fbpx
Skip to main content

Information

  • Type:
    Bofællesskab

Adresseoplysninger

Rugårdsvej
5462 Morud

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson:
    Gitte Krabbe
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon:
    53806615

Links

Del med dine venner på

Beskrivelse af bofællesskabet

Skøn firlænget bofællesskabsejendom med perfekt beliggenhed 15 km fra Odense centrum sælges. Pt. fungerende som generationsfællesskab med to boliger og fællesområder, men med mulighed for etablering af en tredje i en af længerne.

Det er med blødende hjerte, at vi sælger denne idylliske perle, som rummer så utroligt mange muligheder og har en fantastisk beliggenhed på stor grund i hjertet af Morud by, i Nordfyns Kommune, men kun 15km. fra Odense centrum. 

Midt i et superdejligt og aktivt lokalmiljø ligger vores skønne firlængede bindingsværksgård placeret,- tæt på alt, herunder en af landets bedste folkeskoler, idrætshal, indkøb, daginstitutioner, 18 hullers golfbane, friluftsbad, moutainbikestier og ikke mindst den smukke langesøskov. Morud er en attraktivt tilflytterby, og er forbundet med Odense med bybus. Stoppested næsten ved døren.

Ejendommen som er fra 1770, fremstår velholdt og smuk og er pt. opdelt i to separate boliger fordelt på hovedhus på 255m2 (stort fælles bryggers er regnet med herunder) og tidligere aftægtsbolig på 75m2.
Boligerne er placeret i hver sin længe og har egen indgang, men støder begge op til et stort bryggers i midten med fælles indgang, hvorfra man kan gå videre til hver sin bolig. Bryggerset kan forblive fælles eller lægges til den mindre bolig, som man ønsker, og der er i det hele taget stor fleksibilitet indbygget i boligernes grundplan, hvis man ønsker at lave om på boligernes nuværende størrelser.
Ejendommen har igennem mange år dannet rammen om et hyggeligt generationsfællesskab bestående af 3 generationer.

Ud over boliglængerne består ejendommen af endnu to længer med fællesarealer. Den ene, som er genopført i 1975, indeholder dobbelt carport samt et isoleret værelse med gulvvarme, brugt til terapeutisk behandling og gæsteværelse.

I den største længe er der stort uopvarmet fællesrum i den tidligere hestestald. pt. brugt som galleri, port indtil den idylliske gårdsplads, (som er skærmet imod al trafikstøj), uudnyttet disponibelt rum, (perfekt kommende stort fælles værksted, opholdsrum, andet ???), hvor brændeovn kan tilsluttes eksisterende skorsten, -fyrrum med Stokerfyr, silo til træpiller, som føres til fyret med snegl samt et stort uudnyttet rum i den tidligere lade. Herfra stor dobbelt ladeport ud mod have.  
Kommunen har givet tilladelse til at etablere en tredje mindre lejlighed i sidstnævnte del af ladebygningen. Stokerfyret har kapacitet til, efter behov, at varmeforsyne alle rum også i denne længe. Vi har i april 2019 indsat elvandvarmer, så fyret evt. kan slukkes i varme sommermåneder.

Hovedhus
Fra gårdspladsen træder man ind i hovedhusets højloftede hall, hvorfra der er trappe til 1 sal. og adgang videre til lille værelse /kontor, badeværelse med brus, stort landkøkken og stue.

Stuen har indbygget pejs med brændeovnsindsats og fortsætter videre til mindre stue / værelse adskilt af dobbelte franske døre.
Den mindre stue har dobbelte terrassedøre ud til haven.

Husets store og hyggelige landkøkken har udgang til haven, til stort bryggers, som pt. deles med den anden bolig, til stort skønt viktualierum og hall.
I hjertet af køkkenet er der en endnu en pejs med brændeovnsindsats.

Første sal rummer stort repos / kontor / legerum / krearum, stort værelse, badeværelse med brus og kar, gangareal med mange indbyggede skabe og endnu et stort værelse med alkove. Dette værelse kan benyttes fra begge boliger, hvis man ønsker anden opdeling, da der fra bryggers er trappe til uudnyttet loftsrum over aftægtsboligen og dør videre indtil dette værelse.

”Aftægtsbolig”
Aftægtsboligen” kan ligeledes betrædes enten via egen indgang eller fælles indgang til det store bryggers, som ligger imellem de to boliger og pt. benyttes af begge. Bryggerset med vaskemaskine, tøjtørrerum, vask, bordplads, ovn mv. kan benyttes fælles for de to boliger som nu eller lægges til aftægtsboligen, hvis man har brug for mere plads der. Der er skorsten i bryggerset hvortil, der kan tilsluttes en brændeovn, samt udgang til have.
Aftægtsboligen indeholder desuden køkken som er udvidet med halv mur til tilstødende rum, værelse, gang med indgang fra gård, badeværelse med brus samt rummelig stue, hvorfra der er udgang til have.

Grunden er i alt godt 5200m2 og er delvis udlagt som parklignende område med store træer og græsarealer (boldbane????). Ejendommen har to porte med tilkørsel fra to sider, familiehave med stråtægt pavillion ud for hovedhuset samt have ud for aftægtsboligen.

En alt i alt fantastisk ejendom med mange, mange muligheder for at tilgodese forskellige behov og fællesskabskonstellationer. Skal absolut skal ses og vi slår dørene op for alle, der har lyst til kigge ind for nærmere besigtigelse.

Ejendommen er bevaringsværdig SAVE kat. 3. Det betyder, at man kan søge kommunen om tilskud til 1/3 af en udgift op til 200.000kr. /år til ydre vedligehold. Feks. stråtag, bindingsværk mv.. Flere fonde giver også tilskud til bevaringsværdige ejendomme.
Der er ingen restriktioner i forhold til ejendommens indvendige udseende og indretning.
Man skal rådføre sig med kommunen inden man foretager ændringer på ejendommens udvendige udseende. Vi har dog allerede fået tilsagn fra kommunen om, at de ser velvilligt på evt. at etablere en tredje mindre bolig i udbygningslængen, såfremt det gøres med respekt for bevaringsværdighed.
Ejendommen fremstår smuk og løbende velholdt.  I 2015/16 fik vi stråtag på ca. 40% af ejendommen.

Fakta om bofællesskabet

  • Struktur


    Antal bo-enheder
    2
    Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
    Mindste bolig
    75
    Største bolig
    250
    Ejerform
    Sameje (bolig(er) købt af fællesskabet, brugsret og økonomiske forpligtelser beskrevet i samejekontrakt)
    Etableret år
    2007
  • Varme


    El


    El leveres fra

    Vand


    Vand leveres fra
    • Fra vandværk
  • Fælles faciliteter


    • Festlokale
      Gæsteværelse(r)
      Internetforsyning
      Græsarealer
      Rekreative områder
      Trampolin
      Værksted(er)
      Vaskeri
      Tørrerum
      Affaldssortering

    Private faciliteter


    • Carport
      Have
  • Fællesspisning


    • Frekvens
    • Pris pr. måltid (voksen)
    • Pris pr. måltid (barn)
    • Økologi