Information
-
Type:Bofællesskab
Adresseoplysninger
8450 Hammel
Kontaktoplysninger
-
Kontaktperson:Lars Brøndum Veller
-
Email:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. -
Telefon:20619033
Links
Del med dine venner på
Beskrivelse af bofællesskabet
Drømmer du om at være med i opstarten af et bofællesskab? Hvor du kan sætte dit præg på hvordan fællesskabet og omgivelserne skal udfolde sig? Vil du gerne bo i noget nyt og går du også op i bæredygtighed? Så er Søbakken Levefællesskab måske noget for dig!
Voldby 22 km nordvest for Aarhus
I hjertet af Østjylland – tæt på det hele og alligevel på landet – ligger det kommende Levefællesskab Søbakken i Voldby. Levefællesskabet består af 10 bæredygtige boliger på 124 m2 organiseret som 5 dobbelthuse og et fælleshus. Alle boliger er ejerboliger og i fællesskab deles man om 4,5 hektar mark i kuperet terræn med skov og en smuk sø. Rammerne er sat for livet i samhørighed med naturen med plads til at fællesskabet kan udfolde sig.
Fællesskab
Kernen af fællesskabet bliver fælleshuset, der minder mere om en cafe end et forsamlingshus. Her er der fællesspisning 4-5 gange om ugen, hvor 2 familier på skift laver mad til resten, så de familier, der ikke har madtjansen, har eftermiddagen til hygge og samvær. Det er også i fælleshuset man finder den gode kaffemaskine, strikkehjørne, den store reol med familiespil, storskærmsprojektor, dagens avis, hjemmearbejdspladser og et værelse til overnattende gæster. I Søbakken Levefællesskab er der skabt rum for forskellige typer af fællesskaber. Det nære fællesskab med naboen i dobbelthuset ved siden af og det store fællesskab med alle 10 familier. Og det er helt okay hvis man har lyst til at tage aftensmaden med hjem i privaten. Fællesskabet skal ses som et tilvalg og ikke et fravalg.
Sæt dit præg på fællesskabet
Mulighederne er mange, og hvordan netop Søbakken Levefællesskab skal udfolde sig, kommer an på dig som ny beboer. Vi har store drømme og visioner for fællesskabet, og vi glæder os til at møde dig og høre om dine ideer til, hvordan Søbakken kan blive et sted, hvor det gode liv leves. Et liv hvor vi bliver inspireret af hinanden, og et sted hvor fællesskabet giver både på det personlige og fælles plan.
Generationsfællesskab
Der er ingen krav til familiesammensætningen for at blive en del af fællesskabet. Håbet er et generationsfællesskab, hvor vi kan nyde godt af at være forskellige steder i livet, så vi kan give inspiration til hinanden.
Bæredygtig bolig
Jakobsen Huse opfører boligerne i Søbakken Levefællesskab. Det er et byggefirma der ikke går på kompromis, men som bygger så bæredygtigt som muligt.
I en bolig får du: ·
- Et hus med brugbare kvadratmeter uden overflødig spildplads
- Træ fra bæredygtigt skovbrug hentet tæt på Danmark og samlet til elementer i Hadsten
- Akustiklofter i hele huset
- Vægge malet med naturmaling uden tilsat kemi og konserveringsmidler
- En varmebehandlet vedligeholdelsesvenlig træfacade
- En CO2-besparelse på ca. 20 ton sammenlignet med traditionelt byggeri
- En forventet årlig varmeregning på 3000,-
Fra nu til indflytning
Fra alle 10 familier er fundet vil der gå mellem 9-12 måneder, til husene står klar til indflytning. De forskellige steps i processen ses nedenfor
- Vi holder løbende fremvisning af grunden. Se mere herom på Facebook. Klik her
- Hvis du er interesseret i at blive en af de 10 familier, kan du skrive dig op på interesselisten her
- Der sendes byggeansøgning til Favrskov Kommune
- Der tages kontakt til alle på interesselisten og de 9 familier findes.Der vil for projektets videre fremdrift være en økonomisk indbetaling
- Herefter sker salget og grundene byggemodnes
- Boligerne opføres – 30 uger pr. bolig, og der kan startes en ny bolig op hver uge
Fakta om bofællesskabet
-
Struktur
Antal bo-enheder10BofællesskabAldersblandetAldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet30 - 50 årMindste bolig124Største bolig124EjerformPrivate ejerboligerEtableret år2023 -
Varme
El
El leveres fraVand
Vand leveres fra- Fra vandværk
-
-
Fælles faciliteter
- Fælleshus
Festlokale
Gæsteværelse(r)
Kontorfællesskab
Fodboldbane
Internetforsyning
Delebil
Dyrehold
Hønsegård
Græsarealer
Rekreative områder
Frugttræer
Shelter
Bålplads
Køkkenhaver
Petanquebane
Trampolin
Legeplads
Genbrugs- og byttebutik
Affaldssortering
Private faciliteter
- Egen vaskemaskine
-
-
Fællesspisning
-
Frekvens3-5 pr. uge
-
Pris pr. måltid (voksen)
-
Pris pr. måltid (barn)
-
Økologi60-100%
-