Nyt økosamfund på vej
Oplysninger om bofællesskabet
-
Struktur
Etableret år 2019 Antal bo-enheder 40 Aldersfordeling Aldersblandet -
Energi
Jordvarme Vandopvarmning Produktion af el Solceller Vandressource Fra vandværk Regnvandsopsamling Spildevandsrensing
Beskrivelse
Vi er glade for at du er nysgerrig, og måske har lyst til at være med til at etablere vores vilde og fantastiske bofællesskab i Torup, Økosamfundet Hvidkilde (tidligere Hvideland) Området er byggemodnet, og der er anlagt fælles spildevandsrensningsanlæg. Det fælles jordvarmeanlæg bliver færdiggjort her i løbet af sommeren og det meste af regnvandsopsamlingsanlægget til toiletskyl og vaskeri er godt på vej. Derudover er det ikke en bygherre, der står for projektet og sørger for alting.
Det er os selv, der i samarbejde med Torupfonden, etablerer og former projektet. Det sjovt, spændende, men selvfølgelig også en krævende proces. Vores fællesskab er projekteret til at skulle indeholde ca. 45 boliger i 1 etape. 5 hektar landbrugsjord, fælleshus med spisesal, mødelokale, vaskeri, gæsteværelser mm.
Vores ønske er, at der også bliver mulighed for at få opført lejeboliger på området. Der er ligeledes projekteret med, at der skal være mulighed for lokale arbejdspladser, dels i gårdens længer og stuehus, dels på et område afsat til erhvervsbygninger.
Grundkøb forudsætter medlemskab af Grundejerforeningen Hvidelandsgården. Som grundkøber ejer man, personligt, kun den jord, sokkeludstykning, som ens eget hus står på, - resten kommer vi til at eje i fællesskab. Som grundkøber står man selv for at bygge, eller få bygget sit hus. Vi er en del, der allerede er i gang, så der er masser af hjælp og gode råd at hente. Vi har også et Byggerådgivningsudvalg, som man kan drøfte sit husprojekt med.
Vi har en grundsalgsgruppe, som I kan kontakte, og som så vil forsøge at guide undervejs i processen. Kontaktperson er Ulla Kyhn, som kan kontaktes på tlf. 2370 9212 eller mail. ullakyhn@gmail.com. På hjemmesiden hvideland.com kan I finde yderligere information.
Der er et skønt færdigbygget og indflytningsklart hus til salg i Hvidkilde, Nordlys 10. Huset sælges via Danbolig https://danbolig.dk/bolig/halsnaes/3390/villa/2930000157-293/
Information
- Annoncetype: Til salg
- Boligtype: Bofællesskab
Adresseoplysninger
Kontaktoplysninger
- Ulla Kyhn
-
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. - 23709212