Arkitektens eget hus i unik bofællesskab

Skråplanet 17, Værløse, Hovedstaden, Furesø, 3500

Bofællesskab
Der er intet normalt over Skråplanet i Jonstrup. Det en bebyggelse bestående af 33 beboelseshuse, som blev bygget i 1973. Det var arkitekt Jan Gudmand Høyer, der i 60’erne fik ideen til at skabe et alternativ til parcelhusbyggeriet. Han ønskede mere sammenhold og flere fællesaktiviteter som fællesspisning, mødelokaler og sportsfaciliteter. Og nu kan I blive de nye ejere af arkitektens eget hus, der byder på 156 veludnyttede kvadratmeter og spændende arkitektur.

Rækkehuset ligger få minutters gang fra den tidligere flyvestation Værløse, som er i rivende udvikling og som byder på masser af naturoplevelser, idyl og stemningsfyldt atmosfære med bl.a. F16 hangarer med mulighed for at få luftet både løbe- og traveskoene såvel som barnevognen, racercyklen eller måske endda tricyklen på den mere en 5 km lange landingsbane. Der er i øvrigt kort gåafstand til Rema 1000, en integreret daginstition og Egeskolen, ligesom I kan spadsere til områdets busforbindelser.

Huset er opført i forskudte plan, og har en super funktionel indretning med en nærmest elegant pladsudnyttelse. Boligen er primært i oprindelig stand - og heldigvis for det, for huset byder på helt unikke detaljer, der vil være næsten umulige at erstatte. Man har både været visionær og fremsynet i indretningen af boligen. Det er sjældent at se et hus fra den tid med et køkken-alrum, som vi kender det i dag - med køkkenø og integreret spiseplads ved bordpladen. De knaldrøde elementer er ren kitsch, og køkkenet er snedkereret specielt til huset. En lille trappe med fire trin fører op i stuen, der domineres af en unik, åben pejs midt i rummet. Der er vindue i hele den sydlige facade, hvor der også er adgang til den store terrasse. Endelig byder etagen også på to soveværelser, af hvilke det ene har adgang til eget badeværelse. Det nederste plan er indrettet med yderligere to soveværelser, endnu et flot badeværelse med badekar samt et disponibelt rum. Det hele bindes sammen af alrummet i midten, der kan møbleres.

Som del af fællesskabet får du også adgang til det ca. 300 m2 store fælleshus med et væld af aktiviteter, værksted, køkken, bordtennis og en masse andet. Derudover er der brugsret til swimmingpool, tennisbane samt carport. Huset ligger tilmed ganske nær ved både indkøb, skole og daginstitutioner.

Egenskaber

Basisinformationer

Værelser: 6
Fælles faciliteter
Tennisbane
Værksteder
Swimming Pool
Energibesparende faciliteter
Pejs

Lokation

LokalBolig Furesø, Værløse, Hovedstaden
  • Telefon: 44484422
Forespørg om flere detaljer
Indsæt symbolerne fra billede til felt nedenfor.
Indsæt symbolerne fra billede til felt nedenfor.
       
Relaterede boliger
Relaterede boliger
Skråplanet
Bofællesskab
Skråplanet 1-34, Værløse, Hovedstaden, Hovedstaden, 3500
Staldhusene Eco-Village
Bofællesskab
Flyvestation Værløse, Værløse, Hovedstaden, Furesø, 3500
Mageløse
Bofællesskab
Værløse flyveplads, Værløse, Hovedstaden, Furesø, 3500
Boliger i samme boligtype
Dejligt folkesolhus til salg
Bofællesskab kr 2.595.000,00
Solen 5, Hundested, Hovedstaden, Hovedstaden, 3390
Lyst enderækkehus til salg
Bofællesskab kr 3.100.000,00
Regnbuen 1, Hundested, Hovedstaden, Halsnæs, 3390
Fælleshave 9 er til salg
Bofællesskab kr 571.933,00
Fælleshave 9, Haderslev, Syddanmark, Haderslev, 6100
Drejerbanken 14
Bofællesskab kr 1.145.000,00
Drejerbanken 14, Vissenbjerg, Syddanmark, Assens, 5492
Ledig lejlighed på Gl. Grevegård. Skalbjerg. Vestfyn
Bofællesskab kr 5.217,00/Pr. måned
Gl. Grevegården,, Vissenbjerg, Syddanmark, Assens, 5492