Alle i bofællesskabet skal være indstillet på et aktivt seniorliv, hvor medlemmerne tager del i de daglige gøremål.
Vores bofællesskab består derfor af egne boliger med små haver samt et stort fælleshus og fælles udearealer, som danner rammerne for mange forskellige aktiviteter.
Vi spiser sammen 3-4 gange om ugen. Laver selv maden – ud fra råvarer vi tilstræber er økologiske.
Vores boliger og området er etableret på en sådan måde, at vi kan blive boende trods eventuelle funktionsbegrænsninger.
Sædekildegårdvej 1
5250 Odense SV
info@bofællesskab.dk
Et bofællesskab er et bevidst frembragt minisamfund, der består af fuldt udstyrede private hjem, suppleret med fælles faciliteter. Et bofællesskab er typisk planlagt, ejet og drevet af beboerne. Den oftest forekommende motivation, for at engagere sig i et bofællesskab, er et ønske om at skabe mere og bedre interaktion i forhold til naboer. Boligerne ligger ofte tæt og deler et fælleshus, nogle fællesarealer samt andre faciliteter. I fælleshusene er det almindeligt at beboerne skiftes til at lave mad til hinanden.
Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi