Andreaslyst

Sønderbyvej 16, Bjert, Syddanmark, Kolding, 6091

Bofællesskab
Ejer-bofællesskabet Andreaslyst i Sdr. Bjert v. Kolding kommer til at bestå af 10 huse hvoraf de 9 er nybyggede dobbelthuse i træ, og 10. bolig indrettes i eksisterende 136 kvm stuehus fra 1869. Nye huse bliver energiklasse 1 med jordvarme m.m.: Husene er 151 kvm praktisk indrettede huse.

Indflytning i de første huse sker oktober 2010.
 
Bofællesskabets fysiske rammer vil bl.a. være:

  • 270 kvm fælleshus med storkøkken, spisestue, legerum, værksted m.m.
  • 7.200 kvm smuk naturgrund med særpræget eksisterende beplantning.
  • Boplads med bålplads, legepladser m.m.
  • Bilfrit område

Hensigten er at bevare så meget af den eksisterende beplantning og flora som muligt, og at den fremtidige bebyggelse fremtræder mere som en smuk gammel have, hvor man med lommekniv i solen kan nyde årets æblehøst og måske en sval lokal porsebryg.

Vi lægger op til et bofællesskab med beboere, der har truffet et aktivt valg om at ville kende og forholde sig til deres naboer. Naboskabet bliver andet end et hurtigt nik over hækken. Privatliv og fællesskab kan godt gå hånd i hånd, at man bor tæt på hinanden er ikke ensbetydende at man laver alting sammen altid.
Børnene knytter søskendeagtige relationer på kryds og tværs af alder. Der er plads og frihed til at vokse op og til at lege uden altid at blive overvåget af en voksen.
De voksne knytter også venskaber. Man tager hånd om hinanden, når der er brug for det.
Glæder og sorger vil blive delt. Der er naboer, der kan hjælpe en med lidt af hvert, at se efter børnene når man er til samtale på skole, at flytte sofaen, reparere opvaskemaskinen, at dele sine interesser med, at drikke en fyraftens øl med og mange gode snakke.

Bopladsen/ haven mellem husene bliver stedet hvor man mødes rigtig meget til leg, bål, snak og sang.
Privatlivet uden naboer foregår i husene og de små private haver og terrasser. Den private zone er vigtig ellers kan man ikke i længden holde til fællesskabet.
Fællesskabet kommer til at udmønte sig i bevægelse på fællesarealerne, ved arbejdsdage hvor man tager hånd om praktiske gøremål, og at man spiser sammen måske en gang om ugen måske op til fire gange.
Når man bor tæt sammen, behøver man ikke eje alting. En fællestrailer er nok, en stor sandkasse, trillebøre og haveredskaber kan deles, værkstøj kan ejes i fællesskab og have til huse i det fælles værksted - hvor mange bruger en vinkelsliber hver dag?
  En moderne tolkning af det gamle landsbyfællesskab. Hvor fællesskab betyder at følge med i hinandens livs store begivenheder. Glæder og sorger.
Hvor årets gang fejres med traditionelle fester på børn og voksnes præmisser. Hvor du fredag deler gode middage, vine og meninger med dine naboer, mens ungerne hygger sig med Disney, Lego, udklædning eller fodbold. Et sted hvor de kan lege frit og knytte stærke venskaber.
Et fællesskab hvor livet åbner sig efter fyraften. Klaveret indbyder til sang, fladskærmen til fælles fodboldaftener. Hvor kastanjerne ristes i oktober. Hvor der er fritid, bryghus, lokal avis, fantastisk kro og forrygende borgerfester.

Bofællesskabet ligger centralt i Sdr. Bjert (1992 indbyggere), der er en hyggelig – men moderne landsby - ca. 7 km øst for Kolding. Fra Sdr. Bjert er der ca. 5 kilometer til flere forskellige gode badestrande og få kilometer til de omkringliggende skove.
Byen huser bl.a.:

  • Landskendt kro med eget bryggeri, moderne folkeskole, SFO, børnehaver, bank, lokal avis, lokal tv-station, aktiv beboerforening, to dagligvareforretninger, mange sportsklubber, spejder m.m., 
  • I dag 3 bofællesskaber - det 4. er på vej !

Sønderbyvej 16 ligger centralt i Sdr. Bjert - to minutters gang fra skole, Brugsen og boldbaner

Egenskaber

Fælles faciliteter
Bålplads
Værksteder
Udendørsfaciliteter
Frugttræer

Lokation

Bjert, Syddanmark
  • Mobiltelefon: 28877747
Forespørg om flere detaljer
Indsæt symbolerne fra billede til felt nedenfor.
Indsæt symbolerne fra billede til felt nedenfor.
       
Relaterede boliger
Relaterede boliger
Agerland
Bofællesskab
Agerland, Bjert, Syddanmark, Kolding, 6091
Gyndbjerg
Bofællesskab
Gyndbjerg, Bjert, Syddanmark, Kolding, 6091
Boliger i samme boligtype
Lyst enderækkehus til salg
Bofællesskab kr 3.100.000,00
Regnbuen 1, Hundested, Hovedstaden, Halsnæs, 3390
Ledig 2-værelses på Gl. Grevegård
Bofællesskab kr 5.217,00/Pr. måned
Gl. Grevegården,, Vissenbjerg, Syddanmark, Assens, 5492
Lækkert rækkehus med 4 værelser
Bofællesskab kr 3.995.000,00
Fanevænget 6, "Holdepunktet", Farum, Hovedstaden, Furesø, 3520
Velholdt bolig i Fladengrund
Bofællesskab kr 1.948.000,00
Fyrparken 552, Esbjerg V, Syddanmark, Esbjerg, 6710
Vil du låne verdens bedste naboer?
Bofællesskab kr 13.000,00/Pr. måned
Langeeng, Albertslund, Hovedstaden