Bofælleskab.dk
Adresse: Sædekidlegårdvej 1, 5250 Odense SV, Danmark   Telefon: 0045 28919901
E-mail: rudy.madsen@ecase.dk

Ledig bolig i vegansk bofællesskab

kr 2.150.000,00
Kirkebjergvej 2, 4623 Lille Skensved, 4623, Lille Skensved,
Til salg
Bofællesskab

Basisinformationer

Værelser: 3
Dejlig villavejlighed i vegansk bofællesskab. Alle veganere drømmer om det, alle veganere snakker om det. For dig kan det blive virkelighed. Du får: God planløsning, jordvarme, gulvvarme, fantastiske bofæller, fantastisk børnefællesskab, samvær og masser af natur.

Alle veganere drømmer om det, alle veganere snakker om det. For dig kan det blive virkelighed.

I 4623 Ejby, Lille Skensved (lidt vest for Køge) ligger Elmegaarden. Vi købte stedet i 2015 sammen med 3 andre veganske familier og har nu etableret et velfungerende vegansk bofællesskab.

Men nu bliver vi desværre nødt til at fraflytte vores dejlige lejlighed på Elmegaarden (læs baggrunden nederst i indlægget). Det har været en stor, men samtidig nødvendig beslutning.

Her er en liste over alle de fantastiske ting, man får ved at købe bolig 3 på Elmegaarden:

Bemærk, der er ingen fællesarealer indendøre – alle boliger er separate med eget badeværelse og køkken.

• En nyistandsat stuelejlighed på 125m² – God planløsning med 3 værelser, 1 badeværelse, 1 stort bryggers/entré, 2 stuer en suite og 1 entré/kontor

• Sydvendt soveværelse med flotte panoramavinduer/skydedør til terrasse, og fuld sol.

•Fantastisk lækkert og stort (ældre men) ‘opdateret’ køkken (med specialskåret granitbordplade, uhhh!) – med hyggeligt indkig til stuen.

•Lækkert nyt badeværelse med brus og badekar (der for ca 5 kr fyldes med jordopvarmet vand)

•Digitalt styret gulvvarme i alle rum – opvarmet med nybygget jordvarmeanlæg (uhyre effektiv og meget klimavenlig energikilde)

•Skøn himmel til alle sider med fantastiske solopgange og solnedgange – som også kan nydes direkte fra boligen.

•Solcelleanlæg til elektricitet og en regnvandstank der forsyner toilet + vaskemaskiner

•Store vinduer med dejligt lysindfald i stuerne med udsigt mod natur med hyppige besøg af rådyr, harer, fasaner, rovfugle og andet godtfæ.

•Kæmpe stor, solrig træterrasse mod øst.

•Dejligt vegansk bofællesskab med søde bofæller og helt unikt børnefællesskab

•Værksted med opbevaringspladser til hver lejlighed – samt andel i havetraktor, trailer + diverse værktøj og maskiner

•Kæmpestor (17.000 m2!) eventyrlig naturgrund med sø, skov, legeplads og meget mere inkl al den friskeste luft du kan ønske dig.

•Stor permahave under opbygning

• I kommer til at bo sammen med 6 voksne, 6 børn på 2, 4, 6, 7, 10 og 15 år (den 15-årige på deltid), 4 katte, 3 hunde og 1 papegøje.

•Meget billige faste udgifter, feks. varme, skatter, forsikring, vand og elektricitet (se om økonomi længere nede)

•Der er anlagt en dejlig badesø med lidt strand 10 minutter væk i bil, ved Kimmerslev sø

•Skole og institutioner i lokalområdet (5-10 min bil/cykel)

•Indkøb 5 min væk i Ejby. Desuden Køge med mange indkøbsmuligheder 10 km væk – her er alt hvad hjertet kan begære af diverse større kæder inkl. Den Hvide By.

•40-45 min i bil til Kbh, 25 min til Roskilde.

•Togforbindelser i nærheden: S-tog (linje A) fra Ølby Station, lokalbane fra Lille Skensved, Intercity fra Borup (se køreplan), den nye station Køge Nord med hurtig-tog til Hovedbanegården på 18 min.

•Spontant samvær og fællesspisninger med de tre øvrige familier

•Årlige større veganske fællesspisninger under åben himmel eller i festtelt med store buffetter, bål, solnedgang og hygge.

•Ventegodtgård ligger 6 km væk (økologisk landbrug med stalddørssalg, især bær + grønt)

•Kæmpe udendørs udfoldelsesmuligheder både for voksne og børn

•Fælles indkøbsforening/storkøb

•Der er ALTID nogen i nærheden som har en liter havremælk eller en kop gærflager hvis du lige står og mangler.

…Herudover alle mulige fremtidsdrømme som f.eks. at have rescuedyr (som høns og måske andre?), dyrke shiitake svampe i skoven mm. Du/I er velkomne til at komme og drømme med og arbejde hen imod at realisere drømmene.

LIDT MED SMÅT. UDENDØRSAREALER: BEMÆRK AT VI HAR IVÆRKSAT EN MASSE PROJEKTET OG DERFOR SER GRUNDEN NOGET MINDRE NYSSEPYSSELIG UD END PÅ EJENDOMSMÆGLERBILLEDERNE HER, DA VI NETOP HAR AFSLUTTET SIDSTE DEL AF ETAGEADSKILLELSEN, FREMSTÅR LOFTET I 3/4 AF LEJLIGHEDEN SOM RÅ GIPSPLADER DER SKAL MALES/SPARTLES INDEN INDFLYTNING. DESUDEN MANGLER LIDT FODLISTER OG SPARTEL HIST OG PIST…

HVEM LEDER VI EFTER?

Du/I er selvfølgelig veganer/e. Du/I er søde og ikke mindst: I har mulighed for at lægge et indskud.

Desuden skal I have lyst til at indgå i fællesskabet med alt hvad det indebærer: Vi har fællesspisninger (dog ikke faste), økonomimøder, arbejdsdage nu og da, spontane bålaftener og meget mere. Det ER bare sjovere at gøre tingene sammen! I en travl hverdag er det super dejlig at kunne være social samtidig med at der bliver ordnet praktiske ting. Vi har ingen specifikke ultimative præferencer ifht. hvilken konstellation/aldersgruppe I tilhører.

HVORDAN KOMMER DU/I I BETRAGTNING?

Hvis du synes at ovenstående lyder som jeres drømmebolig, vil vi meget gerne have en mail fra jer hvor følgende er besvaret efter bedste evne:

Hvem er I? Hvor længe har I været veganere?
Hvorfor vil I gerne bo i bofællesskab?
Hvordan forestiller I jer at indgå i bofællesskabet?
Hvordan er I stillet økonomisk? (jobsituation, opsparing, lånemuligheder (evt. også privat) og/eller andet relevant)

Send til mateilenberg@gmail.com

Efter at vi har fået ovenstående mail snakker vi sammen om eventuel fremvisning. Så tager I kontakt til os (Nina og Mathias 23982854) og får en rundvisning/fremvisning. Hvis I stadig er interesserede derfra, så sætter vi et møde op, hvor I vil møde de andre tre familier og snakke om Elmegaarden. Og så, når alle er enige om, at det bare er fantastisk, så ordner vi det juridiske og økonomiske.

ØKONOMI

Bemærk at alle tal er cirka-tal da vi mangler de endelige beregninger.

Lejligheden udbydes til 2.150.000,- (inkl. udgifter til tinglysning og advokat)

Hvis man har et lånebehov, kommer man til at få en andel på ca. 880.000,- (svarende til lejlighedens andel) af den fælles realkredit på i alt 3.500.000,-. Der er pt. 3 lån forskellige realkreditlån, der alle har virkelig favorable renter. Hvis man har lånebehov udover dette, vil det kræve et banklån.

VIGTIGT: Flere af lånene er relativt korte (15-20 år). Så selvom ydelser måske virker høje, så er lånene også tilbagebetalt over relativt kort tid. En stor del af udgifterne til lånene er afdrag, så man sparer hurtigt penge op i boligen.

Boligudgifter herudover er på kun 3.680,- Dette dækker over både ejendomsskat, ejendomsværdiskat, husforsikring, varme, elforbrug (privat), vand og renovation.

LYDER DET IKKE BARE DEJLIGT?!

…det er det også. Mathias og Røskva og Anton stortrives virkelig på Elmegården. De skal slæbes væk herfra. Men jeg, Nina, har svært ved at trives. Pga fibromyalgi er jeg afhængig af at blive kørt når jeg skal væk herfra. Det havde jeg regnet med ville blive opvejet af at jeg kunne bevæge mig rundt og nyde den store grund. Men det er i praksis rigtig svært at komme rundt med el-scooter. Et langvarigt og stressende byggeforløb hvor Anton uplanlagt kom til verden midt i det hele, har ikke gjort udfordringerne for vores familie mindre. Da jeg samtidig er hjemmegående og meget sensitiv overfor inputs, har jeg svært ved at vænne mig til at have overboere. Så jeg føler mig meget begrænset i mine muligheder hernede. Det har taget et lille års tid med mange overvejelser og søvnløse nætter at nå til den triste erkendelse, at flytning er den eneste løsning.

Har du spørgsmål om økonomien og boligen er du velkommen til at ringe til Mathias på 23982854

Har du spørgsmål om livet på Elmegården er du velkommen til at ringe til en af dine kommende bofæller Anja på 40952774

 
Egenskaber


Fakta

Boligstørrelse: 125
Tilknyttet bofællesskabet: Elmegården
Grundsstørrelse: 17000
En familie: Ja
Organisering: Ejer
Antal bo-enheder: 4
Telefon: 23982854
Kontakt mail: mateilenberg@gmail.com
FaLang translation system by Faboba