Bor du i København, men drømmer om et liv i et bæredygtigt fællesskab udenfor byen?
Så kom og hør om Bærebo, og vores projekter i Vinge og Troldebakkerne – begge placeret i det nordlige sjælland.
Den 15. november kl. 16.30 har vi et særligt tilbud til københavnerne. Og er du ikke københavner, er du hjerteligt velkommen alligevel! Vi plejer at holde vores infomøder på de lokaliteter, som kommer til at lægge jord til bofællesskaberne, men denne gang rykker Bærebo ud.
Lige i hjertet af byen og lige inden eventuelle sultne småfolk skal have serveret aftensmad, holder vi et informationsmøde om Bærebo og om de to bofællesskaber, som Bærebo er i gang med at etablere sammen med de beboer-pionerer, der allerede har så stor interesse for projekterne, at de er i gang med at sætte en retning for livet i bofællesskaberne.
Ved informationsmødet den 15. november i Ubuntus lokaler kan alle interesserede høre meget mere om Bærebos koncept og om de to bofællesskaber, deres placering, typer af boliger, nærområde og meget mere. Der er selvfølgelig mulighed for at stille spørgsmål.
Bærebo har med rødder i økosamfundsbevægelsen udviklet et koncept for et moderne bæredygtigt bofællesskab. Bærebo bygger videre fra rødderne, men tilfører en professionel, praktisk måde at indtænke ressourcer, økonomi, lokalmiljø og fællesskab på. Vi skaber bæredygtige bofællesskaber i tæt dialog med interesserede kommuner, samarbejdspartnere og de kommende beboere.
Begivenhedsoversigt
Startdato | 15-11-2021 16:30 |
Slutdato | 15-11-2021 18:00 |
Kapacitet | Ubegrænset |
Tilmeldt | 0 |
Pris | Gratis |
Det foregår | Ubuntu-huset |
Kategorier | Informationsmøde |