af frivillige, som sikrer, at dagsordenen bliver sendt ud og sørger for at afvikle mødet.

De fleste fællesmøder varer halvanden time og ligger på hverdagsaftener; enkelte afholdes som søndagsmøder, hvor der er afsat tid til længere drøftelser af mere grundlæggende og principielle emner. Deltagelsen er normalt rimelig, med mere end halvdelen af alle voksne til stede, og omkring mindst to tredjedele af boligerne repræsenteret. Der kan godt være en tendens til, at debatten domineres af en mindre gruppe gengangere, men mødeledelsen forsøger at sikre, at debattonen opleves som rummelig og inkluderende.

Vi har selvfølgelig fællesmødet som beslutningsmandat. Vi forsøger at lade være at lave afstemninger, fordi vi egentlig synes, at afstemninger er et skridt ned fra den ønskede beslutningsproces. Det er nok ud fra en tanke om, at er ”polskabende” at tage noget til afstemning. Men folk er også klare i spyttet nok til at råbe op, hvis de ønsker en afstemning.

Vi ser ikke vores beslutningsproces som en helt ”christianiask” model, men som et forsøg på at tale os frem i god ro og orden om de fleste ting. Vi synes, at vi er meget lidt dømmende over for andres valg.

Vores bofællesskab er ikke bygget på anden idelogi end at løfte i fællesskab

Bestyrelsesmøder og adfdelingsmøde (almenboligloven). Husmøder en gang om måneden. Arrangørgruppe. Referentgruppe. Mødeledergruppe. Opgaver varetages på skift. P.S. Til møderne i fællessalen kan vi benytte teleslynge, så alle kan følge aktivt med.    

Som nævnt har vi for første gang holdt et husmøde. Ellers er alle større beslutninger henlagt til generalforsamlingen. Bestyrelsen har ret vide rammer til at tage beslutning på foreningens vegne.Det har der hidtil været stor opbakning til. Der er sat midler af i budgettet som bestyrelsen disponerer over. Midlerne gå udelukkende til drift og akut reparation. Større investeringer besluttes på generalforsamlingen.

Vi er udfordret på tilgang til bestyrelsen hvilket overvejende skyldes det høje aldersgennemsnit. Bestyrelsen har dog god hjælp af administrator og benytter i enkelte tilfælde juridisk bistand hos ABF som vi er medlem af. Beboerne støtter op om den valgte organisering, blot de selv slipper. Det er et stort problem som de færreste i foreningen er klar over.

Vi afholder månedlige beboermøder (fællesmøder), som ikke har en vedtægtsbestemt beslutningskompetance, men hvis beslutninger alt overvejende bliver fulgt af beboerne og konfirmeret i bestyrelsen og generalforsamlingen. Bestyrelsen tager også selvstændigt en række beslutninger (af hastende karakter og/eller af økonomisk betydning). dog begrænset af de forhold, der kræver en generalforsamling.  Mødeledelse og referent går på skift blandt personer, der har meldt sig til at bestride de to opgaver. Der afholdes en gang imellem temamøder (feks om beslutningsprocesser, om havekoncepter) som beboermøder.  Der er aftalt en beslutningsprocedure for forskellige typer af forslag på beboermøderne. 

Fællesmøderne:

Vi har fælles møde hver anden uge. Vi anvender den sociokratiske metode efter bedste evne, med brug af konsens-beslutninger. Fællesmøderne er praktiske møder, med beslutningskompetence. Vi har en bestyrelse med ansvaret for dagsorden og faciliteringen af mødet. Hvis man har et punkt, skal man melde det inden til bestyrelsen. Dette er et nyt tiltag, førhend kunne alle sætte et punkt på dagsorden - men det ere vi gået væk fra, for at gøre møderne kortere og mere overksuelige. I starten var der bekymring for at centralisere magt på denne måde, men nu er der fuld opbakning - fordi beboer oplever at møderne blivere nemmere og mere overskuelig.  Det betyder, at hvis vi har diskuteret noget bestemt flere gange, kan man ikke bare sætte punktet på igen og igen.  Bestyrelsen fungere som et slags 'filter' som er folk er glade for at have.

Konkrete forslag:

Vi har en regel om, at hvis man tager noget op, skal det være udformet som et konkret forslag. Man må ikke starte større diskussioner på fællesmøderne. 'Research' og 'de større diskussioner' skal være taget på forhånd eller i et anden sammenhæng. Der betyder ikke, at vi ikke diskutere på fællesmødet, men at punkter SKAL være udformet som konkrete forslag.

Vores udfordringer:

Vi har kun fællesmøderne, men ikke et møde eller format til svære følelser og konflikthåndtering. Når vi har taget initiativ til et sådan møde, har det været særligt svært at finde et tidspunkt, der passede alle. Særligt hvorvidt børn skulle være med til sådanne møder, blev et tema. I fælleskabet har vi forskellige holdninger til børns indragelse på møder og om hvorvidt er de velkommne eller ej. Hvor meget skal børn fylde? Det er spørgsmål som deler vandene.

Vi har ikke haft snakken om visioner, siden vi startede, og nu er det selv en helt ny beboergruppe, som kunne have godt af at tage snakken om visioner. Vi har ikke haft en konkret møde om børns indragelse.