Af Søren Ingemann Zinck
I det østlige Horsens, tæt på Nørrestrand og Horsens Fjord, ligger Seniorbofællesskabet Sundbakken, et bofællesskab for aktive seniorer der ønsker at være en del af hinandens hverdag, og hvor gensidig respekt og hensyntagen er en selvfølge.
Seniorbofællesskabet er et samarbejdsprojekt mellem OK Fonden og Horsens kommune og stod indflytningsklart i 2019. Her er 30 lejligheder i forskellig størrelse, alle i ét plan - og et fælleshus med opholdsrum, køkken og gæsteværelser. I dag kan 38 beboere kalde Sundbakken for deres hjem.
Styrken ligger i forskelligheden
Sundbakkens målsætning er ”at skabe et godt miljø, hvor beboerne udviser gensidig respekt og omsorg for hinanden”, fortæller Else Fuglsang Brouer. – Med 38 beboere vil der være stor forskellighed i fællesskabet, og det er vigtigt at se det som en styrke, fortsætter hun. På trods af forskelligheden er der en række ligheder i Sundbakken: Mange bofæller har arbejdet med mennesker, og Else er selv tidligere skolelærer og -leder. Sundbakken tæller pt. også 4-5 pensionerede pædagoger og et par bibliotekarer, og måske er der en vis sammenhæng mellem dette og lysten til at bo i seniorbofællesskab, vurderer Else.
Snakketanter og mutte mænd?
Else og hendes mand Birger er begge glade for seniorbofællesskabet. Men hvor Birger blev inspireret pga. sit tidligere arbejde i en boligorganisation, var det for Else netværket, der trak. - Min oplevelse er, at kvinder i vores alder er mere sociale og har mere brug for at snakke end mænd, smiler Else, men hun understreger samtidig, at mændene i Sundbakken dog ikke er det mindste mutte.
- Jeg møder nu og da kvinder, som fortæller mig, at de selv ønsker at flytte i bofællesskab, men at deres mand ikke har lyst. I nogle tilfælde er manden senere hen gået bort, og så tikker henvendelsen ind på ny. - Det med ikke at blive helt alene, hvis ens ægtefælle falder fra, har da også været en overvejelse for mig, siger Else.
Støjen og rollatorræset der aldrig kom
Selvom der er snak over hækken og kortspil i de solfyldte hyggekroge, så understreger Else, at balancen er vigtig: - Vi respekterer jo, at vi har forskellige behov for, i hvor høj grad vi deltager i fællesskabet og for vores behov for privatliv. Sundbakkens stueetager ligger f.eks. tæt på gangarealerne, og sidder man på altanen eller i en af boligernes forhaver, kan man hurtigt komme på “medhør” i naboens samtale.
- At bo tæt skaber jo naturligt nogle andre støjforhold, og det skal man have tænkt over, siger Else. Lydene fra en bilvask på fællesområdet eller aflæsningskørsel på brandvejen bliver pludselig en anden - og mere offentlig - sag end i parcelhuset. Og tankerne om dette går også den modsatte vej, som f.eks. da en bofælle bekymrede sig meget om sine besøgende børnebørns støjniveau, på trods af, at ingen bofæller havde følt sig generet.
Men larm er jo som regel tegn på liv, og i Sundbakken emmer det da også af aktiviteter: - Vi har vores ugentlige formiddagskaffe, som rigtig mange bakker op om, fortæller Else. Så får vi en kop kaffe, en sludder og synger et par sange fra Højskolesangbogen. - Vi har også en sms-aftale med nogle af de bofæller, der bor alene, fortsætter hun: - Hver dag skriver vi lige godmorgen og tjekker ind, så de starter dagen med at mærke, at de er en del af fællesskabet.
Foruden den årlige cykeltur, filmaftener og fejring af fødselsdage, kaster bofællerne på Sundbakken sig i 2024 ud i et regulært OL. Her er der planlagt både bordtennisturnering og en hamre-søm-i-træblok-konkurrence. Elses forslag om et rollatorræs blev dog stemt ned.
- Jeg tænkte jo, at når man får en rollator, er det som regel fordi livets efterår melder sig, og derfor kunne det en god idé, at man forinden havde lært sådan en at kende på en sjov måde, men det var der altså ikke flertal for, griner Else.
Den demokratiske proces og de klemte følelser
Den demokratiske proces skal man kunne være i, og det kan være svært for dem, der gennem livet har været vant til at bestemme selv i egen bolig. - Det har været fremmed for mig, for jeg kommer netop fra egen bolig med privat selvbestemmelse, fortæller Else.
- På et tidspunkt ville jeg gerne holde en barnedåb for mit barnebarn, og vi havde derfor en diskussion om, hvilke typer arrangementer, man måtte booke Fælleshuset til. - Min forespørgsel blev på det tidspunkt stemt ned, fordi man var bange for, at det ville resultere i for mange eksterne aktiviteter, og fordi vi samtidig ser Fælleshuset som vores forlængede dagligstue. - Og der må jeg indrømme, at det ramte mig lidt, fordi man kommer til at tænke “Er der mistillid til mine hensigter?”
- Man skal kunne håndtere, når en afstemning går imod ens eget ønske eller holdning. opsummerer Else og fortsætter: - Efter noget tid tog vi diskussionen op igen, og nu har vi besluttet os for at prøve af, om vi både kan have plads til arrangementer fra bofællers familie og samtidig kunne benytte Fælleshuset til de spontane hyggestunder, der også er en del af livet på Sundbakken. - Det er dejligt, at en beslutning ikke også betyder “det skal vi aldrig diskutere igen”, og det er nok også et tegn på et sundt bofællesskab, slutter Else.
Kun for 60’er-kollektivister?
Else er ikke selv vokset op i hverken bofællesskab, kollektiv eller kollegie, men besluttede sammen med Birger at sætte deres ejerbolig til salg for at flytte til Sundbakken; en tendens hun ser gå igen for de fleste bofæller. Alligevel reagerer de fleste folk positivt, når Else fortæller, at hun bor i seniorbofællesskab. - Men der kan også være dem, der synes, at de er for gamle, og enkelte er endda blevet småvrede, når Else forklarer, at de gerne ser, at nye seniorbofæller er omkring de 60 - og allerhøjst 70 år - når de flytter ind.
- Det kan jo virke lidt barskt med sådan en aldersgrænse, men sagen er jo, at fællesskabet trives, når det er aktivt og gensidigt forpligtende. Derfor er det vigtigt, at man er i stand til at tage aktivt del i og byde ind i fællesskabet, siger Else.
Går du selv med tanker om at flytte i seniorbofællesskab, har Else en klar opfordring: Vent ikke for længe! - Vi arbejder på at få interesserede til at tage stilling, mens de stadig er i den arbejdsdygtige alder, siger hun.
– Den største udfordring er, når der ikke er stor udskiftning, for det betyder, at vi får en høj gennemsnitsalder, supplerer hun. – Det velfungerende og aktive fællesskab er afhængigt af, at vores beboere er i stand til at bidrage til det. Derfor ønsker vi en større søgning fra 50-60 årige. For når der er engagement, kræfter og tilslutning til vores arrangementer, er det allerdejligst at bo i seniorbofællesskab, slutter Else.
Du kan læse mere om Seniorbofællesskabet Sundbakken på deres hjemmeside: https://sundbakken.info/ eller på deres Facebookside: https://www.facebook.com/sundbakken16
Bliv medlem
Ønsker du at melde dig ind i Foreningen Bofællesskab.dk, finder du den medlemstype, der passer til dit behov lige her.
