Beskrivelse af bofællesskabet
Drømmen er:
at bo sammen i et forpligtende fællesskab i rolige naturskønne omgivelser med fælles køkken, stue, kontor, værksted, hobbyrum, køkkenhave, orangeri, gildesal… og boliglån.
Vi vil gerne fri af byens larm, sænke tempoet og leveomkostningerne, have plads til hobbyer, på sigt blive gældfri og arbejde mindre. Vi er ikke landmænd eller håndværkere, men vi vil gerne gro en masse frugt og grønt, holde høns og reparere i stedet for at smide ud. Vi vil bidrage til et aktivt lokalmiljø og godt naboskab.
Vi er:
…pt tre voksne og to småbørn. Vi har 1-2 ledige værelser og vil gerne være en familie eller et par mere, men singler skal også være velkomne til at skrive!
Frej (33), arbejder som programmør og er inkarneret brætspilsentusiast, Magic-spiller og knuselsker jul og hunde.
Gift med Nanna (32), PPR-psykolog og har allerede skitseret en 10-årig plan for en have, man både kan spise og blive væk i. Elsker bær og rosé i solen.
Sammen har de Ronja (2,5), som har mere energi end begge forældre tilsammen, og som forguder sin lillebror Falke (0), som er den mildeste lille smilefis.
Jeppe (33), er uddannet filosof og bekæmper til daglig hvidvaskning. Lænker sig i fritiden til ting for klimaet, og bruger sin sejlbåd som undskyldning for at købe mere værktøj.
Hvor vi står nu:
Vi har som sameje købt en dejlig bindingsværksgård i landsbyen Gudme på Østfyn, lige mellem Nyborg og Svendborg, 5 km fra havet. Den emmer af Morten Korch-idyl med en stor have, og er moderniseret indvendigt, så den er lige til at flytte ind i. Huset har lige nu 4 store værelser, et til Nanna og Frejs familie, et til Jeppe og to til overs. Vi planlægger at udvide enten ud mod laden eller mod den uudnyttede 1. sal så der er plads til flere værelser, kontor, etc. om 3 års tid.
Vi forestiller os:
At vi mødes nogle gange til kaffe, tur i zoo, brætspilsaften eller lignende og finder ud af, om der er kemi. Hvis vi så gerne vil bo sammen, så forestiller vi os en model, hvor I lejer jer ind for at prøve det af, for begge parters skyld. Men vi er åbne for forslag. Senere håber vi, at I vil købe jer ind så kollektivet bliver fælleseje.
Økonomi:
Vi forestiller os, at vi deler de fælles udgifter, men at kun vi tre ejere betaler afdragene på lånet, indtil vi finder ud af, om I vil købe jer ind. Vi kan dog ikke sige den præcise husleje, før vi ved, hvor mange vi bliver, og vi har det fulde overblik over fælles faste udgifter. Lad os tage den del over en kop kaffe.
Fakta om bofællesskabet
-
Struktur
Antal bo-enheder4Aldersgrupper repræsenteret i bofællesskabetBørn 0 - 18 år
30 - 50 år
Voksne
AldersblandetMindste bolig18m2
Største bolig18m2
EjerformSameje (bolig(er) købt af fællesskabet, brugsret og økonomiske forpligtelser beskrevet i samejekontrakt)Etableret år2024 -
Varme
El
El leveres fra- Solceller
- Offentligt elværk
Vand
Vand leveres fra- Fra vandværk
-
-
Fælles faciliteter
- Fælleshus
Festlokale
Delebil
Hønsegård
Græsarealer
Rekreative områder
Køkkenhaver
Værksted(er)
Vaskeri
Affaldssortering
Økologi
Private faciliteter
- Egen vaskemaskine
Garage
Have
-
-
Fællesspisning
-
Frekvens> 5 pr uge
-
Pris pr. måltid (voksen)28 kr kr.
-
Pris pr. måltid (barn)28 kr kr.
-
Økologi30-60%
-