Bofællesskabet Stavnsbåndet set ovenfra

Bofælleskabet Stavnsbåndet skal have udskiftet deres hustage. Derfor har de med støtte fra Energistyrelsen fået udarbejdet en teknologivurdering og en analyse af etablering af et energifællesskab i Stavnsbåndet, baseret på solcelleenergi.

Men kan bofællesskabet overhovedet forbruge al den selvproducerede grønne strøm fornuftigt? Hvilke barrierer kan du regne med at løbe ind i? Og hvordan kommer du i gang med lignende tanker for dit bofælleskab? Vi har taget en snak med ”stavnsbåndsfælle” og projektleder på analysen Bjarne Juul-Kristensen.

Som grønt tænkende bofællesskab er Stavnsbåndet ingenlunde ny i klassen. Det aldersblandede bofællesskab, der blev etableret i 1979 og bebos af 65 voksne og børn i 29 boliger, har en tradition for grønne investeringer og tiltag og har bl.a. etableret et vindmøllelaug i lokalområdet, ligesom man også finder et ladelaug til 12 el-biler i carportene og 8 eksisterende påmonterede solceller på hustagene. Endvidere har Bjarne Juul-Kristensen, der har tovholdt projektet, arbejdet med energiplanlægning i hele sit arbejdsliv.

Spørgsmålet melder sig derfor: Er det virkelig så komplekst at installere solenergi, at det kræver årtiers erfaring og hundredetusindvis af kroner til analyse og rapport? Bjarne forklarer:

- Vi har en hel del viden selv, men med en meget stor investering foran os havde vi brug for nogle gennemtænkte og gennemregnede bud på klimaeffekt og kosteffektivitet, hvis vi skal installere solceller som del af den kommende tagudskiftning.

Midlerne fra Energistyrelsen er anvendt til at købe rådgivning fra kvalificerede aktører – herunder konsulentfirmaet Ea Energianalyse og foreningerne Energitjenesten og Vedvarende Energi. De har deltaget i analyser af forskellige scenarier, som kombinerer forskellige produktionssteder (hustage og carporte, der vender forskelligt i forhold til verdenshjørnerne), forskellige forbrugssteder (fælleshus, private boliger og el-biler), forskellige typer af nye hustage (med og uden undertage) og endelig forskellige solcelleløsninger.

Det fremgår desuden af Energistyrelsens pulje, at støttede projekter bør tjene som illustrationseksempler og øge viden om projekter, der kan etableres som energifællesskab. Derfor har Stavnsbåndet i projektrapporten også valgt at beskrive de regulatoriske rammer og tariffer samt de skatte- og energipolitiske barrierer, som er relevante at kende for ethvert bofællesskab eller boligforening.

- Når først tagene er udskiftet, går der 50 år eller længere, før der næste gang skal skiftes hustage, fortæller Bjarne. - På indtægtssiden har det derfor været vigtigt at få et så retvisende estimat som muligt for elprisernes udvikling på timebasis de næste mange år, hvor solcellerne skal producere strøm, fortæller Bjarne. – I analysen regner vi med 35 år. Dette har betydning for den samlede rentabilitet og altså for, hvor mange år det vil tage for, at den ekstra investering i solceller er indtjent.

Investeringsstørrelsen vender vi tilbage til.

Når du hører om solceller på taget, tænker du muligvis på disse her rektangulære paneler, der ligner en mellemting mellem et induktionskomfur og noget fra en satellit, der knejser på metalfødder over naboens hustag. ”Påmonterede” solceller, kaldes de.

Men solceller fås i dag også som egentlige hustage - soltage, hvor solcellen er integreret i klimaskærmen. En løsning der formodentlig vil fremstå mere æstetisk for mange – herunder også for bofællerne i Stavnsbåndet, der – skulle de vælge alene på basis af æstetik – ville foretrække netop soltaget, eller alternativt slet ingen energiløsning på de kommende hustage.

En anden egenskab ved soltaget er, at det kan producere rigtig meget grøn energi. I Stavnsbåndets tilfælde overstiger el-produktionen fra en soltagsløsning bofællesskabets samlede elforbrug med mere end en faktor tre. Og det er jo fantastisk – mere grøn energi er godt for alle, ikke?

Ikke så simpelt, fortæller Bjarne:

- Det er sådan, at den strøm, man ikke selv kan forbruge, kan sælges tilbage til el-nettet, men til en lav salgspris på ca. 30-40 øre/kWh. Det er en væsentlig dårligere forretning, end når vi undgår at købe fra el-nettet, hvor købsprisen er langt højere (vurderet til 1,86 kr/kWh i 2030 ifølge rapporten). Dette afregningsprincip kaldes nettoafregningsprincippet.

Men det er vel smukt, bæredygtigt og meget fællesskabsagtigt sådan at producere mere end man selv kan bruge, og så sælge overskuddet videre, endda til spotpris på el-markedet?

- Selvom det lyder altruistisk at producere en masse grøn energi til alle de andre, skal indtjeningen sættes op imod den øgede etableringsomkostning, som de dyrere solcelletage resulterer i, set i forhold til påmonterede solceller. Der er med andre ord en grænse for, hvor mange ekstra penge det er rimeligt, at den enkelte bofælle skal betale for, at andre nyder godt af den grønne strøm, forklarer Bjarne og fortsætter:

- Hvis vi i scenariet i stedet udskifter solcelletaget med påmonterede solceller, nærmer vi os en balance mellem produceret og forbrugt strøm og kan opnå en tilbagebetalingstid på ca. 12 år, som er rimelig, men ikke prangende. Påmonterede solceller er ikke lige så grønne eller lige så kønne som soltage, men til gengæld er tilbagebetalingsperioden markant lavere, slutter Bjarne.

Og så til det med pengene: Her får du lige overskrifterne fra den finansielle analysedel af Stavnsbåndets rapport, hvor de samlede investeringer skal deles mellem 29 husstande:

• Nye betontagstenstage uden solceller (1:1 løsning) – investering 18,6 mio. kr.
• Nye teglstenstage uden solceller – investering 22,1 mio. kr.
• Nye betontagstenstage med påbyggede solceller – investering 19,8 mio. kr.
• Nye tage med integrerede solcelletage af fabrikatet solartag.eu – investering 26,9 mio. kr.

- en gennemsnitlig investering pr. husstand på mellem 650.000 kr. og 900.000 kr, tilføjer Bjarne.

Du kan læse mere om forudsætningerne for beregningerne i selve rapporten, som du finder linket til nederst i denne artikel:

Solen producerer som bekendt langt mere energi, end vi overhovedet kan bruge. Og i beregningen i Stavnsbåndets rapport kan soltage producere mere end tre gange bofællesskabets el-behov. Så hvor hopper kæden af? Jo, vi skal kigge mod vores statslige reguleringer, og vi har allerede berørt det lidt:

- Altså, vi har dette her nettoafregningssystem, hvor grønne, private energiproducenter har lov til at dække deres eget øjeblikkelige elforbrug med egen strømproduktion og kan sælge overskydende el til el-nettet, minder Bjarne om og uddyber:

- Den mulighed gælder imidlertid kun for en-familieboliger, men ikke for et energifællesskab som Stavnsbåndet. Et solcelleprojekt for hele Stavnsbåndet skal derfor udformes som 30 individuelle projekter (ét projekt for hver bolig og ét for fælleshuset) for at få glæde af nettoafregningen. Og det vil kræve, at hver enkelt boenhed skal investere i egne elkabler, målere, invertere og batterier i stedet for, at Stavnsbåndet investerer i en fællesløsning.

Bjarne mener, at individuel nettoafregning i en boligforening er samfundsøkonomisk ressourcespild og gør det sværere at reducere belastningen af elnettet end med fællesbatterier. – Det er jo i direkte modstrid med intentionerne ved at etablere et energifællesskab, siger Bjarne og fortsætter:

- Man bør derfor muliggøre såkaldt kollektiv nettoafregning, så bofællesskabet som energifællesskab får samme muligheder som den enkelte boligejer.
Hvis kollektiv nettoafregning bliver muligt, åbnes der for nye perspektiver. Stavnsbåndet kan ifølge ny lovgivning og forventede kommende regler etablere et såkaldt ”virtuelt energifællesskab”, der omfatter hele lokalområdet – et område adskillige gange større end Stavnsbåndet som boligområde, fortæller Bjarne:

- Elforbruget vil dermed tilsvarende blive adskillige gange større end Stavnsbåndets eget elforbrug. I et virtuelt energifællesskab vil man efter ny lovgivning kunne afregne fælles med elselskabet for selve elregningen excl. afgifter og moms,

Men energifællesskabet kan ikke bruges til en fælles afregning af elafgifter og moms. Det skyldes, at din elpris er sammensat af fire elementer: 1) Den egentlige strømpris for dit forbrug, 2) Afgifter til staten 3) Moms til staten og 4) Transportudgifter. Og hvorimod selve elprisen og udgifterne til transport af strømmen godt kan afregnes kollektivt, ja så er det pt. ikke skatteteknisk muligt med kollektiv afregning for moms og afgifter. Det vil sige, at et energifællesskab i fx et boligforening så ville skulle føre et dobbelt regnskab; Et kollektivt for det egentlige strømforbrug samt et individuelt for skatter og afgifter.

For Bjarne og for Stavnsbåndet ville bedre rammevilkår imidlertid muliggøre en markant grønnere energiløsning:

- Hvis kollektiv nettoafregning i et sådan stort virtuelt energifællesskab bliver muligt, kunne det åbne for, at det fulde tagareal i Stavnsbåndet kan blive anvendt til el-produktion ved hjælp af soltage. Soltagenes produktion kunne i så fald blive balanceret og optimeret økonomisk i forhold til hele lokalområdets elforbruget på samme måde, som de påmonterede solceller i vores analyse er optimeret i forhold til Stavnsbåndets elforbrug, forklarer Bjarne.

Bjarne har derfor dette forslag til overvejelse af landspolitikerne:

I regeringens solcellestrategi fra maj 2024 fremgår det, at: ”Med ambitionen om at sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af vedvarende energi på land inden 2030, ønsker regeringen, at alle arealpotentialer bringes i spil” (s.8).

Bjarne foreslår, at disse rammevilkår kan forbedres ved at udvide det førnævnte nettoafregningsprincip til at omfatte energifællesskaber, og/eller at der kan gives et rimeligt investeringstilskud gennem den kommende ”Pulje til vedvarende energi på mindre tilgængelige arealer”.

Det fremgår også af solcellestrategien, at puljen får til formål ”at understøtte mindre udbredte løsninger, som ikke nødvendigvis er de billigste løsninger på markedet samt fremme VE (vedvarende energi red.) andre steder end i det åbne land”, fx ”større tagarealer i bymæssig bebyggelse så som boligforeninger” (s. 13).

- Nu hvor der ikke kom nogle bud på Energistyrelsens seneste udbud om havvind i Nordsøen, synes det hensigtsmæssigt, at der tænkes ”ud af boksen” for at nå 2030-målet om reduktion af drivhusgasser, og arealpotentialet på hustage i bymæssig bebyggelse er stort, mener Bjarne.

- Samtidig er økonomien, som vi allerede har været inde på, en væsentlig barriere, og en støtte v- ille kunne muliggøre en langt bedre realisering af det grønne energipotentiale, fortsætter Bjarne:

- Det er min vurdering, at der ikke kan skaffes opbakning i Stavnsbåndet til at udnytte vores tage fuldt ud og investere i soltage, med mindre rammevilkårene forbedres, så vi kan opnå en rimelig tilbagebetalingstid på vores merinvesteringer. Analysen og den spørgeskemaundersøgelse vi på basis af analysen har foretaget blandt vores bofæller viser, at soltages tilbagebetalingstid er for lang til at blive valgt af os i Stavnsbåndet med nuværende vilkår - slutter Bjarne.

Som tidligere nævnt er Stavnsbåndets rapport både et konkret redskab til bofællesskabets kommende beslutningsproces, og en mere generel analyse af forhold og barrierer for grøn energiproduktion med udgangspunkt i solceller. Hvis du er nysgerrig på detaljerne, kan du finde hele rapporten – samt øvrige kilder – nederst i artiklen.

Går I med overvejelser om en solcellebaseret energiløsning i jeres bofælleskab, har Bjarne nogle anbefalinger til hvordan I kommer godt fra start:

• Få klarlagt hvad I ønsker at opnå, og hvilke prioriteringer I har (økonomi, klima, æstetik m.v.)
• Find ud af, hvad der findes af tilsvarende cases som jeres. Der er ingen grund til at ”genopfinde hjulet”, og analyseresultater fra andre lignende projekter kan måske overføres til jeres situation.
• Undersøg muligheder for økonomisk støtte fra stat, kommuner og private fonde. I har brug for ekstern rådgivning. Ellers må I ”selv til lommerne”.
• Identificér potentielle samarbejdspartnere så tidligt som muligt i processen.
• Skriv en så præcis projektbeskrivelse som muligt og få den kvalificeret af jeres samarbejdspartner(e).
• Tilpas jeres ambitionsniveau til tilskudsmulighederne.
• Få tidligt i arbejdet kortlagt jeres nuværende elforbrug, de kvadratmeter I har til rådighed til opsætning af solceller og jeres potentielle el-produktion, så forholdet mellem el-produktion og elforbrug kan estimeres.
• Undersøg mulige tagløsninger, hvis I står over for en tagudskiftning, sideløbende med mulige energiløsninger og gennemfør konsekvensvurderinger, der belyser, hvordan de forskellige scenarier lever op til jeres prioriteringer. Konsekvensvurderingerne kan evt. suppleres med en spørgeskemaundersøgelse.

• Stavnsbåndets projektrapport og sammenfatning 
• Videncentret Bolius: Solceller
• Energistyrelsen: Fakta om energifællesskaber
• Regeringens solcellestrategi maj 2024: https://www.kefm.dk/Media/638518857666687325/Solcellestrategi.pdf

Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.