Tænker du på, at det kunne være dejligt at bo i et seniorbofællesskab, når den tid kommer?
Kom til valgmøde søndag 31.oktober kl. 14 i Elforbundets lokaler i Tikøbgade 9 på Nørrebro i København. Her kan du møde en række kandidater til Borgerrepræsentationen og høre, hvordan de vil fremme denne boligform.
Her kan du også møde beboere i nuværende bofællesskaber og mennesker, der arbejder for at skabe et.
Før mødet er der åbent hus i Københavns nyeste seniorbofællesskab Den 3. revle i Tikøbgade 3. Det sker fra kl. 12-13.45.
Her kan man opleve de fælles faciliteter samt udvalgte lejligheder og få en snak om at bo i seniorbofællesskab.
Arrangør er en række etablerede og kommende seniorbofællesskaber i København.
Vi medbringer en ønskeliste til politikerne. Øverst står oprettelsen af et sekretariat, som skal hjælpe med til at skabe flere bofællesskaber.
I dag er det nemlig sådan, at det typisk tager ti års hårdt arbejde, før en bogruppe kan flytte under fælles tag.
Begivenhedsoversigt
Startdato | 31-10-2021 14:00 |
Kapacitet | Ubegrænset |
Pris | Gratis |
Det foregår | Elforbundet |
Kategorier | Informationsmøde |