Indtil ungdomsoprøret i 1968 var den traditionelle måde at bosætte sig på sammen med sin kæreste i en lille lejlighed og måske senere, når man blev lidt mere etableret, i et parcelhus. I kølvandet på oprøret opstod behovet for at bryde dette mønster og mange søgte ind i andre boformer. Flere og flere valgte at bo sammen i kollektiver og i 1969 fik nogle mennesker nord for København den tanke, at kan kunne bo sammen i et stort fællesskab, men stadig have sit eget køkken og bad. Hermed blev verdens første bofællesskab etableret. De gav det navnet Sættedammen.

8176996 orig

Siden beboerne i 1972 flyttede ind i Sættedammen er det blevet til mange flere bofællesskaber i Danmark. Man regner med, at der i dag eksisterer i omegnen af 250 familiebofællesskaber og endnu flere seniorbofællesskaber og i disse år er der mere søgning til bofællesskaber end nogensinde.

Også i udlandet er denne boform blevet populær. I USA, Holland, New Zealand, Australien, Sverige og mange andre lande har flere og flere fået øjnene op for den gode ide.

Det er ikke kun omfanget af bofællesskaber, der er interessant. Selve ideen og måden at designe et bofællesskab på udvikler sig også hele tiden. I starten var det nok bare at bygge 15-20 huse omkring et fælleshus, etablere et fællesskab med fællesspisning, gode traditioner, deling af værktøj og andre faciliteter. Det var ligesom det, der var kernen og hen ad vejen opleves bofællesskabet som en storfamilie, der har en høj grad af samhørighed. Med tiden blev det for nogle ikke nok ”bare” at oprette et bofællesskab. Der skulle også andre værdier bygges ind i det. Nogle blev oprettet som landbrugs- eller anden produktionsfællesskab, nogle fik økologi som en vigtig parameter, mens andre går ind for nul-energi eller sågar plus-energi, så man ikke belaster miljøet mere end højst nødvendigt. Atter andre ville være mange flere, så de etablerer hele landsbyer, der bor i flere små fællesskaber, men har fælles værdisæt og leveregler. Som eksempel på dette ses Friland på Djursland, Dyssekilde ved Hundested og Den Økologiske Landsby på Sydfyn.

I disse år bliver der udviklet store bofællesskaber som nybyggeri i de store byer og i nedlagte fabriksbygninger. I København har en stor gruppe længe arbejdet på et bofællesskab med 100 boenheder. Det hedder Urbania CPH og deres ide er at bygge maks. fem kilometer fra Rådhuspladsen. Måske bliver det lidt mere, men ideen med et urbant stort bofællesskab er tæt på realiseringsfasen. I Køge er man i gang med at etablere et bofællesskab i nedlagte bygninger ved havnen og i Ebeltoft arbejder man med et spændende projekt ikke bare med mange boenheder, men også med ideen om, at bringe produktion – altså arbejdspladser – sammen med kultur og boliger. Grobund, som projektet hedder, etablerer sig i store gamle fabriksbygninger og er tæt på at købe og projektere.

Kigger man til udlandet, kan man fremhæve et projekt i Holland, Regenvillages, hvor man vil bygge glashuse ovenpå og udenpå en infrastruktur, der tager udgangspunkt i en gennemført plan for plus-energi, rensning af drikkevand, bæredygtighed, gennemført affaldsbehandling, selvforsyning og meget mere.

regen villages effekt venice architecture biennale 2016 dezeen 1568 2

Der opstår altid nye og spændende ideer til udvikling af den gamle bofællesskabstanke og fælles for alle disse tanker og ideer er, at de bygger på en forståelse af, at man ikke kan blive ved med at bygge konventionelt og ubæredygtigt. Vi skal tage miljøet og ressourcerne alvorligt og arbejde i retningen af at genskabe så mange af jordens ressourcer som muligt og ikke forurene naturen med udslip af CO2, forpeste jorden og vandet og vi skal begynde at producere 100 % bæredygtigt. 

0
0
0
s2smodern