Vidensbank: Bæredygtighed
Bæredygtighed er ikke bare et buzzword, det er en integreret del af bofællesskaber. Fra byggeri til energiforsyning, affaldssortering til grønne fællesområder – alle disse elementer udgør det grønne landskab, som bofællesskaber navigerer i for at skabe en bæredygtig profil. Men med så mange aspekter kan det være udfordrende at få det fulde overblik.
Din viden er nøglen til at lette byrden for andre. Vi inviterer dig til at dele information om de grønne initiativer i dit bofællesskab. Om det er en byttebiks, el- eller delebilsordning, permakultur eller andre bæredygtige tiltag – din erfaring kan guide og inspirere nye bofællesskaber på deres grønne rejse.
Har dit bofællesskab sat grønne standarder for entreprenører? Er I stolte ejere af grønne mærker og certificeringer? Hvordan håndterer I energiforsyning og affaldssortering? Bidrag med at udfylde denne formular med så meget viden og erfaringer, du kan. Tusind tak for at være med til at sprede den grønne viden!
Byggeri
Beskrivelser af, hvordan byggeriet og bæredygtighed er tænkt ind; fx hvordan bygningerne er opført (medbyg/selvbyg eller færdig produktion), materialevalg, arkitektur og design, certificering/energimærkning, valg af og aftaler med entreprenører og håndværkere, arbejdsvilkår mm.
Seniorbofællesskabet Sundbakken
Byggeri
Vi har et bæredygtigt og energivenligt byggeri fra 2019. Vi bruger ikke ret meget varme, da ejendommen er godt isoleret. Vi har ikke den helt store politik omkring bæredygtighed. Da strømmen steg sidste år gennemgik vi vores strømforbrug i fælleshuset og fandt forskellige besparelser.
Vi har fået en elladestander med 2 tilslutninger. De bliver dog ikke brugt, da de fleste af os lige nu har alm. biler. Men vi syntes, at det på længere sigt kunne være et aktiv ift. at tiltrække kommende beboere.
Den Selvforsynende Landsby
Byggeri
Landsbyen har valgt at være en del af løsningen i stedet for en del af problemet. Det er en økolandsby, så vi går meget op i, at det er bæredygtigt byggeri.
Bæredygtigt byggeri handler ikke kun om bæredygtige materialer. Det handler også om, at tingene skal kunne holde i mange år. Det havde vi ikke fokus på i starten. Vi brugte genbrugsvinduer, som nu skal skiftes ud.
Der er også nogle kompromiser i forhold til lovgivning. I dag er det ret svært at bygge et halmhus, da bygningsreglementet spænder lidt ben for os. I Skotland har man delt det op, så der er et særskilt bygningsreglement for naturhuse.
Man har talt meget om at spare på cement og beton, men det er ikke optimalt, når der kommer rotter ind i huset. Ikke-naturmaterialer er en miljøbelastning, når du bygger huset, så det er vigtigt at finde materialer, der er giftfri, såsom ler og halm.
Når du skal drifte huset, er den vigtigste komponent dog at finde en god opvarmningsløsning, da cirka 82% af husets CO2-udledning stammer fra opvarmning. Eksempelvis kan man spare strøm ved at have et svaleskab i stedet for et køleskab. Et svaleskab er støjfrit og fungerer ved at have rør under jorden, hvilket er en super god løsning.
Blangstedgård
Byggeri
Vi bor i et nybygget bofællesskab, hvor bæredygtighed har været en central overvejelse under opførelsen. Bæredygtighed er vigtigt for mig, fordi jeg ønsker at minimere min miljøpåvirkning og skabe et sundt bomiljø, men under byggeprocessen måtte altså jeg gå på kompromis med nogle idealer, især i forhold til budgetbegrænsninger og tilgængelighed af bæredygtige materialer.
Den stærkeste bæredygtighedskomponent i byggeriet ser jeg som valget af miljøvenlige materialer, der har en længere levetid og lavere CO2-aftryk. Det er vigtigt for os at sikre, at vores bygninger ikke kun er funktionelle, men også skånsomme mod miljøet.
Fællesmark
Byggeri
I byggriet på Fællesmark handler det om miljø, om at holde CO2-udslippet nede. Vi er godt klar over, at vi bygger fra nyt, så det er vigtigt, at de materialer, vi bruger, er så CO2-neutrale som muligt. Vi forventer bl.a. at bruge skrue-/punktfundamenter og lerklinede vægge indendørs med træ som facade udvendig. Isoleringen er træuld. Tagene kan blive af metal, fordi det kan genanvendes, men vi overvejer også sedumtage (levende tag) og trætage.
Det er vigtigt, at materialerne er lokale, og det er muligt her i Holbæk. Her har alle en byggegrund, som de hver især skal bygge deres hus på. Når man gerne vil bygge, skal man have byggeskadeforsikring, men det er ikke alle forsikringer, der dækker både skruefundamenter og lerklinede vægge. Det er kompromisernes kunst, vi er ude i lige nu, når man laver nøglefærdige byggerier og medbyg.
Når man selvbygger, er man på egen hånd og kan ikke låne i banken, så der står man uden for det system. Vi bygger individuelt vores huse, men det er de samme udfordringer, vi står overfor. Derfor er fællesskabet en bærende del af at nå i mål, så vi kan påbegynde vores individuelle byggerier.
Fridlev
Byggeri
Fridlev er et bofællesskab igangsat af udviklerfirmaet og bygherren Almenr. Firmaet købte en grund i udkanten af Hvalsø i Lejre Kommune. Derefter gik en kreds af interesserede fremtidige bofæller sammen i et design-fællesskab, som sammen med bygherren Almenr og arkitektfirmaet LOOP Architects drøftede deres visioner og ideer til byggeriet.
Fx at det materialemæssigt skulle være så bæredygtigt som muligt (facader af træ, papiruld som isolering, så lidt beton som muligt, solceller på fælleshusene), og at de i alt 42 huse skulle placeres i tre klynger à 14 boliger (hvor husene af økonomiske og tekniske grunde ligger som rækkehuse med tre-fire huse i hver række) omkring en gårdsplads.
Har man rejst i Norge, vil man tydeligt kunne se, at arkitekturen er inspireret af det norske tun, hvor træhuse i forskellige farver ligger på en dalside omkring en gårdsplads. I Fridlev har arkitekterne valgt fire farver (rød, mørkegrøn, lysegrøn og natur), som alle er indeholdt i kommunens lokalplan. Tagene er af metalplader i samme farve som facaderne.
Hver af de tre klynger har et fælleshus med plads til fællesspisning, industrikøkken, legerum og gæsteværelse eller vaskeri, og derudover er der Laden, som indeholder værksteder, musikrum, multirum og et stort Orangeri, hvor der kan holdes møder og fester.
Indretningen er i høj grad resultatet af en længere designproces med bygherre og arkitekt, og afspejler de spørgeskemaundersøgelser, som undervejs blev lavet blandt de interesserede fremtidige bofæller. Mange af de nuværende bofæller var med fra starten, men en hel del er kommet til på et senere tidspunkt og har ikke deltaget i designprocessen.
Der findes huse i forskellige størrelser, fra 50-60 m² til 90, 120 og 150. Som udgangspunkt er de forskellige størrelser ens, men der har undervejs i processen været mulighed for en række fra- og tilvalg, som betyder, at boligerne fremstår mere forskellige, end man umiddelbart skulle tro. Fx forskellige køkkener og gulve, ét eller to badeværelser, to værelser på 1. sal slået sammen til ét, overdækket indgangsparti.
Andelssamfundet i Hjortshøj
Byggeri
Byggeri er så stor en del af samtlige af de klimapåvirkninger og ressourceforbrug som vi har i Danmark. Derfor er bæredygtighd i byggeriet, vigtigti for os i Andelsesamfundt Hjortshøj. Vi måtte tit og ofte gå på kompromis undrvejs. Vi byggede f.eks. lidt større end man bør. Det var nok pga. vaneforestillinger. Så vi endte på 130 kvm2. for børnefamilierne. På den måde er der et større resourceforbrug pr. beboer. Til gengæld brugte vi lokal materialer som økologisk træ fra det lokale savværk.
Et andet eksempel er mit eget hus (Niels Aagaard) hvor jeg brugte ler fra undergrunden i nærheden til at lave midtervægge i mit træhus. Husene bliver varme og der er det smart at have lervægge, som kan opsamle den overskyddende varme og så afgive lerstensvæggens varme igennem døgnet. På den måde sparer jeg på energien.
Vi har forsøgt at bygge bæredygtigt. Med brug af bæredygtige materialer som ler og træ, gerne fra lokalområdet. Med lervægge i husets midte som kan opsamle varme fra de store vinduer mod syd. Uden rockwool, men med træ eller papir som isolering. Bygget så husene kunne formulde efter endt brug.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Byggeri
Vores bygning er opført i 1997 og er derfor en del af den yngre boligmasse, hvor energimærket er C. Vi har lige skiftet vinduer til en type med 3 lag glas og aluminium på træ, så vi reducerer udgift og arbejde med vedligehold.
Al fællesbelysning er skiftet til LED armaturer med automatisk tænd/sluk funktion. Vi har renoveret elevator og har nu drift efter de nyeste energibesparelser. Varmeanlægget i fyrrummet er udskiftet i august 2024, efter vejledning fra fjernvarmesekskabet og vil give en reduktion i forbrug af fjernevarme. Vi har i hver lejlighed monteret målere til måling af varmt og koldt vand for få år siden. Det har dog sjovt nok ikke reduceret fobrug af koldt og varmt vand i de enkelte lejligheder væsentligt. Beboerne har ikke ændret vaner for at nedbringe forbruget. Vi har ikke ved renovering indraget spørgsmålet om belastning af miljøet ved udskiftning af fx vinduer eller co-aftryk ved tilblivning.
Økosamfundet Dyssekilde
Byggeri
Da vi startede Dyssekilde var bæredygtighed en stor del af motivationen og projektet. Folk havde forskellige forestillinger om hvordan bæredygtig byggeri skulle se ud. Folk kom med forskellige forestillinger og byggeteknikker de ville prøve. F.eks. byggede nogle såkaldte 'Earthships' hvor huset er bygget omkring en dome-sturktur med 2/3 dele dækket af jord. Fundamentet er lavet af beton, med isolering af papiruld, hør og jord.
Andre huse er rækkehuse bygget af træ med fokus på brug af genbrugsmaterialer. Rækkehusene bygget i træ, har en brandvæg imellem hvert enkelt lejlighed. Nogen har lavet vægge af halmballer, andre har gjort noget helt syvende.
Nogle har jordvarme, andre har masseovn som brændeovn.
Der er også de særlige cob-huse. Cob er en blanding af grus, ler og halm. Cobhusene følger en gammeltraditionFolk har tænkt bæredygtighed meget forskelligt.
Det er vigtigt for os med friheden til at gøre det.
AB Oasen, Trekroner.
Byggeri
Der er tale om nybyggeri fra 2021 - opført i gule mursten (tegl) - et naturmateriale. Stenene vil kunne genbruges når byggeriet skafjernes/renoveres.. Fælleshuset har en tagbelægning med sedum planter - Et grønt sedum tag bliver co2 neutralt på få år og derefter bidrager til lagring af co2.
Bondebjerget
Byggeri
Vi har et synligt problem med for meget vand på vores matrikel. Da vi har et ældre byggeri fra 1983 har vi konstateret i år (2024), at der naturligt nok på daværende tidspunkt ikke har indtænkt, hvordan man skulle håndtere klimaforandriinger. Nu viser det sig, at i det område, vi bor, er grundvandstanden steget med 65 cm. Der ud over har vores naturlige overfaldevand ikke mulighed for at komme væk i tide, og det skaber derfor vandind- og optrængning i husene
Vi har i de seneste år fået udbedret flere huse, enkelte med en total renovering. Og vi kan se, at der nu kommer flere husene på den liste. Det har bevirket, at vi sammen med vores boligselskab (CIVICA) arbejder på at få udarbejdet en helhedsplan for, hvordan håndterer vi kommende fugtproblemer i vores huse. Der er netop bestilt en undersøgelse til knap en halv million kroner, der skal belyse omfanget og komme med anbefalinger til, hvad vi skal gøre ved vores store vand problemer.
Gaias Have
Byggeri
I det nyudviklede boligområde står 40 nyopførte rækkehuse, alle bygget i overensstemmelse med de nyeste bygningsreglementer, BR18. Hjemmene er konstrueret af robust træ og er elegant beklædt med sibirisk lærk, kendt for sin holdbarhed og æstetiske appel. Tagene, dækket med tagpap, er designet til at understøtte sedum, hvilket tilføjer et grønt touch og kan fremme bæredygtighed pga. dets lave vedligeholdelseskrav.
Boligerne, fordelt på ni rækker, er i ét plan. Med to forskellige størrelser, 65 m² og 85 m², blev boligernes dimensioner nøje udvalgt for at imødekomme de interesseredes præferencer på det tidspunkt, hvor planerne blev lagt. Pga. budgetbegrænsninger har vi ikke opnået en officiel certificering.
Vores projekt tiltrak kun ét byggefirma, SB Entreprise, som viste sig at være den eneste entreprenør, der indsendte et bud på opførelsen.
Gaias Have
Byggeri
El, vand og varme
Beskrivelser af hvordan bofællesskabets bygninger og anlæg forsynes med el, vand og varme; fx fælles/individuel forsyning, lagring af energi, el-ladestandere til biler, rensning af spildevand, opsamling af regnvand, særlige toiletter, udfordringer ift lovgivning, lokalplaner mv ift de ønskede løsninger.
Den Selvforsynende Landsby
El, vand og varme
De fleste af os i Den selvforsynende landsby har masseovne. Vi har også et fælles pilerensningsanlæg, så vi har ikke nogen vandafledningsafgift. El, der er vi koblet til det fælles elnet, men to af os har vores egen solcelle og vindmølle. Det har ikke været en del af planen i starten at vi skulle have en delt elforsyning. Der har ikke været økonomi til det tidligere.
Vi er i gang med at bygge et nyt fælleshus med solceller og jordvarme og i den forbindelse har vi talt om at få et fælles elforsyning og vi har debatter om vi skulle låne penge i banken og det er der ikke enighed om.
Vi har fået lavet Kirian-anlæg, som er et rensingsanlæg, bygget på tagrør og liljer som renser vandet. Der er strøm i, som gør at vandet hele tiden bliver iltet, så bassinet fylder mindre. Der er dog mere udledning af co2 ved det.
Fællesmark
El, vand og varme
I og med at det jo er os selv der har skabt fællesskabet, så har vi i samarbejde med kommunen haft indflydelse på hvordan det skulle være. Vi har fælles jordvarmeanlæg til varme i fællesareal og grundejerforeningen. Og eller er tilsluttet det lokale elværk. Vi var fast bestluttet på at jordvarmeanlægget skulle være en del af projektet og det lykkedes.
Vi havde også gjort klar til vores eget fælles spildevandsanlæg i samarbejde med Kilian Water, men Holbæk kommune endte med at sætte en stopper for det. Det ville være faskiner under jorden der skulle håndtere vores eget spildevand. Vi er desværre endt ud i at tilslutte os det lokale kloaknet.
Fridlev
El, vand og varme
Varmen kommer fra det lokale fjernvarmeværk; el-leverandør vælges af den enkelte boligejer. Alle tre fælleshuse har solceller på taget, og forventningen er, at det kan dække den elektricitet, der benyttes i fælleshusene og til belysning på parkeringspladser og stier.
Fra starten var der ført kabler til ladestandere fra fælleshusene til parkeringspladserne. Ejerforeningen har selv stået for at forhandle en aftale med en leverandør om etablering af standere og driften af dette. Fridlev ejer infrastrukturen, og den enkelte elbilejer afregner selv direkte med leverandøren via en app.
Andelssamfundet i Hjortshøj
El, vand og varme
Vi har solceller på mange tage. Der er et solanlæg i én bogruppe (vi er 8 bogrupper). Der er et fælles decentralt varmeværk, som anvender genbrugstræ og flis fra lokale skove. Det sikrer varmen i vinterhalvåret. Vi arbejder på at omstille varme- og elforsyningen, så der kommer varmepumper og solanlæg, vindmøller samt brug af jordvarme.
Vi går op i en grøn profil - tiden er dog delvist løbet fra vores decentrale varmesystem fordi det er baseret på biomasse fra træ.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
El, vand og varme
En del af spørgsmålene er besvaret i ovenstående afsnit. Vi har ingen grøn profil og beboerne går tilsyneladende ikke op i det. Vi har en har den kommunale ordnig med affaldssortering. Til affaldsfraktionen Restaffald kan vi stadigvæk benytte affaldsskakte på hver etage. Resten sorterer vi i de af kommunen anviste fraktioner . Det sker jævnligt at bestyrelsen må indskærpe at affaldet skal siorteres rigtigt. Men i det store hele går det fint.
Foreningen har ikke megen mulighed for ændrepå infrastruktur mht. emner der er nævnt som nøgleord. En enkelt har dog nævnt om der er mulighed for solceller på taget, men mere er det ikke blevet til.Affaldssortering er der redegjort for i forrige afsnit
Økosamfundet Dyssekilde
El, vand og varme
I dysselkilde producere vi dobbelt så meget energi, som vi forbruger. Vi har én vindmølle, solceller og solpanneler.
Alle husene har forskellige varmekilder: nogle har masseovn eller solceller, andre har elektrisk varme og/eller jordvarme.
Vores vindmølle:Vi har en egen vindmølle, den blev finasieret af et lav bestående af både folk fra dyssekilde og naboer til dyssekilde. Efter 15 år havde vindmøllen finanseret sig selv. Ejerne (lavet) solgte derefter vindmøllen tilbage det firma, som først byggede vindmøllen.
Spildevand: Vi har et pileanlæg, som vi kalder 'rensekilde'. Én gang om året beskærer vi 1/3 del af pilen. På grund af en øget mængde regnvand, (på grund af kliamforandringerne) oversvømmer pileanlæget. Det lugter og er ubehageligt. Nu har vi valgt at gå tilbage til kommunal kloakering, det er bæredygtigt at samle spildevandet et sted. Vi er ikke længere overbeviste om at pilerensningsanlæg er det bedste.
Undersøgelse af forbrug: Hvert 5. år laver vi en spørgeskema-undersøgelse om el-,vand og varme forbruget samt kilometer kørt i bil, antal gange fløjet samt kødforbrug. Ud fra denne undersøgelse ved vi, at vores forbrug ligger væsentligt mindre end den gennemsnitlige danske forbrugers. 92% af husene svarer på undersøgselen, det er et stort arbejde for os at gennemføre den, fordi det er drevet af frivillige kræfter. Det er en del af arbejdet i vores arbejdsgruppe: bæredygtighedsgruppen. Vi laver undersøgelsen for at måle på, hvor langt vi er kommet med bæredygtigheden. Vi har ikke noget bestemt mål. Vi laver en rappor,t som bliver sendt til alle husene i Dyssekilde økosamfund.
AB Oasen, Trekroner.
El, vand og varme
Da bebyggelsen er beliggende i et byzone - byudviklingsområde er el--, vand- og varmeforsyning kollektiv fra de kommunale forsyningsselskaber. Der har ikke været og er ikke overvejelser om egen el-, vad eller varmeforsyning. Der er dog etableret regnvandsopsamling fra de store tagflader - prrimært til brug for havevanding.
Bondebjerget
El, vand og varme
I 2014 fik vi installeret et solcelleanlæg på nogle af tagene i bogruppen 2. Det viste sig allerede det første år at være en rigtig god ide. De første 12 måneder sparede vi cirka kr. 100.000 på vores fælles elforbrug. Altså udendørsbelysning, el i de fire fælleshuse, forbrug i vaskekælder osv. I anlægget blev der installeret invertere, som kunne håndtere næsten hele vores fællesforbrug, men der blev kun installeret celler til at udnytte anlægget med 40%. I 2022 besluttede vi at udvide anlægget, så det kunne udnyttes 100%. Vi glæder os til at se resultatet.
Gaias Have
El, vand og varme
Affald, genbrug og deleøkonomi
Beskrivelser af hvordan bofællesskaberne håndterer affald, organiserer bytte/genbrug og deles om ting; fx affaldssortering, kompostering, genbrugs-/bytteordninger (beskrivelse af, hvad man kan stille, hvem der har adgang og hvordan den er organiseret), reparationer, delebilsordning, deling af fx værktøj, cykler mv.
-
Den Selvforsynende Landsby
Affald, genbrug og deleøkonomi
Vi sorterer vores affald, som kommunen ønsker det, fordi kommunen har gode retningslinjer for det. Vi har et godt fungerende tøjgenbrugsrum, et bibliotek, og et bytterum med ting og sager, hvor man frit kan tage, hvad man har lyst til. Den eneste regel er, at man skal være med til at holde orden.
Vi har en fælles bil, som ikke så mange bruger, og et fælles vaskeri, som er gratis. Vi har også en fælles økonomi, hvor alle betaler til driften af landsbyen. Tidligere havde vi tørretumblere, men dem har vi ikke længere, hvilket har ført til, at folk overvejer at anskaffe sig egne derhjemme. Det skal vi til at tale om.
Vores madordning er ret unik. Vi er et fødevarefællesskab og driver et hobbylandbrug sammen her. Vi har høns, der lægger æg, køer, får, æbletræer, nøddetræer og køkkenhaver. Alt det betaler man til. Man betaler 1.300 kr. om måneden, og vi køber ind samlet. Vi køber varer fra Solhjulet, mange datovarer, og det må ikke være fløjet ind; det skal være sæsonbestemt.
Alle betaler beløbet, så man betaler ikke ekstra for at være med i spiseordningen. Det kræver dog tid, da det er en del af fællesskabet, og det sikrer, at der ikke er nogen, der ikke har råd til at deltage. Det er rart med et fast engangsbeløb, så man frit kan få et måltid mad eller plukke solbær og æbler uden at skulle tænke på at betale for det.
Fordi vi er begyndt at bygge fælleshuset, er økonomien blevet stram, hvilket er en ny situation for os.
Fridlev
Affald, genbrug og deleøkonomi
Vi er en del af det kommunale affaldssystem, og følger derfor det sorteringssystem, som benyttes i Lejre Kommune. Siden indflytningen i 2023 kan vi konstatere, at mangt og meget er blevet genbrugt gennem udveksling de 42 familier imellem, og ét af fælleshusene har en genbrugsbutik med tøj.
Værkstedet indeholder meget værktøj og diverse maskiner doneret af bofæller, og det samme er tilfældet med haveredskaber.
En arbejdsgruppe er i fuld gang med at finde ud af, hvordan vi kan etablere en delebilsordning. Omkring en fjerdedel af beboerne har ikke bil, så interessen er stor. Desværre viser det sig ikke at være helt enkelt at etablere en leasingaftale med et firma.
Andelssamfundet i Hjortshøj
Affald, genbrug og deleøkonomi
Vi har affaldssortering i alle bogrupper. Vi sorterer i 10 grupper. Vi har affaldssortering i skure med store beholdere mærket med plastik, pap, papir osv. Vi har ingen up-cykling af vores affald. Det går til kommunen.
Vi har etableret en genbrugsbutik, hvor vi afleverer vores brugte ting og hvor folk fra andelssamfundet plus omegn kommer og køber ting De bestemmer selv, hvad de skal give for tingene. Genbrugsbutikken er for tøj, bøger, bestik, plader og musik, porcelæn m.v.
Vi har også et fikseværksted, hvor 10 ældre håndværkere reparerer ting og sager der er gået i stykker, fx vaskemaskiner. Vi har et tøj upcyklingsværksted, hvor gammelt tøj nysyes eller repareres.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Affald, genbrug og deleøkonomi
Affldssortering er der redegjort for i forrige afsnit. Vi har en bænk i vores indgangsparti hvor vi lægger bøger eller andet andre måske kan bruge. Hvis nogen har noget i overskud de gerne vil give til andre, sætter man et opslag på opslagstaveln i indgangspartiet. Ellers henviser vi til den nærmeste genbrugsbutik.
Vi har ikke megen deleøkonomi bort set fra at der er en livlig bytten aviser for dem der stadigvæk holder papirversionen. Vi kan dog se i vores papircontainer at der komme stadigvæk mindre papiraffald, så vi skal snart have en mindre container til sortering af papiraffald.
Egentlig kunne en delebil måske være en god ide i fremtiden. Det der optager os mest i dag er hvor længe det er forsvarligt at ældre beboere fortsat kører bil.Det har vist sig at det er en meget svær beslutning at give afkald på bilen på grund af alder. Derfor er der nok også lang vej til forståelse for delebil og hvis vi havde en delebil vil vi komme i den situation at skulle nægte nogen adgang til bilen!! Vi har ikke behov for stort værktøj, det største vi har er den fælles el-plæneklipper.
Økosamfundet Dyssekilde
Affald, genbrug og deleøkonomi
Vi har en egen lille affaldstation, med rigtige mange forskellige kategorier, vi opdeler efter. Vi har været nød til at udvide vores affalsstation flere gange. Aftalen med kommunen er at de kommer og henter store dele af affaldet.
Derudover har vi 'genbrugsen', et rum eller en byttebiks med ting og tøj som kan genbruges. desvære er 90% af tøjet kvindetøj, så er der ikke høj diversitet i genbrugsen.
Vi har en delebilsordning med ca. 15 huse, som deler 4-5 biler.
Vi har en kultur for at dele ting, feks. redskaber eller ting. Meget udlån af ting er organiseret i facebook-grupper.
Bondebjerget
Affald, genbrug og deleøkonomi
På Bondebjerget, har vi altid haft affaldssorteriing. Vores frvillige viceværter sørgede for at køre den sorterede affald på genbrugspladsen. Nu har vi, som alle andre fået kommunalt affaldsortering med 10 fraktioner. Derud over køører vi stadig affald på genbrugsstationen, blandt andet stort pap, flaminco, farligt affald og visse andre ting.
Gaias Have
Affald, genbrug og deleøkonomi
Vi har en fælles miljøstation med p.t. 7 fraktioner + den røde til farligt affald. Der ud over har vi den kommunale genbrugsstation. I fælleshuset har vi et værksted med diverse fælles værktøj. Vi har også et lille team af 'handy-men', som kan hjælpe beboere. Pt. ingen delebil, men det er et stort ønske.
Landskabsdesign
Beskrivelser af, hvordan bæredygtighed, natur og biodiversitet er tænkt ind i designet af landskabet og udendørs arealer, fx LAR (lokal afledning af regnvand), inspiration fra fx permakultur, Vild med Vilje, fremme af biodiversitet og naturgenoprettelse.
Den Selvforsynende Landsby
Landskabsdesign
Vi har af kommunen fået en fredsskov og den og bierne er virkelig godt for biodiversiteten. Så har vi på et tidspunkt etableret en lille sø, som ænderne og insekterne er glade for. Vi sår også biafgrøder, der har generelt altid været fokus på at lade ting stå, det har været en del af grunddesignet. Vi har masser af plads.
Fællesmark
Landskabsdesign
Vi har valgt at en tredjedel del af vores 6 hektar går til byggeri og 2/3 går til biodiversitet. Biodiversitet er det vigtigste. Biodiveersitet for os er at få skabt nogle områder hvor insekter kan leve og vi har etableret en sø som skal hjælpe en truet tudseart, som er set i området, med at formere sig igen. Vi oplever at det er en god proces, men der hvor udfordringerne har været er at vi er mennesker der skal bo, samtidig med at der skal være plads til biodiversiteten. Derfor kan det på nogle tidspunkter være et kompromis for begge parter.
Vi har i samarbejde med en lokal arkitet tegnet infrastrukturen på området. Vi er gået ud fra det gamle landprincip om fortebyer. I vores tilfælde har vi valgt at lave små cirkler, som stammer fra middelalderens infrastruktur. I byerne bygger man højt og smalt for at få plads til flere, her har vi tænkt på at det skal passe ind i landdistriktet hvor man har en grund med udsigt og hvor vi skal integreres i Udby, som er lige rundt omkring os.
Fridlev
Landskabsdesign
Fridlev er bygget på en skrånende græsmark, hvor der er cirka otte meter mellem det højeste og det laveste punkt. Det blev aftalt med bygherren, at bofællesskabet selv ville stå for beplantning af alle udendørs fællesarealer, baseret på en masterplan udarbejdet af en landskabsarkitekt. Første del af planen blev ført ud i livet i foråret, og anden del finder sted i efteråret 2024. Det vil derfor nok tage et par år, før man for alvor kan se hvordan landskabet i Fridlev vil udvikle sig.
Andelssamfundet i Hjortshøj
Landskabsdesign
Vi har etableret stier i landskabet, hvor alle kan gå ture - både dem fra andelssamfundet (300 beboere) og dem fra Hjortshøj landsby med 3.000 beboere. Vi har etableret en lav skov - pileskoven - som vi passer og indretter, så folk fra hele lokalområdet kan besøge det og deltage i dets aktiviteter. Fx bålpladsen, kunsttogvognen. Kunst-events i skoven. Ungebolig i en unge-vogn i skoven m.m.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Landskabsdesign
Have arealet er begrænset, men alligevel har vi en snak om vi skal være med på det nye med vild have. De fleste af beboerne hos har hele livet været bymennesker og har meget lidt erfaring med dyrkning af have. Derfor er der heller ikke meget lyst til at arbejde med have. Vi har en gartner, han bestemmmer.
Økosamfundet Dyssekilde
Landskabsdesign
Da vi startede dyssekilde var det flad kartoffelmark. Vi har formet landskabet med træer, planter og en lille sø/vandhul for at forbedre biodiversitet. Det har været en lang process over mange år. Vi har fra begyndelsen været meget intresserede i at forbedre biodiversiteten.
Fødevareproduktion
Hvis man producerer fødevarer i fællesskabet, er der beskrevet hvad og hvordan; fx fælles madproduktion (eller individuel), principper i produktionen - fx økologi, permakultur, regenerativt, biodynamik, spagnumfri dyrkning mv. Anvendes fødevareproduktionen aktivt i f.eks. fællesspisning?
-
Den Selvforsynende Landsby
Fødevareproduktion
Der er meget feel god i fødevareproduktionen. Når man nogle gange tænker at, hold da op, nu er verden da ved at gå af lave, så er der også noget reciliens i det. Det vi oplever som en udfordring er tid. Til dels kommunikation. Det er hele tiden følelsen af, at man mangler hænder. Hvis man bor alene, så er det svært både at ordne det ene og det andet. Så kan det være fint, at andre har plukket solbær til dig, men for dem, der skal plukke dem, er det en meget stor portion, de skal plukke, for at plukke til alle. Så kan der være mere reson i ,at hver enkelt plukker til sig selv.
Vi har hel sikkert fordele ved, at vi har mindre transport og mindre embalance. Det er en tilfredsstillelse at vi selv dyrker gulerødderne, men jeg kan stadig være i tvivl om, der er PFAS i jorden og det er svært at gøre det rigtige. Men gulerøderne er friske og det smager bedre.
Der er også forsyningssikkerhed. Der sker så mange ting i verden, så det er bare rart at have handlekraft og være uafhængig ved at vide, at jeg har nogle skills, som gør at jeg kan være mere tryg og kan være med til at tage ansvar.
Fællesmark
Fødevareproduktion
Vi påtænker fællesspisning 4 dage om ugen med vegetarisk kost og det er der jo også et klimabevidst valg i. Vi har tænkt os at drive noget køkkenhave, skovhave med frugt og bær, sammen, som et tilskud til fællesspisningen. Vi har ikke lige arealerne til at være selvforsynende og det er ikke vores fokus. Vi planlægger også et mindre dyrehold, måske høns og får til hhv. æg og afgræsning. De største fordele, og det der gør det værd at arbejde med fødevareproduktion, er at det er drevet af fællesskabet og at vi kan spise sammen. Vi bliver ikke selvforsynende, og det er en balancegang, for man skal også støtte supermarkedet, i en eller andet omfang, for at holde gang i lokalsamfundet. Vi påtænker til at i gang i sommeren 2025, sideløbende med at husene bliver bygget.
Ting tager tid at skabe, så vi skal i gang med at få skabt noget der reelt kan give os føde. Samtidig er det også styrkende for fællesskabet, så vi ikke kun mødes til diverse planlægningsmøder.
Andelssamfundet i Hjortshøj
Fødevareproduktion
Vi har etableret et fællesdrevet landbrug og et mindre gartneri, der dyrker regenerativt. Landbruget er en central del af Andelssamfundet i Hjortshøj. Det består bl.a. af:
* Grøntsagsordningen, hvor mere end 100 lokale beboere fra Hjortshøj Landsby og lokalsamfund samt AIH hjælpes om at producere mere end 30 forskellige slags giftfrie grøntsager til mange måneders forsyning. Andelssamfundet producerer med andre ord lokale, giftfrie, emballagefrie, transportfrie, sunde grøntsager og understøtter derved en plantebaseret livsstil. Gennem produktionsprocesserne lærer unge og voksne, hvordan man kan dyrke sine egne fødevarer lokalt. Det koster 1.500 om året at være med, og man skal lægge 20 arbejdstimer. Udbyttet er grøntsager til 4-5 måneder plus lokale fællesskaber ad libitum.
* Dyrehold med over 200 høns i et mobilt hønsehus, der lever under dyrevenlige forhold, afgræsser og gøder skiftende områder og producerer sunde, velsmagende græs-æg til lokal forsyning og salg for alle i området.
* Geder og grise er store attraktioner for familier med mindre børn, institutioner og skoler. De passes af frivillige, og kødet fra de voksne dyr sælges i Høkeren, Vimbyfondens økologiske dagligvarebutik, som er åben for lokalsamfundet.
* Andelssamfundet har i mange år haft køer, som afgræsser og gøder markerne (vi afventer i øjeblikket et nyt staldprojekt og har derfor ikke køer p.t.).
* På markerne dyrkes korn og grøntsager; der vokser kløvergræs, som lagrer CO2 og opbygger jordens humuslag og frugtbarhed. Landbruget er indrettet med sædskifte, så jordens indhold af næringsstoffer får maksimale betingelser.
* Kornet er økologisk, dyrket uden pesticider og kunstgødning og er af meget høj kvalitet. Det sendes til Aurion, som kværner kornet til mel, hvoraf AIH genbruger til produktion af brød i eget bageri. Bageriet sælger sine produkter i Høkeren – lokalt, giftfrit, uden emballage, selvproduceret fødevarer = principper fra fremtidens fødevareforsyning.
* Frugtplantage. AIH har indrettet sig med en æbleplantage, som producerer økologisk æblemost. Der er etableret bistader, så der skabes en kobling mellem bistader, honningproduktion og frugtplantagen.
* AIH har et projekt, ’økologisk skolegård’, som arbejder med formidling til besøgende skoleklasser, børnehaver og andre større grupper. På den måde formidles omstillingen til praksis og hverdag til kommende generationer.
* Projektet ’Vild med Vilje’ arbejder for at indrette hotspots med biodiversitet, vild natur og artsmangfoldighed. Landbruget foregår i samspil med ’spor i landskabet’, som består af en række af vandrestier, bålplads, siddepladser, der inviterer områdets familier og børn til at vandre i landskabet og nyde dyrene, frugtbarheden, fuglelivet og naturen.
* Det kombineres med høstmarked, hvor Andelssamfundet hvert år får besøg af 600-800 borgere, der ser, hvordan Andelssamfundet har indrettet sig. Samlet skaber dette en fortælling og en formidling både lokalt og videre ud, som handler om en livsstil, der tager ganske anderledes hensyn til klima og biodiversitet. Det handler om at indrette sig med en anden og mere bæredygtig hverdag.
Bofællesskabet A/B Pile Alle 27 Frederiksberg
Fødevareproduktion
Vi har 2 æbletræer, men ingen til at kravle op og plukke, så nogen samler nedfaldsæbler. Ellers har vi ingen planer om tiltag til dyrkning af grøntsager pt. Vi har forsøgt med lidt krydderurter i et par kasser i haven, men ingen plukkede dem så det stoppede.
