fbpx
Skip to main content

Bofællesskabet Skovhaven

Information

  • Type:
    Under opstart
Drømmer du om at bo i en lille bolig; i et bæredygtigt træhus; i bynatur; billigt; i et fællesskab med andre ... Så bliver Small Living Albertslund stedet for dig.

Adresseoplysninger

Foreningen Bofællesskabet Skovhaven, c/o Skipperlængen
2620 Albertslund

Kontaktoplysninger

  • Kontaktperson:
    Peter Friis (formand)
  • Email:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Telefon:
    31 61 01 00

Links

Del med dine venner på

Beskrivelse af bofællesskabet

Drømmer du om at bo i en lille bolig; i et bæredygtigt træhus; tæt på naturen; i et fællesskab med andre ... Så bliver Bofællesskabet Skovhaven stedet for dig.

Vi arbejder aktivt på at kunne købe en grund i 2023 og dermed blive en del af Hyllegaard Højes 'bofællesskabslandsby'. Det sker, så snart vi har finansieringen på plads - og har fået det nødvendige antal medlemmer.

Inden vi kan bygge, skal grunden (og det store fællesareal) byggemodnes og klargøres. Vi vil derfor først begynde af etablere bofællesskabet ind i 2024.

SMALL LIVING er en filosofi om at bygge og bo med et lille fodaftryk, i en enkel og funktionel bolig — og gøre det med en udgift, der er markant lavere end traditionelt byggeri. Og naturligvis med bæredygtighed som en rød tråd.

Men small living handler for os også om økonomi: Det skal nemlig være muligt for familier og singler med en helt almindelig indtægt at blive en del af vores bofællesskab - Det er faktisk et af vores grundprincipper. Også i en krisetid.

BILLIGT OG FUNKTIONELT. Det er en let sag at bygge dyrt. Og at bygge uden særlige overvejelser omkring funktion og indretning. Sådan er det mest byggeri. Men vi vil gøre det anderledes.

Det kan nemlig godt lade sig gøre at bygge, så folk med en gennemsnitlig indkomst kan være med: Det kræver, at vi griber processen anderledes an - og at der er en aktiv foreningen, der deltager i nogle af de processer, vi ellers ville betale andre (dyrt) for at udføre.

Vi har hentet inspiration og ideer flere forskellige steder fra – bl.a. fra Tiny House (men vi er ikke et Tiny House-fællesskab). Du kan altså ikke bygge et Tiny House, men derimod et lille, funktionelt hus efter foreningens principper og rammer for small living.

SMALL LIVING ER

  1. AT BO MINDRE – men funktionelt og med større nærvær med husets øvrige beboere (børn, ægtefælle, partner ...)
  2. AT LEVE OG BO ENKLERE, med færre ejendele, mindre ’gemmen-væk’, mindre ressourceforbrug, større overblik.
  3. AT BO BILLIGERE, så̊ udgifterne til bolig og forbrug ikke stresser og skaber bekymring for hverdagen, men derimod giver ro og mulighed for større overskud til nærvær og engagement.

Og at bo med ansvar for miljø og BÆREDYGTIGHED.

EN RØD TRÅD i hele small living-tanken er, at vi ved at bo mindre, enklere og mere økonomisk overkommeligt, frigør ressourcer og overskud til nærvær og engagement: ikke blot i forhold til familien og bofællesskabet, men også i forhold det lokale samfund, som man er en del af.

BOLIGERNE i Skovhaven bliver små træhuse med et fodaftryk på max 90m2 — Træ er nemlig et bæredygtigt materiale; har høj isoleringsgrad; giver et godt indeklima; og træhuse er væsentligt billigere at bygge end et hus i mursten eller beton.

BOFÆLLESSKABET SKOVHAVEN bliver et fællesskab, hvor vi deler ressourcer og er sammen om en række opgaver (eks. pasning og vedligehold af fælles arealer, frugttræer og køkkenhave). Men det bliver også et fællesskab, hvor man kender sin nabo, giver hinanden en hånd i hverdagen og spiser sammen i løbet af ugen. Og det bliver et bofællesskab for alle aldre: både børnefamilier, singler og seniorer.

PÅ FÆLLESAREALET bliver der køkkenhave, frugttræer og bærbuske. Men der bliver naturligvis også plads til grill og bålplads …

LILLE FODAFTRYK, ENKLERE BOLIG, MINDRE UDGIFT. Med andre ord: større overskud i hverdagen, mere tid, mere nærvær – mindre stress, mindre jag.

VIGTIGT AT VIDE

  • For at foreningen skal kunne købe en grund, kræver det, at der er et nødvendigt antal kreditgodkendte medlemmer, før vi kan underskrive en købsaftale. Du/I kan altså ikke blive "skrevet op" til en bolig: men man skal melde jer ind i foreningen.
  • Når tiden kommer, hvor der skal vælges bolig og placering på grunden, vælger medlemmerne efter hvilket nummer de har på medlemslisten.
  • Som medlem skal man deltage aktivt i foreningens arbejde efter behov.
  • Foreningen vil stå som ejer af grunden, der sammen med vores fælleshus bliver fælleseje.
  • De enkelte boliger/huse bliver ejerboliger. Boligerne finansieres ved individuelle kreditlån.
  • Der bliver et antal forskellige boligstørrelser og indretninger at vælger imellem.
  • Boligerne opføres som nøglefærdige huse eller som medbyg efter eget valg.

KONTAKT OS FOR MERE INFORMATION

Peter Friis (formand for foreningen)

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Telefon: 3161 0100

Hjemmeside: skovhaven.info

facebook.com/Small.living.Albertslund

Fakta om bofællesskabet

  • Struktur


    Antal bo-enheder
    25
    Bofællesskab
    Aldersblandet
    Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabet
    Børn 0 - 18 år
    Unge 18 - 30 år
    30 - 50 år
    50 - 70 år
    70+
    Mindste bolig
    34
    Største bolig
    80
    Ejerform
    Private ejerboliger
    Etableret år
    2024
    Medlem af bofællesskab.dk
    Ja
  • Varme


    El


    El leveres fra

    Vand


    Vand leveres fra
  • Fælles faciliteter


    Private faciliteter


  • Fællesspisning


    • Frekvens
    • Pris pr. måltid (voksen)
    • Pris pr. måltid (barn)
    • Økologi